Gå til hovedindhold

Forslag til vedtægtsændringer

Her kan du se alle de forslag til vedtægtsændringer, medlemmerne har stillet.

Du kan også læse forslagsstillernes begrundelse. Det er årsmødet, der enten vedtager eller forkaster ændringsforslagene, og de nye vedtægter træder i kraft med det samme.
Du kan altid læse de gældende vedtægter på org.enhedslisten.dk/vedtaegter. Dog går der lige nogle dage fra årsmødets vedtagelser til hjemmesiden er opdateret. 

 

5.1 ÆF til §8 Hovedbestyrelsen (HB)  

§8. HOVEDBESTYRELSEN (HB)

Stk. 1. Hovedbestyrelsen er partiets øverste ledelse mellem årsmøderne. Hovedbestyrelsen skal løbende sikre at partiet både politisk og organisatorisk fungerer og kan deltage i aktuelle politiske kampe. Samtidig skal hovedbestyrelsen sikre en langsigtet udvikling. Dels ved at der sker en politikudvikling på relevante områder og dels ved at der udvikles strategier for partiets arbejde på udvalgte områder. Hovedbestyrelsen skal foretage de nødvendige prioriteringer for at nå de mål, der vedtages af årsmøder, delegeretkonferencer og hovedbestyrelsen selv.

Stk. 2. Enhedslistens hovedbestyrelse består af 31 medlemmer, hvoraf 10 er er valgt som repræsentanter for hver af de 10 storkredse og 21 er valgt på årsmødet. Repræsentanter fra afdelinger, der ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen, får rejserefusion til hovedbestyrelsesmøderne.

Ansattekvote
Stk. 3. Højst 1/5 af hovedbestyrelsens medlemmer må udgøres af fuldtidsrepræsentanter, og ansatte i Enhedslisten eller i tilknyttet virksomhed. Det gælder uanset ansættelsesforholdets karakter, omfang og varighed. Ansættes eller vælges et hovedbestyrelsesmedlem som fuldtidsrepræsentant for Enhedslisten i løbet af en hovedbestyrelsesperiode, skal pågældende hovedbestyrelsesmedlem udtræde, såfremt ansættelsen eller valget medfører, at mere end 1/5 af hovedbestyrelsens medlemmer dermed udgøres af ansatte eller fuldtidsrepræsentanter. Ansættes eller vælges flere hovedbestyrelsesmedlemmer samtidig i løbet af en periode, skal det antal hovedbestyrelsesmedlemmer blandt de nyansatte eller –valgte, som er nødvendigt for at ansatte og fuldtidsrepræsentanter ikke udgør mere end 1/5 af det siddende antal hovedbestyrelsesmedlemmer, udtræde. Dette afgøres efter færrest modtagne stemme ved hovedbestyrelsesvalget på årsmødet. HB-medlemmer valgt som storkredsrepræsentanter indgår i ansattekvoten. Ansatte/valgte i storkredsene har forrang fremfor ansatte/valgte valgt på årsmødet.

Valg af hovedbestyrelse
Stk 4. Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer på storkredsmøderne
Valget af storkredsens HB medlem foretages af afdelingernes valgte delegerede på samme storkredsmøde, hvor der vælges repræsentant til Kandidatudvalget (jf.§10 stk. 2).

Valg af hovedbestyrelse på årsmødet
Mindretalsbeskyttelse
Stk. 5. Anmeldte grupper af delegerede svarende til en eller flere hele enogtyvendedele af årsmødets delegerede kan (forud for hovedbestyrelsesvalget i plenum) uden videre få valgt deres kandidater til hovedbestyrelsen i overensstemmelse med den angivne brøkdel af delegerede, de når op på. Mindretalsbeskyttelsen af hovedbestyrelsesmedlemmer valgt på denne måde går forud for ansattekvoten, så disse ikke skal udtræde af hovedbestyrelsen, medmindre der er valgt mindst 5 hovedbestyrelsesmedlemmer for det enkelte mindretal. De eventuelt anmeldte mindretalsgrupper har herefter ingen indflydelse på resten af hovedbestyrelsens sammensætning.

Stk.6. Resten af hovedbestyrelsen vælges ved skriftlig afstemning, hvor hver delegeret højst kan stemme på et antal kandidater svarende til halvdelen (oprundet til nærmeste hele tal) af det antal hovedbestyrelsesmedlemmer, der skal vælges.

