Gå til hovedindhold

Fingrene fra retsforbeholdet

Hvis retsforbeholdet afskaffes, vil det gå voldsomt ud over borgernes retssikkerhed, advarer retsordfører Pernille Skipper. 

Statsministeren lægger i sin åbningstale op til en folkeafstemning om retsforbeholdet. Det har skiftende regeringer gjort.

Borgernes retsikkerhed står på spil

Enhedslisten anbefaler at bevare retsforbeholdet og gør det klart, at en afskaffelse vil være et angreb på borgernes retssikkerhed.

- For os i Enhedslisten er det afgørende, at det er det danske Folketing, som bestemmer over vores rets- og udlændingepolitik, siger Pernille Skipper.

- Vi ønsker ikke at overføre endnu mere magt til EU. Tværtimod. Og da slet ikke på retsområdet, hvor grundprincipper og tilgange er vidt forskellige i de europæiske lande.

Statsministeren fører skræmmekampagne

Retsordføreren forstår ikke statsministerens argumenter for at afskaffe retsforbeholdet.

- Europol, som EU-partierne hænger folkeafstemningen op på, er et retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt projekt, hvor den demokratiske kontrol er meget lav, og personfølsomme oplysninger deles i bekymrende grad, påpeger hun.

- Vi skal selvfølgelig samarbejde internationalt om grænseoverskridende kriminalitet, fx menneskehandel og narkosmugling. Men modsat hvad EU-partierne hævder, er det samarbejde på ingen måde udelukket pga. retsforbeholdet. Det er bare en skræmmekampagne. Retsforbeholdet sikrer derimod, at vi selv får lov til at tage stilling til vores retspolitik. 

 

Tirsdag, 7. oktober 2014 - 13:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]