Gå til hovedindhold

Næstehjælperne: Man kan ikke protestere på tom mave

Risikerer man at blåstemple de fattiggørende reformer, når civil hjælp kompenserer for de værste konsekvenser? Ja, men den risiko må man tage, mener Næstehjælperne.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Næstehjælperne ved, hvor de står rent politisk: De vil have de fattiggørende reformer væk. Men de vil ikke propagandere for et bestemt parti eller en bestemt fløj. Eller sagt på Marias måde: Man skal også kunne kysse lidt på én fra Dansk Folkeparti, der trænger til et kys.
- Tror du, det er smart, at det bliver nævnt i Enhedslistens medlemsblad? indskyder Linda bekymret, men den bekymring deler Maria ikke:
- Ja, jeg synes faktisk, det ville klæde venstrefløjen at høre! Jeg arbejder på Mændenes Hjem, og så står der en eller anden udbrændt lille narkoman og siger: ”det er kraftedeme de sortes skyld! …men ikke lige dig, sorte, dig kan jeg godt lide.” Ham er vi da også nødt til at kunne rumme!

Går Næstehjælperne regeringens ærinde?
En bekymring, som Maria derimod har, er, om Næstehjælperne risikerer at gå regeringens ærinde.
- Jeg er dybt bekymret for, at vi faciliterer det skred, som jeg har set i løbet af de sidste 20 år. Da jeg startede som gadesygeplejerske i København, var det sådan, at sad der børn på gaden og tiggede, så kunne man ringe, og inden for tre minutter var de sociale myndigheder på pletten. Hvis man ringer i dag, får man bare svaret: ”Jamen, det er romaer, det er deres kultur!” Det skred er jeg bange for, at vi understøtter. At politikerne siger: Det gik fint! De fik jo mad, og ingen måtte gå sultne i seng.

Men den bekymring må man leve med, også hvis målet på sigt er at flytte noget politisk, for ”man kan bare ikke protestere på tom mave”, fastslår Carsten, og Ulla uddyber:
- Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt, at civile skulle sørge for modermælkserstatning til et barn, der sulter. Men vi må erkende, at sådan er det desværre blevet. Vi håber så – og ser spirende tegn på – at får man lidt hjælp, når man er helt nede, så nogle gange er det første, folk vil, at hjælpe videre. Det er empowerment!

Linda har siddet tankefuld og lyttet, men byder nu ind med sikker stemme:
- Jeg bliver faktisk sådan lidt ”øv, dumme jer!” over den her snak om, at vi skulle gå regeringens ærinde. Jeg har det sådan lidt, ”jamen, kæreste venstrefløj – for det er dér, spørgsmålet kommer fra – hvad vil I så? Vil I sidde på et eller andet politisk debatmøde og diskutere Marx, mens folk går sultne i seng eller mister deres bolig? Vil I vente på, at der sker et eller andet mirakel og en omvæltning, når der på et tidspunkt er nok sultne på gaden? Er det dét, I har lyst til?”

Drop de politiske skræmmekampagner

Ligesom man må have mad, før man kan protestere, så må man også tro på sin egen værdi, før man tør sige fra. Derfor tror Næstehjælperne på, at den ligeværdige samtale skaber et stærkere fællesskab end skræmmekampagner gør.
- Jeg ved ikke, hvad resten af Danmark forestiller sig om mennesker, der er ramt af reformer – at det er sådan nogle mærkværdige skabninger uden i periferien. Men vi er meget bevidste om, at de mennesker, der er ramt af reformer, har bare været mere uheldige end dem, der stadig er i arbejde. Det er den eneste forskel. Og her bliver protesten vigtig, for når reformramte og ikke-reformramte protesterer sammen, mødes vi som ligemænd. Men man skal turde protestere – og det kan man først, når man har fået at vide, at man er god nok, siger Linda.
- Ja, for det er kun i matematik, at minus og minus giver plus. Det gælder ikke med mennesker! fastslår Maria.

Den ligeværdige samtale forudsætter, at man taler med i stedet for bare om hinanden. Derimod forudsætter den ikke, at man tuder middelklassen ørerne fulde med, at de selv risikerer at ende på bunden. - Selvfølgelig kunne vi køre frygtsporet og ”det kan ske for alle.” Selv har jeg nu en helt ukuelig tro på, at det aldrig sker for mig eller mine børn. Men det betyder kraftedeme ikke, at jeg ikke vil arbejde for forandring, indskyder Maria
Ulla har selv oplevet, at skræmmekampagnerne lukker ned for folks engagement.
- Når jeg poster noget om de her problemer, så er det typisk kun mine syge ”kolleger”, der deler. Jeg spurgte en dag min ene veninde, der har arbejde og godt helbred, hvordan det kan være. Først kom den det sædvanlige, at man har travlt og så videre, men så går hun et spadestik dybere og siger: ”Jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre om det.” Så jeg tror virkelig ikke, at det er vejen frem at sige ”ved du godt, at det her også kan ske for dig!”
- Det eneste, det gør ved mennesker, der går på arbejde hver dag, er at få dem til at scrolle videre eller lukke computeren. De orker det ikke. Hvis man skal tale til mennesker, så skal man også give dem en handlemulighed – om det så er at køre ud med modermælkserstatning eller at lave perleplader, mener Linda.
Ulla tror, og der nikkes hele vejen rundt om bordet, at det gælder om at tale til trygheden i stedet for til frygten.
- De fleste vil gerne beholde det Danmark, de kender. Hvem har egentlig lyst til at gå på gaden og skulle vade hen over sultne børn? På den måde kan vi tale til den borgerlige anstændighed. Det er lige før begreber som nationalisme, ”vores gode gamle Danmark”, kan bruges!
- Måske er det grunden til, at det er langt bedre at være handicappet eller psykisk syg på konservative Frederiksberg end i København. De kan finde ud af det ud fra nogle gode, gamle, borgerlige værdier: ”De skøre, dem kan vi tage os af! Så får du en bolig – for hvis du har tag over hovedet, mad i maven og sko på fødderne, så bliver du sgu da ikke helt kukkeluk,” indskyder Maria.
 
Carsten opsummerer til slut:
- Vreden er en drivkraft for mange af os i Næstehjælperne. Men det er den ikke nødvendigvis for den middelklasse, som vi også er nødt til at mobilisere.

Forrest fra venstre: Maria Pedersen, Carsten Larsen og Ulla Curdt. Bagest fra venstre: Jim Kildegaard og Linda Villadsen.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]