Gå til hovedindhold

Vi har brug for en ny Europa-politik

Befolkningen har med folkeafstemningen om retsforbeholdet underkendt Danmarks hidtidige EU-politik. Det må være slut med, at kredsen af ja-partier klapper politikken af med hinanden i lukkede rum, for de har ikke befolkningens opbakning. Der er brug for en ny måde at lave EU-politik på, og der er brug for en anden politik, ifølge Pernille Skipper, Enhedslistens gruppenæstformand.

Pernille Skipper siger:

  • - Da vælgerne kasserede ja-partiernes Europa-politiske aftale i går, blev det klart, at der er brug for en ny måde at lave EU-politik på. Det skal foregå langt mere åbent, og ikke mindst skal nej-partierne inddrages. Flertallet af befolkningen støtter ikke op om de gamle partiers lukkede klub og deres EU-begejstring. Det er tydeligt nu, og det er på tide, at ja-partierne indser det.
  •  
  • - Det er ikke gjort med, at Lars Løkke går i gang med forhandlinger om en parallelaftale på Europol, eller måske laver en ny Europa-aftale med Dansk Folkeparti efter britisk forbillede. Halvdelen af nej-stemmerne kom fra vælgere, der normalt stemmer på partier i rød blok. Jeg tror ikke på, at deres holdninger er repræsenteret af Dansk Folkepartis tilgang til EU-politikken, som primært handler om at være imod sociale rettigheder og imod samarbejde om flygtninge-spørgsmålet. Men denne del af befolkningen har altså også krav på at blive hørt.
  •  
  • - Vi forventer, at Statsministeren respekterer nej’et og starter drøftelser af en ny EU-politik. Enhedslisten er det eneste parti i rød blok, der anbefalede et nej, og vi ser det som vores klare ansvar at give en stemme til den venstreorienterede EU-skepsis. Vi skal bære ønsket om mere selvbestemmelse og åbenhed ind i arbejdet.
  •  
  • - Enhedslistens største ønske til en ny Europa-politik er klart, at der sættes en stopper for den sociale dumping, som har sine årsager i EU’s liberalistiske indre marked. For vi har et kæmpe problem med social dumping, hvor pendlende arbejdskraft fra andre lande undergraver løn og arbejdsvilkår i Danmark. Det er i sidste ende en trussel mod både vores arbejdsmarked og vores velfærdssamfund, og vi bliver nødt til at tage skridt for at forsvare vores samfundsmodel, som EU ikke tillader i dag.
Fredag, 4. december 2015 - 15:44

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]