Kønskvotering
Stk.7. Ved valg til hovedbestyrelsen skal hvert køn have mindst 13 pladser ud af den samlede hovedbestyrelse. Der opstilles 2 lister med henholdsvis de mandlige og kvindelige kandidater. Kandidaterne vælges efter deres stemmetal. […]

Resten af §8 bevares i sin nuværende form.

Begrundelse
Hver storkreds vælger et HB medlem, som holder minimum et møde med repræsentanter for storkredsens afdelinger forud for hvert HB møde.
Valget af storkredsens HB medlem foretages af afdelingernes valgte delegerede på et storkredsmøde på det samme møde, hvor der vælges repræsentant til Kandidatudvalget (jvf. §10 stk. 2). På denne måde sikres en bedre kommunikation mellem afdelinger og HB.
Vores forslag vil ikke pille ved den eksisterende kønskvotering i HB. Lad os antage at samtlige 10 HB-medlemmer, som vælges i storkredsene, er kvinder. I så fald vil der skulle vælges mindst 13 mænd på årsmødet og maksimalt 8 kvinder. Man vil således altid kunne få kønskvoteringen til at gå op fordi man kender kønnet på de storkredsvalgte forud for årsmødet.
Forslaget bevarer de nuværende mindretalsbeskyttelsesregler. Om mindretal bliver svækket eller styrket af forslaget vil konkret afhænge af om disse er regionslat baserede eller ej.

Stillet af
Esbjerg Afd. og Ulf V. Olsen, Odense

 

5.2 ÆF til §8 Hovedbestyrelsen (HB)

Forslag til ændringsforslag til §8, stk. 2 i Enhedslistens vedtægter:

”Enhedslistens hovedbestyrelse består af 25 medlemmer valgt på årsmødet. Repræsentanter fra afdelinger, der ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen, får rejserefusion til hovedbestyrelsesmøderne.”

Erstattes af:

”Enhedslistens hovedbestyrelse består af 25 medlemmer, hvoraf 20 vælges på årsmødet, og de resterende 5 bliver valgt af repræsentantskaberne i de 5 regioner, med offentliggørelse på årsmødet, sammen med de resterende 20 valgte medlemmer af hovedbestyrelsen. Repræsentanter fra afdelinger, der ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen, får rejserefusion til hovedbestyrelsesmøderne.”

Begrundelse
Enhedslisten er et parti, der til alle tider, har fokuseret på at være et parti, der også var for mindretallene. Den brede repræsentation er en af de grundsten, som vores parti er bygget på. Den brede repræsentation er også et af de områder, hvor vi har store problemer med at få idealer til at hænge sammen med virkeligheden.
Ved sidste årsmøde blev der valgt 25 medlemmer til hovedbestyrelsen, de 14 var fra hovedstadsområdet, 8 var valgt fra henholdsvis Aalborg og Århus, mens de resterende 3 var valgt fra henholdsvis Svendborg, Hjørring og Helsingør, og det er desværre en tendens der har været gennemgående de sidste mange årsmøder, en tendens der siger at langt størstedelen er valgt i de store byer eller fra hovedstaden. Det er selvfølgelig naturligt, at de store koncentrationer af medlemmer vi har i de store byer, også betyder, at de har flere medlemmer af hovedbestyrelsen, men hvis man sammenligner med statistikkerne fra sidste årsmøde, så er der også tale om en skæv repræsentation.
I det følgende regnestykke har jeg regnet ud fra et medlemstal på 10.000. Det betyder at en af de 25 pladser i hovedbestyrelsen udgør 4% af vores medlemmer, hvis man kigger på fordelingen af medlemmer i de 5 regioner, giver det følgende antal medlemmer til HB, fordelt mellem de 5 regioner:

  • Hovedstaden: 14
  • Midtjylland: 4
  • Nordjylland: 2
  • Sjælland: 2
  • Syddanmark: 3

 

De faktisk valgte medlemmer fordelte sig på følgende måder (i parentes er angivet afvigelsen fra den matematiske fordeling):

