Gå til hovedindhold

Børnecheck på lige vilkår

Børnechecken må ikke kunne sendes ud af landet og skal forudsætte arbejde i Danmark på lige vilkår.

Det forlanger Enhedslisten for at dæmme op for social dumping. Regeringen har derfor ikke flertal for sit lovforslag om at give EU-borgere ret til børnecheck fra dag ét.

Enhedslisten foreslår arbejdstilladelse

Finn Sørensen, der er ordfører i forhold til EU-arbejdsmarkedspolitik, forklarer, at Enhedslisten gerne vil sikre børnecheck til udlændinge. Det skal blot indebære samme vilkår og krav som for danske lønmodtagere.

- Regeringen kan godt få flertal sammen med Enhedslisten, hvis den sikrer, at børnechecken kun udbetales til børn, der opholder sig her i landet, og at deres udenlandske forældre er ansat på samme vilkår som danske lønmodtagere. Det sidste kan ske gennem en ny arbejdstilladelse.

Regeringens forslag vil medføre social dumping

Enhedslisten frygter, at virksomheder vil kunne tiltrække billig udenlandsk arbejdskraft, hvis regeringen giver mulighed for børnecheck fra første dag.

- Hvis danske virksomheder kan spise udlændinge af med elendig løn, fordi børnechecken lokker, så vil det føre til social dumping. For øvrigt skal børnechecken dække omkostninger ved at have børn her i landet, ikke i Polen eller Rumænien, siger Finn Sørensen

- Udenlandske arbejdere er meget velkomne her i landet – det skal bare indebære samme pligter og rettigheder som for danskere. Derfor skal der indføres en arbejdstilladelse, som dokumenterer, at ansættelsen sker på sædvanlige danske vilkår godkendt af den relevante fagforening.

Læs Enhedslistens forslag om en mere målrettet børnecheck og om arbejdstilladelse til EU/EØS-borgere.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]