Gå til hovedindhold

Forsker Iben Nørup: Retorikken har taget en ekstrem drejning

Det er ikke en specielt dansk tendens, at socialpolitik og beskæftigelsespolitik bliver blandet mere og mere sammen. Over hele Europa har man gennem de sidste 10-15 år set ideologiske skift i forhold til den måde, man opfatter mennesker uden for arbejdsmarkedet på.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

- Det startede før krisen, men krisen blev en katalysator for at gennemføre mange af de her reformer, også i Danmark, fordi de så kunne kobles sammen med retorikken om, at vi har for mange sociale ydelser, at velfærdsstaten er blevet for dyr, påpeger forsker Iben Nørup.

Fra alvorligt syg til ”psykisk sårbar”

Herhjemme italesatte politikkerne reformerne af fleksjob og førtidspension, som om de handlede om såkaldt ”psykisk sårbare” unge mennesker. Men reformenes egentlige målgruppe er mennesker, der er alvorligt syge.

- Allerede før reformerne var de mennesker, der fik førtidspension, medicinsk set meget syge. Det var mennesker med massive helbredsproblemer, der bestemt ikke kunne se frem til at få det bedre i løbet af et par år. Så politikerne har enten haft et forkert billede af, hvem der reelt fik førtidspension, eller også har de framet reformerne forkert, så fokus blev på meget en lille gruppe psykisk sårbare unge, forklarer Iben Nørup.

- Jeg synes i øvrigt, ”psykisk sårbar” er et tåbeligt diffust begreb at bruge, for man har ikke nærmere specificeret, hvad det betyder. Jeg går ud fra, at det refererer til depression, stress og angst. Men de tilstande er jo hverken diffuse eller ukonkrete, det er specifikke lidelser, som kan være ganske invaliderende. Depression er faktisk en af de psykiske lidelser, man kan dø af, fordi risikoen for at begå selvmord er højere end for alle mulige andre!

Arbejde er blevet en moralsk forpligtelse

Omskrivningen af konkrete psykiske lidelser til psykisk sårbarhed er måske et af eksemplerne på, at beskæftigelsespolitikken i dag inddrager grupper, som tidligere blev betragtet som nogle, der legalt ikke arbejdede.

- Der er sket et skift i diskurserne. Vi taler meget mere om den moralske forpligtelse til at arbejde, uanset hvem du er, uanset om du er svag eller gammel. Retorikken har taget så ekstrem en drejning, at man nærmest begynder at antage, at man ikke kan være en del af fællesskabet, hvis man ikke har et arbejde. Vores plads i fællesskabet bliver altså defineret ud fra vores bidrag til samfundsøkonomien via lønarbejde, påpeger Iben Nørup og tilføjer, at reformen af fleksjob og førtidspension netop fik titlen ”En del af fællesskabet”.

- Traditionelt set har vi forstået fællesskabet bredere, ikke bare som et arbejdsfællesskab. Og mange af de ydelser, vi kender – sygedagpenge, førtidspension, kontanthjælp – blev netop indført med det argument, at man ikke skulle risikere at ryge ud af fællesskabet, bare fordi man ikke havde et arbejde. Man skulle bevare et økonomisk minimumsråderum som sikrede, at man ikke måtte gå fra hus og hjem, at man fortsat kunne leve et liv på de standarder, som er normen i samfundet. På en eller anden måde har man nu vendt kausaliteten om. Hvor man oprindeligt gav ydelserne for at beskytte folk i sårbare situationer, så bliver de i dag omtalt, som om ydelserne er selve årsagen til, at folk er havnet i sårbare situationer.

Læs også interviewet med Iben Nørup fra den trykte udgave af Rød+Grøn: https://enhedslisten.dk/79954095

Læs mere om Iben Nørup: http://personprofil.aau.dk/118488

Læs Iben Nørups Ph.D ” Arbejde og Sygdom - og om at være en del af fællesskabet: En kritik af forestillingen om arbejdsmarkedsdeltagelsens afgørende betydning for den sociale eksklusion af kronisk syge og handicappede”: http://vbn.aau.dk/da/publications/arbejde-og-sygdom--og-om-at-vaere-en-del-af-faellesskabet(e6d758b1-b2a3-46ff-968a-0ace226c8020).html

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]