  • Hovedstaden: 15 (+1)
  • Midtjylland: 5 (+1)
  • Nordjylland 4 (+2)
  • Sjælland 0 (-2)
  • Syddanmark 1 (-2)
  •  
  • Dette regnestykke er udelukkende beregnet ud fra de rene tal, og tager dermed ikke højde for en af vores traditioner i partiet, mindretalsbeskyttelsen, ønsket om en bred geografisk repræsentation i partiet og ønsket om at inddrage alle dele af partiet i den daglige ledelse. Som regnestykket fortæller, er det ikke en revolutionerende stor ændring på måden vores hovedbestyrelse bliver sammensat, eller den faktisk sammensætning af denne, men vil i det mindste sikre, at vi har en minimumstilstedeværelse af alle regioner i vores alle sammen hovedbestyrelse.

Netop tilstedeværelsen af regionerne er også et vigtigt element i dette forslag. Regionerne og vores regions repræsentantskaber er ofte dele af vores parti, der ikke bliver givet det fokus de egentlig burde. Med dette forslag håber vi at kunne inddrage det regionale perspektiv yderligere i hovedbestyrelsens arbejde, ved at repræsentanterne valgt af de 5 regioner, ikke blot er valgt fordi de er medlem af en afdeling i den specifikke region, men også valgt som en repræsentant for hele Regionen.
Dette indebærer naturligvis ikke at personen skal være medlem af regionsrådet eller lignende, men vil give den enkelte region en mulighed for at have et yderligere bindeled mellem sit repræsentantskab og hovedbestyrelsen.

Stillet af
Enhedslisten Vordingborg, Enhedslisten Greve-Solrød, Bestyrelsen i Region Sjælland, Henrik Stougaard, Enhedslisten Roskilde, Åge Skovrind, Enhedslisten Roskilde

 

5.3 ÆF til § 10 Folketingskandidater

Forslag til vedtagelse af tilføjelse til procedure omkring valg af spidskandidater til Folketinget:

”Kandidaterne til urafstemningen angiver i deres kandidatpræsentation, i hvilke storkredse, de stiller op til at være spidskandidat.”

Begrundelse
Det er godt at vide, før man stemmer i urafstemningen, og især vil det gøre det muligt for de delegerede at vide, hvor kandidaterne er indstillet på at stille op, og dermed vide, om et forslag til liste kan lade sig gøre i virkeligheden eller ej, før de foreslår den.

Stillet af
Jean Thierry, Nordvest

 

5.4 ÆF til § 10 Folketingskandidater

Forslag til vedtagelse af tilføjelse til procedure omkring valg af spidskandidater til Folketinget:

”Kandidatudvalgets forslag til Folketingskandidatliste til afstemning på Årsmødet, stilles og udsendes senest tre uger før Årsmødet. Alternative forslag til lister stilles senest to uger før Årsmødet og udsendes straks derefter til alle delegerede.”

Begrundelse
Det vil sikre, at der er tid til at overveje og debattere fordele og ulemper ved de forskellige lister. Den nuværende sammenpressede proces omkring sammensætning af lister indtil om aftenen dagen før og debat om morgenen lige før afstemningen gav måske god mening dengang, vi havde 4 folketingsmedlemmer, men er ikke hensigtsmæssig i forhold til, at vi i dag har 14 folketingspladser og opstiller en liste med 20 spidskandidater, der kan kombineres på et utal af måder.

Stillet af
Jean Thierry, Nordvest

 

5.5 ÆF til § 10 Folketingskandidater

§10 stk.2 linie 2.

”Regionsbestyrelserne er ansvarlige for, at” - Slettes og erstattes af følgende indsat efter ”.......de delegerede til årsmødet forud for årsmødet.(Linie 3):

”Hvis Storkredsen ønsker det, eller ikke har ressourcerne til at indkalde og afholde dette møde, er regionsbestyrelserne forpligtet til at få indkaldt og afviklet mødet. Storkredsen skal senest 2 måneder før senest mulige afholdelse af mødet udsende indkaldelsen, sker dette ikke overtager regionsbestyrelserne afholdelsen af mødet.”

Stillet af  
Rune Holst Jakobsen, Århus

 

5.6 ÆF til § 10 Folketingskandidater

§10 stk 4.

