Pressefriheden er i fare, når Storbritannien bruger terrorlove til at tilbageholde kæresten til den journalist, der har skrevet om Snowden.
David Miranda, der bor sammen med den journalist, som har skrevet afslørende artikler i samarbejde med Snowden, blev tilbageholdt i adskillige timer i Heathrow lufthavn og fik beslaglagt sit IT-udstyr.
Det er chikane og et voldsomt angreb på pressefriheden, mener menneskerettighedsordfører Nikolaj Villumsen.
Nikolaj Villumsen vil rejse sagen i Europarådets ministerkomite, hvor Villy Søvndal repræsenterer Danmark.
- Briterne begår et overgreb på pressefriheden, der ligner et forsøg på at intimidere kritiske journalister fra at udføre deres arbejde, siger han.
- Jeg derfor vil i Europarådet forsøge at få de europæiske udenrigsministre til at udtrykke en fælles kritik af de britiske myndigheders ageren i Snowden-sagen.
Episoden viser, hvordan briterne misbruger terrorlove til at jagte og chikanere kritiske journalister og borgere, som afslører ubelejlige sandheder om den britiske regerings tætteste allierede USA.
- Vi har desværre set det i flere vestlige lande: At politikerne med henvisning til terrortruslen fraviger almindelige retsprincipper og givet efterretningstjenester og andre myndigheder lov til eksempelvis at tilbageholde borgere uden retskendelser, siger Nikolaj Villumsen.
- Det er dybt problematisk, så jeg håber, at den danske udenrigsminister vil bakke op om kritikken og få startet en diskussion om terrorlove versus grundlæggende frihedsrettigheder.
Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]
Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]