Gå til hovedindhold

Løkke må tage ansvar for vildledning af Folketinget

Enhedlistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding er tilfreds med at Eva Kjer Hansen endelig trækker sig som minister, men mangler stadig, at regeringen tager ansvar for manipulation og vildledning af Folketinget. Det vil være et hovedkrav for Enhedslisten at rulle landbrugspakken tilbage efter et valg. Maria Gjerding siger: 

- Det er det eneste rigtige, at Eva Kjer trækker sig som minister. Det er skadeligt for folkestyret at have en minister, som har vildledt Folketinget og manipuleret med tallene bag landbrugspakken. Man kan selvsagt ikke have en minister som Folketinget har udtrykt mistillid til. Vi er glade for at Konservative har stået fast på det princip.

- Eva Kjer Hansen vil stadig ikke indrømme at hun har ført folketinget bag lyset og manipuleret med tallene. Vi mangler stadig at regeringen og Lars Løkke påtager sig et politisk ansvar for det skandaløse forløb vi har været vidner til. Denne her sag er principiel for Folketinget og tilliden til vores folkestyre. Vi mangler at regeringen beklager den misinformation og manipulation vi har været vidner til de seneste uger.

- Det som står tilbage er stadig, at højrefløjen har gennemført en landbrugspakke, som vil spænde ben for en årelang indsats for at forbedre vores vandmiljø og natur. Den pris kommer vi alle sammen til at betale med en fattigere natur og dårligere vandmijø. At Eva Kjer Hansen trækker sig, ændrer ikke på at højrefløjen har gennemført en miljøfjendtlig pakke, som vil gøre uoprettelig skade på vores natur. Det kommer til at være en hovedopgave for Enhedslisten at landbrugspakken bliver rullet tilbage, og det vil være et afgørende krav for os til en kommende rød regering.

Lørdag, 27. februar 2016 - 10:35

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]