Gå til hovedindhold

Rokade uden større betydning

Det afgørende er ikke ministrenes navne, men den førte politik, fastslår Johanne Schmidt-Nielsen.

Mens alle medier går i selvsving, møder Enhedslistens politiske ordfører dagens ministerrokade med afslappet mine:

- Jeg tror ærlig talt ikke, det får den store betydning for almindelige borgere, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Politikken er det afgørende

Heller ikke for Enhedslistens arbejdsgang på Christiansborg vil rokaden få den store betydning.

- Selvfølgelig betyder kemi en smule, men for os er det afgørende den politik, der bliver ført. Og intet i den her rokade indikerer, at der er en ny politisk linje på vej, påpeger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Så jeg tror heller ikke, at det kommer til at ændre på Enhedslistens forhold til regeringen.

Thorning skal lære af dagpengeforløbet

Johanne Schmidt-Nielsen deler ikke oppositionens tro på, at SF’s Anette Vilhelmsen som ny social, -børne og integrationsminister er tegn på venstredrejning.

- Hvis vi tager udlændingepolitikken, så ligger størstedelen af den reelt hos Morten Bødskov i Justitsministeriet. Så det får næppe de store konsekvenser, siger hun.

- Jeg håber bare, at nye såvel som gamle ministre har lært af hele forløbet omkring dagpengene og af den aftale om en midlertidig løsning, som de indgik med os i pinsen. Det blev regeringen jo belønnet for, også i meningsmålingerne. Det er meget mere af den slags, der er brug for.

Fredag, 9. august 2013 - 12:38

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]