Gå til hovedindhold

Nej til brugerbetaling på hjemmehjælp

Siden 2008 har kommunerne sparet 18.534 timers hjemmehjælp væk. Det fik i dag formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg, til at foreslå brugerbetaling på hjemmehjælp for alle pensionister, der har mere end folkepension og ATP.

 

Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen vender sig skarpt imod forslaget og er bekymret over, at socialministeren ikke tager klar afstand fra forslaget.

- Brugerbetaling på hjemmehjælpen er blot en ekstra skat på sygdom og svækkelse. Det vil ramme hårdt for pensionister, der kun har en beskeden arbejdsmarkedspension, forklarer Finn Sørensen.

Lighed gennem skat – ikke brugerbetaling

Ifølge Finn Sørensen ønsker Enhedslisten mere lighed, også mellem pensionister. Men det skal ikke ske gennem brugerbetaling på offentlige ydelser.

- Alle pensionister skal have ret til ordentlig rengøring. Selvfølgelig skal de rige pensionister betale mere end de fattige, men det skal ske gennem skatten, fastslår Finn Sørensen, som finder det bekymrende, at Socialminister Karen Hækkerup ikke vil tage klar afstand fra Jan Trøjborgs forslag.

- Man kan frygte, at det er for at tækkes De Radikale, der hellere vil give skattelettelser til de rige, siger Finn Sørensen.

Tirsdag, 1. november 2011 - 12:22

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]