EU-ordfører Nikolaj Villumsen tror ikke på, at Bankunionen vil tvinge banker til at betale for fremtidige kriser.

Bankunionen var hovedemnet på gårsdagens EU-topmøde i Bruxelles. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har forud for forhandlingerne rost udkastet til en aftale om Bankunionen, fordi hun mener, at det fremover vil blive bankerne, der skal betale regningen for kriser frem for skatteborgerne.

EU-ordfører, Nikolaj Villumsen, mener derimod, at bankerne slipper alt for billigt og frygter, at skatteborgerne vil ende med en gigantisk regning i fremtidige finanskriser.

- Når statsministeren siger, at bankerne fremover skal betale for kriser, er det jo et ædelt formål, men det er bare ikke realiteten med Bankunionen. Den afviklingsfond, som bankerne skal betale til, er forbløffende lille, og vil først være på plads om ti år. Derfor kan fremtidige kriser koste skatteborgerne dyrt, siger han.

Finanssektor god til lobbyarbejde

Sagens alvor understreges ifølge Nikolaj Villumsen af, at også den borgerlige svenske finansminister, Anders Borg, har kritiseret størrelsen på afviklingsfonden og afvist svensk deltagelse i Bankunionen.

- Jeg er enig med den svenske finansminister i, at afviklingsfonden er alt, alt for lille. Det virker til, at den europæiske finanssektor har gjort sit lobbyarbejde godt, og det kan blive en dyr fornøjelse for skatteborgerne, der kan ende med sorteper i kommende finanskriser. Thorning burde derfor følge Sveriges eksempel og afvise en dansk deltagelse i Bankunionen, siger han.

Enhedslisten har et andet forslag.

- I stedet for at sætte danske skatteborgere til at dække ind for udenlandske banker burde de store banker opdeles, så samfundsøkonomien i fremtiden løsrives fra uansvarlige bankdirektører og spekulanter.
Den såkaldte afviklingsfond er på 55 milliarder euro.

Se ministerens svar til Enhedslisten.