Hvis Danmark tilslutter sig en EU-patentdomstol, vil det give mindre demokratisk kontrol og forringe vilkårne for innovation.
- En EU-patentdomstol vil fjerne de demokratiske og retssikkerhedsmæssige muligheder vi har i dag, hvor vi kan gå til danske domstole eller ændre patentlovgivningen i Folketinget. Derfor stemmer Enhedslisten imod en dansk tilslutning til EU-patentdomstolen, siger EU-ordfører Nikolaj Villumsen.
Han anbefaler danskerne at gøre det samme, når forslaget kommer til folkeafstemning.
Særligt på softwareområdet er der grund til bekymring.
- Vi har allerede set, at EU’s patentkontor i tusinder af tilfælde har udfordret den lov, der forhindrer udstedelse af softwarepatenter. Vi frygter, at der i fremtiden vil ske et skred på området via EU-patentdomstolen, siger Nikolaj Villumsen.
- Det vil i så fald ødelægge den frie og åbne udvikling på softwareområdet. Vi har forsøgt at få ministeren til at garantere, at det ikke sker, men forgæves.
Især mindre virksomheder kan få det svært under den en fælles EU-patentdomstol.
- Små virksomheder vil selvfølgelig også have mulighed for at søge et EU-patent og kan spare ressourcer ved at slippe for at søge patent i de enkelte medlemslande, indskyder Nikolaj Villumsen.
- Men en fælles EU-patentdomstol gør det samtidig nemmere for udenlandske virksomheder at føre sager om patentbrud. Det vil forringe små virksomheders muligheder for innovation, for sager ved EU-patentdomstolen føres langt fra Danmark på græsk, tysk eller fransk. På de præmisser kan kun store virksomheder være med.
Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]
Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]