Teksten slettes og erstattes med følgende tekst :

(Ændringer fra den eksisterende tekst er markeret med kursiv)

Øvrige folketingskandidater vælges i storkredsene. Storkredsene er forpligtet til at indkalde forslag til kandidater fra lokalafdelingerne og til at sikre at møderne bliver afholdt. Hver storkreds skal afholde særskilt møde og vælge kandidaterne til kredsene i deres storkreds, alle lokalafdelingerne skal have mulighed for at sende delegerede til mødet. Storkredsen beslutter selv hvorledes de delegerede bliver valgt. Valget Af øvrige kandidater skal være gennemført senest 1. september. Hvis Storkredsen ønsker det, eller ikke har ressourcerne til at indkalde og afholde dette møde, er regionsbestyrelserne forpligtet til at få indkaldt og afviklet mødet. Storkredsen skal senest 1 juli udsende indkaldelsen, sker dette ikke overtager regionsbestyrelserne afholdelsen af mødet.

Er der efter mødet stadigvæk ubesatte kredse, er storkredsen og regionsbestyrelsen i fællesskab forpligtet til at sikre, at der altid er kandidater i alle opstillingskredse i deres område, og at kandidaterne er prioriteret på partilisten. Forretningsudvalget påser dette og kan i fornødent fald træffe de nødvendige beslutninger.

Begrundelse for 5.5 og 5.6
I 2015 startede vi i østjyllands storkreds et samarbejde mellem afdelingerne, med det formål at forberede årsmødet bedre i fællesskab. Det er lykkedes langt hen af vejen. Vi er ikke blevet mere enige, men nu kan vi tale sammen på en konstruktiv måde. Derudover har vi brugt kredsen til at koordinere aktiviteter på tværs af afdelingerne. bl.a. fællesmobilisering til job center aktioner.
Desværre har der sideløbende kørt en konflikt mellem storkredsens koordinationsudvalg (består af en repræsentant fra hver afdeling i kredsen)  og regionsbestyrelsen i region midt.
Konflikten har gået på, hvem der havde retten til at forberede og indkalde til de i landsvedtægterne bestemte møder: delegeretmødet før årsmødet og mødet vedrørende valg af øvrige kandidater efter årsmødet.
Konkret har det bl.a. handlet om hvor møderne geografisk skulle holdes. Regionen har holdt på at mødet skulle holdes i Silkeborg, der geografisk ligger udenfor østkredsens område. Det har vi i kredsen været imod, fordi at det øger sandsynligheden for at de delegerede ikke møder op. Vi vil gerne holde møderne geografisk indenfor kredsens område.
Den sidste konflikt var i efteråret 2017 hvor vi i kredsen havde indkaldt til delegeretmøde for at få valgt de øvrige kandidater. I kredsen var der enighed om, at det var de årsmøde delegerede der kunne møde op, hvis der ikke blev afholdt nyvalg.
Regionen udsender derefter en mail til alle medlemmer i kredsen, hvor der står at det er de regions delegerede der har stemmeret. I øvrigt uden at kontakte kredsen for at finde en fælles afklaring. Det skabte meget forvirring og dårlig stemning omkring mødet.
Jeg syntes, at det er tåbeligt, at vi skal spilde vores tid på den slags konflikter.
Det er min opfattelse at konflikten bunder i fortolkningen af formuleringen : ”
”Regionsbestyrelserne er ansvarlige for...” i de nuværende vedtægter.
Jeg og andre har den opfattelse at det betyder at regionsbestyrelsen skal organiserer møderne, hvis kredsen ikke selv kan eller vil.
Regionsbestyrelsen mener at det betyder, at regionsbestyrelsen enerådigt kan afholde møderne uden hensyntagen til hvad afdelingerne i kredsen selv ønsker.
Der er ikke tvivl om at det er kredsene der vælger kandidater m.m. Derfor er det også absurd, at vi ikke selv kan få lov til at organiserer møderne.
Mine to forslag præciserer at det er kredsen der beslutter rammerne for møderne, hvis den kan. Hvis ikke er det regionsbestyrelsen der tager over.

