Gå til hovedindhold

Børnecheck: V og K er nogle kyllinger

Kyllinger. Sådan karakteriserer Finn Sørensen folketingskollegaerne fra V og K i forbindelse med dagens debat om børnechecken.

De to borgerlige partier laver spil for galleriet, idet partierne reelt ikke er parate til at tvinge regeringen til at trodse EU's krav om børnechecken. 

Juraen er nemlig sådan, at regeringen ikke må følge et beslutningsforslag, der strider i mod EUs regler, og derfor betyder VK's forslag intet i praksis. Anderledes bindende ville Enhedslistens egentlige lovforslag være - men det nægter VK at stemme for.

Finn Sørensen siger:

- Venstre og Konservative er Folketingets største kyllinger. De siger, at regeringen ikke skal følges EU's regler, men de vil ikke være med til at tvinge regeringen til det gennem et lovforslag – sådan som statsretten kræver.

- Det viser med al tydelighed, at dagens forslag bare er et parade-forslag fra V og K. De ved udmærket godt, at regeringen ikke kan følge det. Men de vil ikke tage det næste naturlige skridt og tvinge regeringen ved hjælp af et lovforslag, selvom skatteministeren har sagt, at han vil rette sig efter det, og selv om lovforslaget fuldt ud indfrier V og K's intentioner om, at børnechecken er forbeholdt børn her i landet. Når det kommer til stykket er Venstre og Konservative nemlig præcis ligeså følgagtige over for EU, som regeringen er.

- Hvis Brian Mikkelsen fastholder, at han ikke vil være med til at tvinge regeringen til at trodse EU om Børnechecken ved hjælp af et lovforslag, så forbeholder jeg mig retten til at kalde ham for en kylling.

Finn Sørensen har ikke meget til overs for de Konservatives snak om et mistillidsvotum til regeringen:

- Hvorfor skulle vi vælte en regering, som vil lade EU bestemme, når resultatet er, at vi bare får en anden regering, som er præcis lige så følgagtige over for EU. Brian Mikkelsen har jo sagt helt klart, at heller ikke de Konservative er parate til at trodse EU's krav.

Torsdag, 8. maj 2014 - 13:07

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]