Gå til hovedindhold

Vil du i praktik hos Enhedslisten i EU-parlamentet? (praktikstilling udskydes til foråret 2021 grundet Corona)

Opdatering per 27/03/2020: EU-parlamentet har netop meldt ud, at der ikke må ansættes praktikanter for efterårssemestret 2020 grundet Corona-pandemien. Derfor udskydes praktikstillingen til foråret 2021. Vi planlægger at uploade et nyt praktikopslag til Enhedslistens hjemmeside i dette efterår, som vil omhandlende praktikstillingen for foråret 2021 (såfremt EU-parlamentet tillader det til den tid). 

På nuværende tidspunkt henviser vi i stedet til praktikopslaget på Christiansborg ”Politisk praktikant til Enhedslistens EU-team i Folketinget” som kan findes her https://org.enhedslisten.dk/2020/03/17/politisk-praktikant-til-enhedslis...

Med venlig hilsen

Enhedslistens sekretariat i EU-Parlamentet


Oprindeligt opslag:

 

Brænder du for rød-grøn politik? Synes du, at klima- og klassekamp er vigtigt? Er du studerende og vil du være en del af et stærkt, lille sekretariat? Så bliv praktikant for Enhedslisten i EU-parlamentet!

En stor del af arbejdet omhandler politisk arbejde for MEP Nikolaj Villumsen, der sidder i udvalgene EMPL (arbejdsmarked og sociale anliggender) og ENVI (miljø, fødevaresikkerhed og klima), samt at være med til at løfte en bred vifte af politiske sager, som omhandler EU i forhold til Danmark, Europa og verden. Du vil i løbet af praktikforløbet få mulighed for at stifte bred bekendtskab med alle facetter af det parlamentariske arbejde i EU-parlamentet og mulighed for at fordybe dig i et særligt område efter interesse.

Vi har alle en god portion pionerånd og er friske på at løfte i flok, når tingene går stærkt - det tænker vi også, at du er. Du forstår at tænke politisk, men behøver ikke at have en stor forhåndsviden om EU, men du skal være indstillet på at lære nyt, at hjælpe os med at se tingene fra nye vinkler og at tage fat på store og små opgaver sammen med os andre.

Du er under uddannelse og kan se dig selv inden for en eller flere af disse områder:

  • Arbejdsmarkedspolitik og lønmodtageres vilkår 
  • Miljø, klima, natur og forbrugersikkerhed
  • Presse og kreativ politisk kommunikation, fx idéudvikling eller mini-kampagner til SoMe

Måske har du en baggrund i fx fagbevægelse, elev- og studenterbevægelsen, grønne bevægelser, menneskerettigheds- eller udviklings-NGO’er. Du kan også have en helt anden viden eller andre kompetencer, som du tænker kunne være interessante at bringe i spil. I så fald vil vi også meget gerne høre om det. 

Du skal have sympati med Enhedslistens holdninger. 

Du får praktikvejledning i hele din praktikperiode. Vi hjælper dig med kontakt til udlejer af værelse i praktikanthuse i Bruxelles, disse er at sammenligne med kollegier (også i pris, alt efter størrelse og beliggenhed).

Under praktikperioden får du et beløb svarende til SU (ca. 6100 kr.), samt en erkendtlighed på 3000 kr, i alt ca. 9100 kr. Du kan i henhold til EU-Parlamentets regler ikke få din danske SU oven i dette beløb.

Hvis du er interesseret, så send din ansøgning til [email protected]  (max en side) samt CV. Deadline for ansøgninger er mandag den 30. marts kl 12.00, samtaler vil blive afholdt over skype i samme uge. Vi forestiller os, at du starter i start-september 2020 og er her resten af 2020, tilpasset dine studier og kontorets rytme. Hvis du har spørgsmål, så kontakt også Troels Juel på [email protected]   

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

/Enhedslistens sekretariat i Bruxelles

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]