Gå til hovedindhold

Drop elektroniske valg

Folketinget behandler i dag et lovforslag om at tillade elektroniske valg i Danmark. Af sikkerhedshensyn stemmer Enhedslisten imod.

- Regeringen gambler med sikkerheden omkring vores valg, når de vil indføre elektroniske valg. Det kan komme til at koste for de danske vælgere – både økonomisk og i tillid til valghandlingen, forklarer IT-ordfører Stine Brix.

Alle eksperter advarer mod e-valg

Stine Brix peger på, at alle praktiske erfaringer med e-valg har været dårlige.

- Alle it-eksperter, som udtaler sig om elektroniske valg, er dybt kritiske over for ideen. De mener simpelthen ikke, at man kan garantere sikkerheden. Det gør stort indtryk på mig, siger hun.

- I Holland og Irland blev e-valg skrottet, bl.a. fordi det viste sig, at stemmemaskinerne kunne hackes. Det kostede mange hundrede millioner kroner for skatteyderne i de lande. I Tyskland har forfatningsdomstolen ligefrem forbudt evalg, fordi det skadede den folkelige kontrol med valget. 

Tilgængelige valg med færre fejl

De udenlandske erfaringer og ekspertudsagnene gør, at Enhedslisten står fast på papirbaseret valg, som sikrer en folkelig og gennemskuelig kontrol. 

Men der er bestemt rum for forbedringer, understreger Stine Brix.

- Mange ugyldige stemmer kan undgås, hvis valgsedlerne udstyres med bokse, man skal sætte kryds i, og hvis der udleveres stemmesedler i stedet for blankt papir til brevstemmer. Endelig vil vi gerne diskutere muligheden for stemmemaskiner for mennesker med handicap, der ellers ikke kan stemme uden en hjælper.

 

Torsdag, 7. februar 2013 - 10:26

Emner

IT

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]