Gå til hovedindhold

Oplysningsfilm for Radio- og Tv-nævnet

Enhedslisten og Folkebevægelsen klager over, at oplysningfilm om patentdomstolen reelt er politisk reklame.

Filmen, som er bestilt af Erhvervs- og Vækstministeriet, skulle første gang sendes i DR’s OBS i aften.

Men oplysningsfilmen er reelt politisk reklame og derfor ikke tilladt i Danmark og slet ikke egnet som neutralt spot i OBS, mener Enhedslistens Pernille Skipper og Folkebevægelsens Rina Ronja Kari.

Reelt en politisk reklamefilm

De to kvinder har tidligere klaget til Ombudsmanden uden held og sætter nu deres lid til, at Radio og TV-nævnet vil bremse filmen.

- Ombudsmanden påpeger, at der ikke er noget faktuelt forkert i filmen, men derfor den kan sagtens være politisk ladet, som hele tiden har været vores anke, siger Pernille Skipper.

- Filmen er vægtet skævt og fremstiller udelukkende de angiveligt positive effekter ved EU-patentdomstolen. Den tager slet ikke den anden side med, og det gør den ulødig og usaglig. Og jeg mener sådan set, at den overtræder forbuddet mod politiske reklamefilm.

Misbrug af skatteydernes penge

Rina Ronja Kari ærgrer sig over, at Ombudsmanden ikke ville gå ind i sagen, der for hende også har principiel karakter.

- Jeg ville gerne have en diskussion af, om et ministerium må bruge skatteydernes penge på at føre valgkamp for deres eget synspunkt. Flere kommunikationseksperter har påpeget på, at filmen kun nævner fordelene ved at stemme ja til Patentdomstolen og altså reelt er et partsindlæg, siger hun.

- Jeg håber, at Radio- og TV-nævnet vil tage sagen anderledes alvorligt. I Danmark har vi jo et forbud mod politisk reklame på TV, og så er det jo mildest talt uheldigt, hvis netop en politisk reklamefilm bruges som ”neutral” oplysning på DR.

Se filmen om patentdomstolen og døm selv...

 

 

Onsdag, 7. maj 2014 - 12:10

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]