Gå til hovedindhold

EL om EU-topmøde: Investeringsfond er varm forurenet luft

Den foreslåede EU-investeringsfond vil hverken tilføre nye penge eller sikre grønne investeringer.

Statsministeren fremlægger i dag regeringens indstilling til det kommende EU-topmøde, hvor EU-kommissionens forslag om en investeringsfond står øverst på dagsordenen. Enhedslisten opfordrer Helle Thorning-Schmidt til at sætte foden ned og insistere på reelle investeringer med krav om arbejdspladser og grøn omstilling.

EU-ordfører Nikolaj Villumsen siger:

- Investeringsfonden kan blive endnu et bluff-nummer, der sætter milliarder af skattekroner på spil, for der er ikke sikkerhed for, at investeringerne skal gavne befolkningen eller miljøet. Derfor vil jeg opfordre statsministeren til at insistere på krav om jobskabelse og grøn omstilling i topmøde-forhandlingerne. Såvel EU's 26 mio. arbejdsløse som klimaforandringer skriger på handling.

- Fonden risikerer at gå til bygning af nye atom- og kulkraftværker, hvis der ikke stilles grønne krav til projekterne. Eller blive til lommeuld hos velbjærgede investorer, når der ikke stilles krav om skabelse af arbejdspladser. Det kan blive en rigtig dyr omgang varm, forurenet luft.

- Der er ikke tale om nye penge, men blot en ny indpakning til gamle midler og låneordninger, som skatteborgerne skal garantere for. Jeg frygter, at det endnu engang bliver skatteborgerne, der sidder tilbage med Sorteper, når de sættes til at give milliardgarantier for private investeringer uden modkrav.

Onsdag, 17. december 2014 - 12:37

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Nyt fra afdelingen
13. aug – Frederikshavn
Ansvaret for dagpengenes fald
10. aug – Frederikshavn
68 er mere end nok
9. jul – Fagligt Landsudvalg
På vej mod en ny socialreform?
7. jul – Frederikshavn

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]