Stillet af  
Rune Holst Jakobsen, Århus

 

5.7 ÆF til § 17 Ansatte

§17. ANSATTE

Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastlægger øvrige ansættelsesvilkår i en personalehåndbog og kan indgå overenskomst med de ansattes faglige organisationer, der ligger inden for rammerne fastlagt af vedtægterne. Personalehåndbogen skal forhandles med de ansatte. Folketingsgruppen og andre organer i Enhedslisten med ansatte inddrages i drøftelserne vedrørende vilkår for ansatte i partiet.

Efter sidste linje tilføjes:

”Overenskomstforhandlinger vedrørende vilkår for lønnet graviditetsorlov, barselsorlov, forældreorlov og omsorgsdage for partiets ansatte føres med udgangspunkt i vilkårene for metalarbejdere ansat i staten.”

Begrundelse
Ansatte i Enhedslisten har i dag væsentligt ringere barselsvilkår end der er gældende for en lang række andre lønmodtagergrupper på det danske arbejdsmarked. Mødre er har en væsentligt kortere graviditetsorlov og fædre/medmødre har langt ringere rettigheder når det handler om den lønnede forældreorlov.
Det handler med andre ord om partiet som arbejdsgiver. Vi mener selvsagt ikke, at ansatte i Enhedslisten skal tilbyde væsentligt bedre vilkår end arbejderklassen i lignende jobs har tilkæmpet sig i andre dele af samfundet, men de skal sørme heller ikke tilbyde væsentligt ringere.
Vi står i den paradoksale situation at faglige kammerater i Enhedslisten har rejst– og fortsat rejser – krav om bedre barselsvilkår og ligestilling i barsel mellem kønnene og familieformerne, og har fået vundet væsentlige sejre – bl.a. indenfor hele det offentlige område – men at vores parti på det her område har en praksis, der repræsenterer det modsatte.
En anke på årsmødet sidste år var, at forholdene omkring barselsvilkår, graviditetsorlov, omsorgsdage osv. i Enhedslisten blev afgjort ved overenskomstforhandlingerne med vores egne ansatte med udgangspunkt i de gældende overenskomster i øvrigt.
Imidlertid er det sådan, at vores vedtægter faktisk ikke giver noget fingerpeg overhovedet om, hvilke andre overenskomster Enhedslisten som arbejdsgiver skal læne sig op af i spørgsmål om barsel og omsorgsdage, og dermed heller ikke noget om, hvilke overenskomster vores ansatte kan bruge som udgangspunkt for forhandlingerne.
Det er selvsagt uholdbart, hvis en arbejdsgiver – herunder også os selv – har mulighed for at kan plukke hist og pist i forskellige overenskomster, så det nu passer arbejdsgiveren bedst – om det så er et firma, en organisation eller en institution, vi taler om. Faglige tillidsfolk ville aldrig acceptere det på andre dele af arbejdsmarkedet.
Da forhold omkring barsel og omsorgsdage mv. i Enhedslisten netop afgøres ved overenskomstforhandlinger mellem partiets ledelse og partiets ansatte, så er vores forslag 1) fremadrettet og vil gælde den næste runde af overenskomstforhandlinger, 2) en præcisering af vedtægterne, så det fremadrettet står klart, hvor udgangspunktet for forhandlingerne skal tages.
Omkring barselforhold mv. for metalarbejdere ansat i staten, så se: https://www.danskmetal.dk/Overenskomster/Documents/Overenskomster-i-stat...

Stillet af
Knud Holt Nielsen, Vesterbro, Charlotte Lund, Vesterbro, Jonas Paludan, Roskilde, Susanne Langer, Nordvest, Vibe Fengel, Valby

 

5.8 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

Forslag til vedtægtsændring:

1. Til § 19 tilføjes: ”Enhedslistens folketingsmedlemmer indbetaler det skattefri omkostningstillæg til partiet, der til gengæld refunderer dokumenterede omkostninger.”

1.a. Hvis dette ikke vedtages, foreslås vedtægtsændring samme sted: ”Der betales 1/3 partiskat af det skattefri omkostningstillæg.”

Begrundelse
Det er naturligt, at der også betales partiskat af det skattefri omkostningstillæg. Det er muligt, at det er nødvendigt at præcisere i vedtægterne, derfor forslagene.

