Gå til hovedindhold

Regeringen valgte højrefløjen

Enhedslistens fremsatte krav, der var rimelige og realistiske. Alligevel valgte regeringen skattelettelser frem for velfærd

Efter måneders hårde forhandlinger valgte regeringen i allersidste øjeblik at bøje mod højre og indgå en finanslovsaftale med Venstre og Konservative.

Regeringen havde et politisk valg. De kunne vælge at lave en finanslovsaftale med Enhedslisten, der ville sikre ældre ret til bad mindst to gange om ugen, forsvare danske løn- og arbejdsvilkår igennem arbejdsklausuler og kædeansvar og skabe arbejdspladser og forbedre miljøet med igennem en grøn investeringsfond. Eller de kunne vælge højrefløjen og endnu flere skattelettelser.

Regeringen valgte det sidste. Og det selvom, Enhedslisten så sent som i eftermiddag rakte en hånd ud for at indgå et kompromis med regeringen. Det svarede regeringen aldrig på.

Retskrav blev afgørende

Mandag eftermiddag tilbød regeringen at sætte 1 mia.kr om året til ældreplejen, men til forhandlingerne senere samme aften, afviste regeringen at sikre, at alle ældre, som har behov for hjemmehjælp, ville være sikker på at få ret til mindst to bade om ugen. Det ville fortsat være op til den enkelte kommune.

- Vi mener ikke, at vi kunne være bekendt at love de ældre en rettighed til mindst to bad om ugen, når det efterfølgende ville vise sig, at det ikke var den fulde sandhed, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen på vegne af forhandlergruppen.

- Det hjælper jo ikke de ældre at sætte penge af til bedre omsorg, hvis pengene ikke kommer ud til den ældre. Vi forstår ikke, hvorfor regeringen ikke ville være med til at garantere at de ældre rent faktisk fik ret til to bade om ugen, men i stedet har valgt at lave en aftale med højrefløjen, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Den manglende tillid bygger Enhedslisten bl.a. på sidste års finanslovsaftale, hvor 500 mio. kr. blev sat af til daginstitutionerne. Kun halvdelen af pengene endte rent faktisk i børnehaverne og vuggestuerne.

Arbejdsklausuler ikke obligatoriske

Regeringen meldte flere gange ud, at de gerne ville forhandle med Enhedslisten om, hvordan man fremadrettet kan undgå løndumping i byggeriet. Men heller ikke her ville regeringen gøre aftalen til lov.

- Regeringen kunne ikke forklare os, hvordan de kan forsikre, at arbejdsklausulerne bliver obligatoriske, så deres løfter virker mest som varm luft, siger Johanne Schmidt Nielsen.

En anden knast i forhandlingerne gik ud på, at regeringen ikke ville brede arbejdsklausulerne ud over byggeriet på trods af, at løndumping foregår ligeså meget på landevejene, i landbrug, skovbrug og gartneri og i en række servicefag som hjemmepleje, rengøring, hotel- og restauration.

Blå aftale

For Enhedslisten er det langt fra tilfredsstillende at se en socialdemokratisk ledet regering indgå en blå finanslovsaftale, siger Johanne Schmidt-Nielsen, der sammen med Stine Brix og Frank Aaen sad i forhandlingsgruppen.

Men valget var i sidste ende regeringens, siger Enhedslistens politiske ordfører.

- Vi synes, at vi har stillet en række rimelige krav og givet regeringen et tilbud, som den burde slå til overfor. Men det er i sidste ende regeringens valg, om de vil give selskabsskattelettelser til dem, som har mest, eller minimumsrettigheder til ældre. Det er en beslutning, som vi er både kede af og skuffede over.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]