Gå til hovedindhold

Politiforhandlinger skal føre til mere tryghed

Politiforhandlinger skal føre til flere betjente og mere borgernært politi. Sådan lyder Enhedslistens udspil.


Enhedslistens udspil til forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet skal sikre, at politiet får tilstrækkelige ressourcer, og at ressourcerne målrettes de borgernære opgaver.

Derudover foreslår Enhedslisten en særlig indsats ind i forhold til specifikke grupper af ofre, og at politiet slipper for de irrationelle måltal, der tager tid væk fra vigtigere opgaver.

Den jævne politimand går ned med stress

Ifølge retsordfører Pernille Skipper er det et stort problem, at den jævne politimand er presset.

- Siden Folketingets øvrige partier i 2011 vedtog at skære ned på budgetterne, er der kommet 500 færre betjente. Samtidig er de belastet af unødvendigt bureaukrati og flere bevogtningsopgaver. Det tager alt sammen tid fra den borgernære og forebyggende indsats, og det kan vi ikke være bekendt over for hverken betjentene eller borgerne, siger hun. 
 
- Derfor går Enhedslisten til forhandlingerne med et ønske om at rette op på de mange nedskæringer, fjerne unødvendige måltal og sikre, at der er ressourcer til at efterforske indbrud og køre ud efter behov. De sidste år er ekstra hovedsageligt gået til efterretningstjenesterne, selvom det er den helt jævne politimand, der oplever, at kollegaerne går ned med stress, og at der ikke er tid til at give borgerne den rette hjælp.
 
Indsats for landdistrikter og mod hadforbrydelser

En del af de ekstra ressourcer skal målrettes særligt forsømte opgaver. 

- Den særlige indsats i udsatte boligområder er først lige kommet i gang, men har allerede positive effekter. Det skal videreføres. Og samtidig skal det sikres, at også borgere i landdistrikterne og på de små øer kan få hjælp om aftenen og i weekenderne, siger Pernille Skipper.

- Endelig har vi et brændende ønske om at gøre mere for nogle særlige grupper af ofre. Ofre for voldtægter og hadforbrydelser har i alt for høj grad ikke oplevet et politi, der er der for dem. Det kan hverken ofrene, politiet eller vi som samfund være tjent med. Derfor har vi nogle meget konkrete forslag til, hvordan vi forbedrer dissse ofres tryghed og forhåbentlig får flere til at stå frem, når de har været udsat for en forbrydelse.

Læs Enhedslistens udspil til politiforhandlingerne.

Onsdag, 21. oktober 2015 - 11:01

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]