Enhedslisten advarer mod at se passivt til, mens klimapolitik bliver til ren industripolitik i EU.
Det er planen, at EU fremover ikke længere skal have en klimakommissær, men at klima skal henvises til at ligge under energikommissæren.
Klima- og energiordfører Per Clausen siger:
- Nye rapporter har netop dokumenteret, at ophobningen af CO2 i atmosfæren sætter nye rekorder, og vi ser dagligt eksempler på ekstreme konsekvenser af klimaforandringerne. I den situation vælger EU's nye præsident at fjerne klimakommissæren. Det er udtryk for en rystende arrogance over for vores børns fremtidige muligheder på jordkloden.
- Forhindring af den truende klimakatastrofe er en af vores vigtigste politiske opgaver. Derfor er det helt forkert at nedlægge posten som klimakommissær og lægge klimaet ind under energikommissæren. Desværre understreger det, at klimaet er på vej ud af den politiske dagsorden i EU og fremover entydigt skal underlægges industri- og energipolitiske interesser.
- En effektiv klimaindsats forudsætter aktiviteter, der går på tværs af flere forskellige sektorer, og at der holdes fokus på at løse klimaudfordringerne som det absolut centrale. Det har Connie Hedegaard med begrænset held forsøgt at gøre, men nu droppes denne prioritering helt.
- Desværre tyder meget på, at dette sker på baggrund af, at statslederne - inklusiv Helle Thorning - i deres drøftelser om kommissionens sammensætning har lagt vægt på alt mulig andet end at sikre en effektiv indsats for at forhindre katastrofale klimaforandringer.
Per Clausen har stillet nedenstående spørgsmål til statsministeren:
Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]
Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
christiansbor[email protected]