Gå til hovedindhold

Topskat er både retfærdigt og fornuftigt

Højrefløjen kører kanonerne i stilling for at beskyde topskatten. Rød+Grøn leger djævlens advokat og spørger vores finansordfører Pelle Dragsted, hvorfor det er rimeligt at betale topskat.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Hvorfor skal Danmark ikke sætte topskatten ned?
- Det er helt forkert at bruge milliarder på at sænke skatten for dem, der i forvejen har mest, mens børn vokser op i fattigdom, og vi skærer på børneinstitutioner og ældrepleje. De danskere, der betaler topskat, er allerede blevet tilgodeset ved de seneste skattereformer. De har i forvejen oplevet en voldsom stigning i deres indkomster i de senere år sammenlignet med alle andre danskere. Det er dem, som er blevet mest tilgodeset ved de seneste skattereformer, og de har mest tilbage til sig selv, efter de har betalt skat. Hvorfor skal vi bruge milliarder på at gøre den gruppe endnu mere velhavende?

Men der er da også almindelige lønmodtagere, der betaler topskat?

- Antallet af danskere, der betaler topskat, er lavere end nogensinde. Man har flyttet topskattegrænsen opad, så man skal tjene omkring en halv million om året, før man skal betale. Når den seneste skattereform er fuldt indfaset, vil kun syv procent af LO-lønmodtagerne betale topskat – og kun af en meget lille del af deres indkomst.  En reduktion af topskatten vil derfor kun komme en meget begrænset del af befolkningen i de højeste indkomstgrupper til gode.

Hvorfor er topskatten en retfærdig skat?

- Det er retfærdigt, at dem, der har mest, også bidrager mest til finansieringen af vores samfund. Topskatten sikrer, at den økonomiske ulighed i Danmark ikke bliver alt for stor, fordi det kun er de mest velhavende i vores samfund, som betaler topskat. Det er kun mennesker med meget høje indkomster, som får glæde af, at vi sænker topskatten, og derfor er sådan et initiativ meget asocialt. Mens en gennemsnitlig lønmodtager ikke får én krone mere i lommen, vil topdirektøren med regeringens forslag få omkring 21.000 kr. mere på kontoen om året. Det vil øge uligheden i samfundet markant.



Hvad er problemet med, at uligheden vokser?

- Komparativ forskning viser, at lige samfund klarer sig bedre end ulige samfund på næsten alle parametre. Lavere kriminalitet, højere tillid, bedre sundhedstilstand osv. I Danmark har vi traditionelt haft en relativ høj grad af lighed, og det er altså ikke bare retfærdigt. Det er også samfundsmæssigt gavnligt. Desuden viser nyere økonomisk forskning, at en stigning i uligheden skader den økonomiske vækst. Der er altså ikke nogen modsætning mellem lighed og vækst. Tværtimod.

Så topskatten står ikke i vejen for vækst og velstand?
- Nej. Det er en myte, som skal få os til at sluge en sænkning af topskatten, som i virkeligheden skaber mere ulighed. Myten bygger på en slidt teori om, at de rige vil skabe velstand til alles bedste, hvis man sætter skatten ned. Men den idé er skudt godt grundigt ned de seneste år. Nyere international økonomisk forskning har vist, at kagen ikke bliver større ved at sænke marginalskatten. Man fordeler den bare mere skævt. Den franske økonom Piketty har dokumenteret, at der ikke er nogen sammenhæng mellem at sænke marginalskatten og vækstraterne i de enkelte lande.

Men finansministeriet siger, at lavere topskat vil øge velstanden, og at topskattesænkninger derfor er delvist selvfinansierende?
- Finansministeriet antager, at en sænkelse af topskatten vil øge udbuddet af arbejdskraft, fordi det vil få folk til at arbejde flere timer. Da de så betaler mere i skat, fordi de tjener mere, vil det kunne dække en del af udgiften til at sænke topskatten. Men blandt andre har Folketingets uafhængige økonomiske konsulenter påpeget, at det videnskabelige grundlag for den teori er yderst usikkert. Finansministeriet bygger deres antagelse på data fra 1996, der viste en svag øgning i arbejdstid ved skattereduktioner. Nyere undersøgelser viser, at flere vil arbejde mindre, hvis de kan have samme indkomst med kortere arbejdstid på grund af en skattereduktion. Hvis vi ser på den faktuelle udvikling, kan vi altså se, at den gennemsnitlige arbejdstid alt andet lige ikke er steget. Tværtimod er den faldet i takt med, at marginalskatten for de mest velhavende er faldet.

Er topskatten ikke bare en straf til de flittige og dygtige, der gør en ekstra indsats?
- Nej. Den påstand er udtryk for en monumental arrogance over for det store flertal af danske lønmodtagere, som aldrig kommer i nærheden af at betale topskat. Er den SOSU-hjælper, som tager nattevagten på demenscentret ikke flittig og dygtig? Er den butiksassistent, som møder ind i helligdage og weekender ikke flittig og dygtig? Er den taxachauffør, som arbejder 40-50 timer om ugen, ikke dygtig og flittig? Det er helt igennem absurd at forklare høje indkomster med en større arbejdsomhed, dygtighed eller flittighed.

Er det rigtigt, at Danmark har verdens højeste skatter?
- Nej. Danmark ligger i den lave ende, når det gælder marginalskatten for almindelige indkomster. Og vi ligger heller ikke i top, når det gælder marginalskatten på de højeste indkomster.  Her ligger blandt andet Sverige, Finland og Irland betydeligt højere. I øvrigt giver det ikke mening at sammenligne skatteniveauet i forskellige lande uden samtidig at se på, hvilke ydelser og services, skatten giver adgang til i det pågældende land. Det kan f.eks. godt være, at skatten er lavere i Storbritannien end i Danmark. Til gengæld koster det over 10.000 kroner at have sit barn i daginstitution på fuldtid, og der er brugerbetaling på de videregående uddannelser.

Men betaler de rige ikke en større andel af skatten i dag end for 15 år siden?
- Jo, men det skyldes ganske enkelt, at de mest velhavende i samme periode har øget deres andel af velstanden i samfundet. Deres del af kagen er blevet større, og derfor er deres skattebidrag også steget. Men deres gennemsnitlige skatteprocent er faldet i samme periode. De har med andre ord betydeligt mere tilbage til sig selv efter skat, end de havde for 15 år siden. Det er svært at forstå, hvordan det nogensinde kan være et argument for at sænke eller afskaffe topskatten.

Viser det ikke, at de dynamiske effekter virker – at de rige betaler mere i skat, når vi sætter skatten ned?
- Nej, det er der ikke belæg for.  At de rigeste bevilger hinanden stadig større lønstigninger, bonusser og gyldne håndtryk for det samme arbejde, er ikke udtryk for en ekstra produktiv adfærd, der har skabt ekstra velstand.  Det er bare udtryk for, at de har tilegnet sig en større del af velstandsstigningen i samfundet.

Hvorfor må folk ikke beholde flere af deres egne penge? Ved at lette topskatten giver vi jo ikke de rige flere penge, de får bare lov at beholde flere af deres egne?
- Nu er det jo sådan, at vi er borgere i et samfund. Det samfund har en række udgifter til f.eks. infrastruktur, politi, sundhed, uddannelse og daginstitutioner. Hvis ikke de udgifter blev afholdt, ville der slet ikke være nogen værdiskabelse i vores samfund. Så det giver ingen mening at tænke på penge, vi har før skat, som ”vores egne penge”. Uden vores bidrag til skat, ville vi slet ikke have nogen indkomst. Vi ville nemlig slet ikke have noget samfund.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]