Gå til hovedindhold

Pernille Skipper kalder Søren Pind i samråd om civile agenter og ransagninger

Hvis retsforbeholdet afskaffes, vil danske borgere og virksomheder i fremtiden kunne blive efterforsket af civile embedsmænd, der optræder i rollen som hemmelige agenter i straffesager. Og danske borgere vil kunne blive udsat for indgreb som ransagning og aflytning på baggrund af afgørelser fra andre landes domstole – endda i nogle tilfælde for handlinger, der ikke er ulovlige i Danmark. Det kan ifølge Jyllands-Posten være blandt konsekvenserne, hvis Danmark tiltræder direktivet om den europæiske efterforskningskendelse. Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper kalder nu justitsministeren i samråd for at få afdækket, hvilke konsekvenser direktivet kan få for retssikkerheden.

Pernille Skipper udtaler:

- Hvis vi tiltræder den europæiske efterforskningskendelse, kan det få voldsomme konsekvenser for retssikkerheden. Dansk politi kan blive tvunget til at ransage danske hjem eller beslaglægge dansk ejendom ud fra andre landes domstoles afgørelser og ud fra vidt forskellige landes vidt forskellige regler. Uanset hvad danske domstole ville have sagt. Derfor er det helt nødvendigt, at justitsministeren kommer på banen og gør rede for de nærmere konsekvenser.

  • - Civile som hemmelige agenter er bare et eksempel på, at efterforskningskendelsen kan betyde store brud med den retstradition, vi har Danmark. Det ville være godt for debatten frem til den 3. december, hvis vi kunne få klargjort, hvilke andre brud med retssikkerheden, vi har i vente ved et ja.
  •  
  • - Danmark skal udføre tvangsindgreb over for danske borgere, hvis andre EU-landes myndigheder beder om det. Det kan blandt andet være ransagninger, aflytninger, beslaglæggelse, indhentning af kontooplysninger. Danske domstole har ikke mulighed for at kontrollere grundlaget for, at dansk politi bliver pålagt at gribe ind. Også i nogle tilfælde selvom den handling, et andet EU-land vil efterforske, slet ikke er ulovlig i Danmark. Danske domstole og dansk lovgivning vil derfor i et vist omfang blive sat ud af kraft. Det er meget problematisk for retssikkerheden, og det er meget utrygt for den enkelte borger.
  •  
  • - Vi kalder Justitsministeren i samråd, og vi regner med, at han tropper op hurtigt. Når vi stemmer den 3.december, stemmer vi ikke kun om Europol. Vi stemmer blandt andet også om meget fundamentale regler for retssikkerhed, og det må justitsministeren også kunne forsvare.
Torsdag, 12. november 2015 - 11:36

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]