Gå til hovedindhold

Chok-beretning i Bødskov-sag

Justitsministeriet konkluderer i dag, at det i visse tilfælde er lovligt for embedsmænd at lyve over for Folketinget.

Det er resultatet af tre forhørsdommeres undersøgelse af to embedsmænds rolle i sagen, hvor Morten Bødskov afgav en løgn til Folketinget om retsudvalgets studietur til Christiania.

Mystisk konklusion på undersøgelse

Retsordfører Pernille Skipper er chokeret og kalder konklusionen for "mystisk".

- Det er ganske uforståeligt, at de tre dommere konkluderer, som de gør. Vi ved fra svar til Folketinget, at Morten Bødskov drøftede sin løgn med to embedsmænd. Og vi ved, at de to embedsmænd ikke rettede henvendelse til statsministeriets departementschef, som de burde, siger hun.

- Det er jo mildest talt mystisk, hvis de efter medvirken til en løgn til Folketinget ikke kan klandres for noget som helst. Det havde jeg virkelig ikke forestillet mig, og jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at tro på det.

Demokratiet er på spil

Pernille Skipper påpeger, at det er grundlæggende for vores folkestyre, at man kan stole på, at de valgte politikere altid får sandheden fra sine ministre. 

- Det kan aldrig retfærdiggøres at lyve over for Folketinget, og embedsmænd må selvfølgelig heller ikke medvirke til det. Alt andet truer Folketingets mulighed for at kontrollere en siddende regering, uanset om den er rød eller blå, siger hun.

- Hvis det skal være lovligt for embedsmænd at lyve over for Folketinget i visse tilfælde, så skaber det en ny og helt uacceptabel retstilstand. Derfor vil Enhedslisten selvfølgelig forsøge at få flertal for en lovændring, der gør det klart for enhver embedsmand og minister, at intet kan retfærdiggøre at føre Folketinget bag lyset.

Mandag, 5. maj 2014 - 15:09

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
chri[email protected]