Menneskerettighedsordfører Nikolaj Villumsen deltager som observatør ved parlamentsvalget i Bosnien-Hercegovina, hvor der er udbredt frygt for valgsvindel.
Han vil overvære valghandlingen i det meget omdiskuterede Brčko-område tæt ved den serbiske og kroatiske grænse.
Nikolaj Villumsen udtaler:
- Selvom det er knapt 20 år siden, borgerkrigen sluttede, afholdes valget stadig i krigens skygge. Det politiske system er som resultat af Dayton-fredsaftalen fastlåst i etnisk splittelse, og det fremmer korruption og valgsvindel.
- Der er stor frygt for udbredt valgsvindel ved dagens valg. De største partier anklages for at handle valgtilforordnede med hinanden, så de kan sikre sig kontrol med hver deres etniske gruppe. Selve valgkampen har været præget af en meget nationalistisk retorik.
- Trods befolkningens store frustration med den tårnhøje arbejdsløshed, udbredte fattigdom og korrupte politikere vil det formentlig være de samme gamle nationalistiske partier, der vinder valget. Det risikerer at øge frustrationen i en befolkning, der i forvejen ikke har meget til overs for det politiske system.
Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]
Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]