Gå til hovedindhold

Lidegaard burde have informeret

Nikolaj Villumsen er dybt forundret over udenrigsministerens manglende information til Folketinget om frigivelsen af attentatmistænkt dansker.

Hvis den tyrkiske regering har udleveret den dansker, der mistænkes for attentat på Lars Heedegaard, til IS, så må og skal det få konsekvenser for Danmarks forhold til Tyrkiet, mener forsvarsordføreren.

Lidegaard skal forklare sin tavshed

Imidlertid har udenrigsminister Martin Lidegaard tilsyneladende undladt at informere Folketinget om sagen, selvom han kendte til frigivelsen.

- Det chokerer mig dybt. Ikke mindst i lyset af, at vi torsdag i sidste uge havde en yderst relevant diskussion under et samråd om netop Tyrkiets relation til Islamisk Stat og deres modarbejdelse af kurderne i Kobane, der kæmper mod jihadisterne, siger Nikolaj Villumsen.

- Alle partier i Folketinget, ikke mindst Dansk Folkeparti, har efter min mening en naiv tilgang til den tyrkiske regering. Derfor er det dybt problematisk, at vigtige oplysninger tilsyneladende er blevet tilbageholdt for Folketinget. Jeg håber, det er muligt, at få en afklaring på det hastesamråd med udenrigs- og justitsministeren, som jeg har indkaldt.

Danmarks forhold til Tyrkiet må genovervejes

Hvis det viser sig, at Tyrkiet har udleveret den attentat-mistænkte til IS, mener jeg, at det bør have konsekvenser for Danmarks forhold til Tyrkiet, mener Nikolaj Villumsen. 

- Enhedslisten har desværre længe stået alene med kritikken af Tyrkiets tætte relation til IS. Men meget tyder på, at Tyrkiet forbryder sig mod FNs Sikkerhedsråds klare beslutninger om, at alle lande skal bekæmpe IS, siger han.

- Jeg vil derfor også opfordre udenrigsministeren til at genoverveje våbenstøtte til kurderne i Kobane, som Tyrkiet lige nu prøver at knuse.

Mandag, 13. oktober 2014 - 14:11

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]