Stillet af
Jean Thierry, Nordvest

 

5.9 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

§19. PARTISKAT OG ØKONOMI

Stk. 1. Enhedslistens folketingsmedlemmer indbetaler partiskat svarende til den del af indtægten, der ligger over gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København (minus fradrag af skat og særlige udgifter i f. m. hvervet). Har et folketingsmedlem en betydelig indtægtsnedgang i forbindelse med valget, kan hovedbestyrelsen i særlige tilfælde godkende en midlertidig reduktion af partiskatten. Der betales også partiskat af eftervederlaget som folketingsmedlem.

Tilføjelse til stk. 1:  Såfremt de pågældende har lønindkomst eller indtægt ved selvstændighed virksomhed, der indebærer, at den pågældende i eftervederlagsperioden har en samlet indkomst, der overstiger gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København, skal den overskydende del af eftervederlaget indbetales i partiskat. Partiskatten afregnes efter de første 12 måneder og derefter ved eftervederlagsperiodens afslutning.

Stillet af
Hovedbestyrelsen

 

5.10 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

Stk. 2. Fuldtidsansatte lokalpolitikere, fx borgmestre, indbetaler partiskat svarende til den del af indtægten, der ligger over gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København (minus fradrag af skat og særlige udgifter i f. m. hvervet). Har en fuldtidsansat lokalpolitiker en betydelig indtægtsnedgang i forbindelse med valget, kan den pågældende afdeling i særlige tilfælde godkende en midlertidig reduktion af partiskatten. Der betales ligeledes partiskat af eventuelle eftervederlag, der modtages som fuldtidsansat lokalpolitiker.

Tilføjelse til stk. 2 og 3. Såfremt de pågældende har lønindkomst eller indtægt ved selvstændighed virksomhed, der indebærer, at den pågældende i eftervederlagsperioden har en samlet indkomst, der overstiger gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København, skal den overskydende del af eftervederlaget indbetales i partiskat.

Begrundelse for 5.9 og 5.10
Enhedslisten har gjort sig til talsmand for, at eftervederlaget for afgående politikere skal fungere som et økonomisk sikkerhedsnet, hvis det ikke er muligt at få et job og at det derfor lovgivningsmæssigt skal sikres, at der sker modregning i eftervederlaget, hvis afgående politikere efter endt embedsperiode får arbejde, således at man ikke både får fuldt eftervederlag og samtidig lønindkomst og dermed dobbeltløn i en periode.

Lovgivningen om eftervederlag
Folketingsmedlemmer har ret til eftervederlag svarende til grundvederlaget for folketingsmedlemmer i op til 2 år, hvis de forlader folketinget pga. valg eller sygdom. I det første 12 måneder modregner staten lønindtægter mm. idet det afgående folketingsmedlem dog altid er ret til et eftervederlag på ca. 135.000 kr. I perioden efter de første 12 måneder modregnes krone for krone.
I kommuner og regioner har afgående borgmestre og rådmænd ret til eftervederlag svarende til deres borgmestervederlag i op til 12 måneder, når de forlader hvervet. Der sker ikke modregning i eftervederlaget uanset om den afgående borgmester/rådmand får lønindtægter.
Enhedslisten har i starten af 2018 stillet to beslutningsforslag i folketinget, der for det første indebærer, at borgmestres/rådmænds eftervederlag modregnes i forhold til lønindtægter på samme måde som det sker for folketingsmedlemmer og for det andet indebærer at der sker fuld modregning for både folketingsmedlemmer og borgmestre/rådmænd, således at eftervederlaget formindskes i samme takt som der kommer lønindkomster.
En vedtagelse af disse beslutningsforslag og efterfølgende ændringer i lovgivningen vil lukke de huller, der er i den nuværende ordning.
 

Forslaget om ændrede regler for partiskat af eftervederlag
Hvis beslutningsforslagene ikke vedtages i folketinget er der behov for at Enhedslistens vedtægter præciseres, således at vores folkevalgte ikke modtager dobbeltløn i eftervederlagsperioden. Det er en problemstilling, der for folketingsmedlemmer er relevant i de første 12 måneder af eftervederlagsperioden og for borgmestre/rådmænd i hele eftervederlagsperioden på op til 12 måneder.
Med de foreslåede forslag til tilføjelser til vedtægternes § 19 stk. 1 og 2 vil der ved beregningen af partiskat af eftervederlag også tages hensyn til lønindkomster i eftervederlagsperioden i modsætning til den nuværende bestemmelse, hvor partiskatten alene betales ud fra eftervederlagets størrelse.

