Gå til hovedindhold

Venstrefløjen og fredsbevarende styrker

af Søren Søndergaard og Keld Albrechtsen

Under den lidt dramatiske overskrift Venstrefløjen siger ja til militær indgriben oplyser Information d. 11. februar, at Enhedslisten i helt særlige situationer vil acceptere militær magtanvendelse i en ekstrem nødretssituation og for at undgå en humanitær katastrofe. Dette er korrekt, men det er forkert at
sige, at Enhedslisten dermed dropper sin årelange modstand mod militær indgriben i en konflikt uden FN-mandat. Det blev f.eks. sagt i forbindelse med de serbiske nationalisters angreb på byen Srebrenica i Bosnien
i sommeren 1995.

Samtidig er det et spørgsmål, som der er brug for en debat om såvel i Enhedslisten som på hele venstrefløjen. Det er en nødvendig debat både når det gælder principperne for militær fredsbevarelse og hele spørgsmålet om FNs opbygning. Derfor kan vi ikke idag drage endelige konklusioner om resultatet af den debat.

Udgangspunktet for Enhedslisten er naturligvis, at militære aktioner – både med og uden FN-mandat - skal undgås
gennem en krigsfore byggende indsats. Derfor er vi forsat imod den militæraktivistiske linie, som mere og mere præger dansk udenrigspolitik. Den danske regering støtter idag NATOs atomstrategi med mulighed for førstegangsbrug af atomvåben og vil ikke støtte oprettelsen af atomvåbenfri zoner. Samtidig opretter man et polsk-tysk-dansk Østersøkorps på 60.000 mand med hovedkvarter i Polen, og skaber på den måde nye modsætninger mellem Rusland og NATO. Og man satser på nye våbenanskaf-felser langt ud over hvad behovet for en fredsbevarende indsats kan begrunde. Der er kort sagt tale om en dansk militarisme, som det efter vores mening er en hovedopgave for venstrefløjen at kæmpe imod.

Derfor har vi også sagt klart nej til planerne om at give NATO ret til at gribe ind uden for sit eget område.
Hvis NATO får beføjelser til at gribe ind uden FN-mandat, så vil NATO i endnu højere grad kunne bruges som et redskab for USAs interesser og vi risikerer, at NATO bliver brugt til at gennemføre  saktioner som det amerikanske bombeangreb på Irak i december. Derfor har Enhedslisten også stillet forslag i Folketinget om at Folketinget ophæver den tilladelse regeringen fik den 18. Februar 1998 til at gå med i et USA-ledet militært angreb på Irak

Respekt for folkeretten er vigtig for at  hindre jungleloven i at råde. Ikke mindst for et lille land som Danmark må der være en oplagt interesse i at stå vagt om dette.
Det betyder som udgangspunkt, at militær magtanvendelse kun kan bruges i selvforsvar eller hvis der foreligger et klart FN-mandat.

Men der kan være helt ekstreme situationer,
hvor nødretten må råde og hvor det kan være nødvendigt
at skabe sikre zoner for flygtninge og beskytte nødhjælpstransporter.
Det er situationer, hvor det handler om at forhindre folkemord eller omfattende
massakrer. F.eks. var der absolut behov for en intervention i forbindelse
med massakrerne på hundredtusinder i Rwanda for få år
siden.En intervention som kunne have beskyttet tutsierne og skabt sikre
zoner for dem og andre folk i Rwanda som var i fare. Men her trak FN de
ca. 500 FN-soldater ud som allerede var der. USA og Vesten ønskede
ikke her at gribe ind for at undgå folkemord.

Derfor er vores eventuelle støtte
til en sådan aktion naturlighvis ikke en støtte til enhver
militær magtanvendelse uden FN-mandat - og heller ikke nødvendigvis
en støtte til aktioner, som har FN-mandat.På grund af Sikkerhedsrådets
sammensætning, med indbygget vetoret til 5 af de stormagter som i
sin tid dikterede præmisserne for FN`s opret-telse efter 2. Verdenskrig,
vil dets vedtagelser – eller manglende vedtagelser – sjældent afspejle
retfærdige og holdbare løsninger på lokale eller regionale
konflikter. FNs sikkerhedsråd afspejler magtforholdene på
verdensplan og bl.a. Rusland er til salg. Sikkerhedsrådet er udemokratisk.
F.eks. kan USA som det er sket mange gange nedlægge veto mod forpligtende
resolutioner i forhold til Israel, resolutioner som der er stort flertal
for i FNs generalfor-samling. Men selv i generalforsamlingen sidder jo
desværre mange medlemmer, der ikke repræsenterer deres befolkninger.
Kravet om FN-mandat er altså en defensivt krav, som skal lægge
en vis dæmper på tingene. Men et FN-mandat er ikke i sig selv
tilstrækkelig begrundelse til at danske styrker bør deltage
i en militær indgriben.

Enhver aktion må vurderes konkret.
Vil de militære midler overhovedet føre til det ønskede
resultat. De militære angreb på Saddam Hussein, angreb som
Danmark har støttet politisk, har ikke fjernet ham fra magten. De
økonomiske sanktioner har ikke ramt Saddam Hussein afgørende,
men har skadet den irakiske befolkning så der ifølge den tidl.
leder af FN`s humanitære hjælpeprogram i Irak, Dennis Halliday,
er tale om at der hver måned dør mellem 5.000-7.000 irakere
af under- og fejlernæring, mangel på medicin eller lignende.
I en sådan situa-tion går Enhedslisten ind for ophævelse
af sanktionerne og støtte til de kræfter i Irak som arbejder
for demokrati, menneskerrettigheder og social retfærdighed.

Vi har ingen illusioner om USA`s og Vestens
såkaldte “ny verdensorden”. USA og deres allierede griber ikke ind
for at hindre massakrer eller gennemtvinge folkeretten, men for at varetage
egne magtinteresser. Den albanske befolkning i Kosovo blev undertrykt og
mishandlet i mere end 10 år, før Vesten fandt det påkrævet
at gribe ind, Og det gjorde man fordi Kosova-albanernes modstand tilsidst
truede med at ryste stabiliteten i området og dermed blev et problem
for stormag-terne.

Hykleriet kender ingen grænser i
international politik. NATO kunne jo ikke drømme om at gribe ind
imod Israels bestandige krænkelse af FN-beslutninger eller overfor
massakrerne i de kurdiske områder i Tyrkiet.

Derfor står vi desværre i den
situation, at i de tilfælde, hvor Enhedslisten ud fra et nødretsprincip
vil være rede til at støtte en militær indgriben, vil
dette som hovedregel være umuligt. Mens vi omvendt risikerer, at
de nye regler i Amsterdam-traktaten om freds-skabelse og krisestyring og
de nye retningslinjer, som vil blive vedtaget på NATOs kommende
topmøde vil trække Danmark med ud i militære eventyr
på et tvivlsomt folkeretligt grundlag.

Diskussionen på venstrefløjen
må fortsætte, om hvordan vi forholder os til dette dilemma.

Torsdag, 18. februar 1999 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]