Gå til hovedindhold

Fakta om fattiglovene

Siden bistandsloven trådte i kraft i 1976, har den ene reform efter den anden øget fattigdommen i Danmark. Kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen – vedtaget af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti –vil hælde mere vand på fattigdomsmøllen.

Åse Barfod, socialpolitisk konsulent

Kontanthjælpsloftet er er et loft over, hvor stor den samlede sum må være af kontanthjælp (eller uddannelseshjælp eller integrationsydelse), boligsikring og særlig støtte til boligudgifter.

Størrelsen på kontanthjælpsloftet afhænger af, hvilken ydelse man modtager, om man er enlig, gift eller samlevende og om man har børn eller ej.

Kontanthjælpsloftet rammer enlige forsørgere særlig hårdt. I februar 2016 skønnede regeringen, at de gennemsnitligt mister ca. 1.850 kr. pr. måned. Men i faktaark fra november 2015 har Beskæftigelsesministeriet beregnet, at en enlig forsørger med et barn får sit rådighedsbeløb nedsat med 2.500 kr. om måneden, at en enlig forsørger med to børn får nedsat rådighedsbeløbet med 2.900 kr., og at en enlig forsørger med tre børn får rådighedsbeløbet nedsat med 3.700 kr.

I bemærkningerne til lovforslaget skønner regeringen, at ca. 24.100 personer bliver berørt af kontanthjælpsloftet. Teoretisk er alle ca. 153.000 kontanthjælpsmodtagere dog omfattet af loftet. I praksis har loftet dog ingen betydning for kontanthjælpsmodtagere uden børn, der ikke modtager boligsikring eller særlig støtte til boligudgifter.

225 timers-reglen er et arbejdskrav på 225 timers ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, som skal opfyldes, når man har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt et år inden for tre år. Hvis man ikke opfylder dette krav, nedsættes hjælpen, og for ægtepar bortfalder den ene ægtefælles hjælp.

For igen at få ret til fuld kontanthjælp skal man have 225 timers arbejde inden for de seneste 12 måneder. Alt arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev nedsat eller bortfaldt.    

Som hovedregel er alle, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse omfattet af 225 timers-reglen. Personer med meget begrænset arbejdsevne bliver dog fritaget for 225 timers-reglen, hvis kommunen vurderer, at de ikke kan få arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Derudover undtages ugifte, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp på SU-niveau, og ugifte, der modtager integrationsydelse på SU-niveau. Ægtepar med børn, der modtager integrationsydelse, bliver ikke omfattet af 225 timers reglen i de første to år.

I bemærkningerne til lovforslaget skønner regeringen, at ca. 670 ægtepar vil blive ramt af 225 timers-reglen. De bliver ramt urimelig hårdt, da de mister den ene kontanthjælp og derved får reduceret den årlige hjælp med 174.900 kr., hvis de har børn, og med 131.616 kr., hvis de ikke har børn.

Det skønnes, at ca. 700 personer vil komme i arbejde ved at indføre kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen.

Integrationsydelsen er en ydelse på SU-niveau, som svarer til den starthjælp, der blev indført i 2002 under VK-regeringen. SRSF-regeringen afskaffede starthjælpen i 2012, men den blev genindført af Venstre-regeringen i 2015 under navnet integrationsydelse.

Man får integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, hvis man ikke har opholdt sig i Danmark i syv år inden for de seneste otte år. I første omgang gjaldt loven kun for nytilflyttere, der kom til Danmark efter 1. september 2015. Men fra 1. juli 2016 er loven skærpet, så den gælder med tilbagevirkende kraft – og gælder for alle, der ikke har boet i Danmark i syv år inden for de seneste otte år.

Foto: Flickr - Matthew (CC BY-NC-ND 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]