Stillet af
Hovedbestyrelsen

Kommentar fra HB
Der arbejdes på en sammenskrivning med forslag 5.11

 

5.11 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

Ny §19, stk. 4:

Partiskat af eftervederlag beregnes således, at ingen på grund af eftervederlaget stilles bedre end en faglært metalarbejder i København. Derfor betales partiskat svarende til den andel af eftervederlaget, der – sammenlagt med evt. anden indtægt – overstiger gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København, minus fradrag af skat og særlige udgifter.

Begrundelse
Spørgsmålet om eftervederlag har rejst en del debat i og omkring Enhedslisten, og vi ønsker med forslaget at slå fast, at enhedsløn er et grundprincip for Enhedslisten, og at forhenværende fuldtidspolitikere ikke skal modtage dobbeltløn i form af eftervederlag og anden indtægt. Samtidig mener vi, at partiskatten af eftervederlag skal indgå i finansieringen af vores aktiviteter som parti.

Stillet af
Ditte Marie Thejsen, Odder, Peter Saxtrup Nielsen, Århus og Lasse P. N. Olsen, Aalborg  

 

5.12 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

I §19 stk 1, 2 og 3 indsættes efter paranteserne:

"Ved indtægt forstås både vederlaget og andre personlige indtægter i forbindelse med hvervet."

Begrundelse
Forslaget garanterer, at ingen professionel politiker tjener mere, end den i partiet aftale mindsteløn. Udgifter vil stadig blive fuldt dækket. Min oplevelse er, at dette er den almindelige fortolkning af vores vedtægter og det står klart med dette forslag.
Dette er særligt vigtigt fordi vi stiller op til EU-parlamentet. Her udbetales 'dagpenge'  på 306€ om dagen.
Samtidig opklarer det den uenighed, der har været om fortolkningen af folketingsmedlemmers vederlag.
Det fulde overblik er her: http://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/hvad-tjener-et-medlem-af-...
Og her: http://www.ft.dk/da/medlemmer/medlemmernes-vilkaar#E29E1237E3E540CE8BE67...

Stillet af
Peter Saxtrup Nielsen, Aarhus

 

5.13 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

Forslag til vedtægtsændring § 19 stk. 5

Følgende tilføjes efter ”Kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer betaler …”

Her tilføjes ”som udgangspunkt” hvorefter sætningen fortsættes.

Begrundelse
Afdelingen vurderer hvad og hvordan deres kommunalbestyrelsesmedlemmers vederlag skal prioriteres i afdelingens arbejde – jf. Enhedslistens vedtægter § 5 stk. 2 hvoraf fremstår: ”Afdelinger skal have selvstændig økonomi og egne vedtægter”. HB´s fortolkning af Årsmøde beslutning, betyder at alle afdelinger skal have godkendt deres økonomiske dispositioner omkring Kommunalbestyrelsesmedlemmer i Forretningsudvalget, hvilket fratager afdelingernes autonomi og prioritering af det politiske arbejde.

Stillet af
Jeanne Toxværd, Gentofte og Bjarne Thyregod, Tårnby-Dragør

 

5.14 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

Følgende slettes:

”Hovedbestyrelsen vedtager mere præcise retningslinjer for partiskat gældende for den følgende valgperiode, herunder om de valgtes ret til at blive frikøbt og om reduktion af partiskat i særlige situationer. Konkrete afgørelser træffes af FU på baggrund af de vedtagne retningslinjer”

Og ændres til:

Hovedbestyrelsens retningslinjer vedtaget 3.december 2016 anvendes såfremt der opstår problemer omkring betaling af partiskat i lokalafdelinger eller regioner. Konkrete afgørelser vedrørende dette træffes af FU.

Begrundelse
Hovedbestyrelsens retningslinjer vedtaget på HB mødet 3.december 2016 er en alvorlig tilsidesættelse af Enhedslistens vedtægter § 5 hvor fremstår: ”Afdelinger er den demokratiske grundstruktur i Enhedslisten …” og indeholder en kontrol og centraliseringsmekanisme af afdelingernes økonomiske dispositioner, vi som socialister på andre planer arbejder mod.

