Gå til hovedindhold

Beskyt vores persondata

Det er positivt, at justitsministeren vil undersøge databeskyttelsen, men salget af Nets skal stoppes nu, fastslår Pernille Skipper.

Retsordføreren er glad for, at justitsministeren har meldt ud, at databeskyttelsesområdet skal gennemgås fra ende til anden, og vil gerne bidrage med konkrete forslag til processen. Men det nytter ikke noget samtidig at sælge Nets med den anden hånd.

- Myndighederne bør ikke godkende salget, og staten bør ikke sælge sine aktier, før der er sikkerhed for danske persondata.

Salg af Nets vil gøre usikkerheden større

Hvis Nets sælges til amerikanske kapitalfonde, vil databeskyttelsen blive svækket yderligere. 

- NemID, Dankortet, e-boks og betalingsservice hører alle under Nets, og her er tale om mange ekstremt personfølsomme oplysninger. De er beskyttet af dansk lov – men kun hvis Nets forbliver i Danmark, siger Pernille Skipper.

- Hvis amerikanske kapitalfonde tager over, kan amerikanske myndigheder derimod få adgang til danske borgeres kreditoplysninger og meget mere.

Vi kan ikke vente på en undersøgelse

Der er ingen tvivl om, at der allerede nu er behov for bedre databeskyttelse.

- Skal man sige noget positivt om hele denne skandale med Nets og Se & Hør, så er det, at alle Folketingets partier endelig har fået øjnene op for problemerne. Det har vi forsøgt at råbe op om længe, siger Pernille Skipper. 

- Der er rigtig mange ting at tage fat på, hvis vi skal sikre danskernes data. Derfor er der god ræson i en undersøgelse, der kan give os et overblik. Men én ting kan ikke vente – salget af Nets til udenlandske kapitalfonde skal stoppes nu.

Enhedslisten vil nu indkalde justitsministeren samt erhvervs- og vækstministeren i en hastforespørgsel.

Fredag, 2. maj 2014 - 12:46

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]