Gå til hovedindhold

Sejr for frihedsrettighederne

Efter pres fra Enhedslisten er det nu slut med sessionslogning og dermed med overvågning af data vedrørende danskernes brug af internettet.

Justitsminister Karen Hækkerup har meddelt, at hun vil ophæve den såkaldte sessionslogning, som hidtil har betydet, at alle data vedrørende danskernes brug af internettet overvåges og indsamles.

Det har Enhedslisten arbejdet for længe.

Første privatlivssejr i årtier

Sessionslogningen var en del af den dybt problematiske lovgivning, der kom i kølvandet på ”krigen mod terror”, og nu rulles et af elementerne altså tilbage.

- Siden 11. september 2001 er kampen mod terror blevet brugt som undskyldning for at indskrænke den ene frihedsrettighed efter den anden. Overvågningen af ganske almindelige borgere – som ikke er mistænkt for kriminalitet – har taget fuldstændig overhånd, siger retsordfører Pernille Skipper. 

- Jeg er derfor utrolig glad for, at justitsministeren endelig har indset, at overvågningen på dette punkt er gået for vidt. Det er første gang i flere årtier, at frihedsrettighederne sejrer, og der kommer mindre overvågning.

Enlig kamp mod overvågning

Ophævelsen af sessionslogningen kommer i kølvandet på, at EU-domstolen har dømt det bagvedliggende direktiv i strid med grundlæggende frihedsrettigheder og derfor ugyldigt. På den baggrund har Enhedslisten indkaldt justitsministeren i samråd, som afholdes kl. 14 i dag.

- Enhedslisten har som stort set de eneste i Folketinget kæmpet imod den massive overvågning i rigtig mange år. Derfor er vi rigtig glade i dag. Men vi er også samtidig opmærksomme på, at al telekommunikation fortsat overvåges, så sms'er, telefonopkald, og hvor en telefon befinder sig, registreres, forklarer Pernille Skipper og tilføjer, at Enhedslisten selvfølgelig fortsat vil presse på for også at få det ophævet.

- I et demokratisk samfund har man ret til privatliv, og det betyder, at man ikke skal finde sig i overvågning fra staten, når man ikke er mistænkt for at have begået noget kriminelt.

Mandag, 2. juni 2014 - 13:52

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]