Det kommunale landskab er sammensat meget forskelligt og derfor skal lokale aftaler med folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke konfirmeres i Forretnings Udvalget. Det er afdelingerne der vurderer og prioriterer de lokale politiske indsatsområder og hvordan disse udføres af det valgte medlem.

Stillet af
Jeanne Toxværd, Gentofte og Bjarne Thyregod, Tårnby-Dragør

 

5.15 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

Ændringsforslag til vedtægt § 19 stk. 5

Tilføjelse:

Efter sætningen ” … betales ikke partiskat af denne del.” tilføjes følgende:

Overstiger kommunalt- eller regionalvalgtes indkomst efter vederlag den overenskomst som Folketingsmedlemmernes honorar udregnes efter, betales alle vederlag til lokalafdelingen.

Stillet af
Jeanne Toxværd, Gentofte og Bjarne Thyregod, Tårnby-Dragør

 

5.16 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

Ændringsforslag til vedtægt § 19 stk. 5

I sætningen: ”Kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer betaler 1/3 af bruttobeløbet i partiskat til lokalafdelingen/lokalafdelinger hhv. Enhedslistens regionale organisation” tilføjes efter betaler:

“Som udgangspunkt” efter betaler.

Begrundelse for 5.15 og 5.16
Hovedbestyrelsens retningslinjer vedtaget på HB mødet 3.december 2016 har vist sig at tilgodese valgte medlemmer med en i forvejen høj indkomst. Jf. følgende eksempel: En ansat i Enhedslisten valgt til kommunalbestyrelsen frikøbes en dag ugentligt, for at varetage KB arbejde. I samme afdeling er valgt en person på Fleksjob ydelse, der grundet overførselsindkomst ikke frikøbes.
I forhold til partiskat betaler den ansatte/frikøbte med udgangspunkt i HBs retningslinjer 1:24 til afdelingen, hvor Fleksjobberne betaler 1:8 af vederlag fra det kommunalpolitiske arbejde.
Som modtager af socialeydelser eller anden overførselsindkomst har man ikke samme muligheder for frikøb som beskæftigede kammerater, trods samme politiske arbejde.
Dette indarbejdes i HB´s retningslinjer for partiskat.

Stillet af
Jeanne Toxværd, Gentofte og Bjarne Thyregod, Tårnby-Dragør

 

5.17 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

ÆF til § 19, ny stk. 5 (efterfølgende paragraffer opnummereres)

Stk. 5. Tidligere folketingsmedlemmer, EU-parlamentsmedlemmer for Enhedslisten, borgmestre og andre der på grund af tillidshverv for Enhedslisten modtager eftervederlag, skal afstå fra denne fra det tidspunkt, hvor de overgår til et andet lønnet arbejde. Er der komplicerende forhold, laver FU en konkret afgørelse – med udgangspunkt i en faglært metalarbejders forhold i København.

Begrundelse
Forslaget lukker det hul, som viste sig i eftervederlagssagen lige før jul. Ved at "afstå fra", opererer vi heller ikke med at kunne inddrage betalingen i partiskat, hvilket er det mest konsekvente, når vi er imod dobbeltbetalingen. Det kan koste lidt i budgettet, men er en fornuftig investering i at fastholde vores troværdighed. Det gør diverse ad hoc-beslutninger om at støtte velgørende formål ikke – de mudrer derimod billedet.

Stillet af
Hans Jørgen Vad, Århus

 

5.18 ÆF til §19 Partiskat og økonomi

ÆF til § 19, ny stk. 6 (efterfølgende paragraffer opnummereres)

Stk. 6. Folketingsmedlemmernes skattefrie omkostningstillæg inddrages i partiskat på en skattemæssig neutral måde. Konkrete særomkostninger refunderes efter regning eller efter en akkord aftalt med FU.  

Begrundelse
Forslaget lukker det hul, som Morten Kabell har påpeget i eftervederlags-debatten, nemlig det skattefri tillæg på 5000 pr. måned, som Enhedslisten er imod. For ikke at ramme uretfærdigt, sikrer forslaget, at faktiske konkrete særomkostninger fortsat kan refunderes. Samt at der kan laves en akkord, hvis det kan være lettere at administrere.

Stillet af
Hans Jørgen Vad, Århus


 

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
ch[email protected]