Gå til hovedindhold

Start en lokalafdeling

Hvorfor starte en lokalafdeling i Enhedslisten?

Måske kræver den eksisterende lokalafdelings vokseværk en opdeling, da en meget stor afdeling kan blive uoverskuelig og måske ikke får de aktives resurser på banen.
Måske giver nye medlemmer af partiet grobund for at starte en lokalafdeling, hvor der ikke har været det før.

Hvordan starter vi en ny lokalafdeling i Enhedslisten?

For det meste er det folk lokalt, der beslutter sig for at starte en afdeling eller for at dele deres afdeling op i to eller flere. Rent formelt er det dog Hovedbestyrelsen, der træffer beslutning om at oprette eller nedlægge afdelinger. Når der i et lokalområde er nogle friske medlemmer, der har energi og mod på at prøve selv, så vil Hovedbestyrelsen sjældent sige nej til at godkende en ny lokalafdeling.

Generalforsamling og vedtægter

Lokalafdelingen oprettes formelt på en generalforsamling, hvor afdelingen konstituerer sig og vælger en bestyrelse og en kontaktperson. Afdelingen skal også vedtage et sæt lokale vedtægter. Der findes et sæt standardvedtægter, I kan bruge, her: forslag til standardvedtægter

Før I går i gang:

  • Har I en, der kunne tænke sig at være kontaktperson, og som brænder for den nye afdeling?
  • Er der flere der vil være med i bestyrelsesarbejdet?
  • Hvor mange medlemmer får den nye afdeling – synes I, at det er nok eller for mange?
  • (Den nye afdeling på Stevns har 24 medlemmer, mens Amager afdeling har delt sig op fra at være mere end 400 medlemmer til i dag at være to afdelinger på ca. 250 medlemmer i hver.)
  • Har I overvejet, hvad I vil lave i den nye afdeling (såsom valgkampsforberedelse, offentlige debatter, husstandsomdelinger, gadeaktioner, medlemsmøder, lokale kampagner)?
  • Har I overvejet, hvordan man sørger for, at de nye bliver kontaktet og inviteret med i arbejdet, på en måde så de føler sig velkomne?
  • Vil I opdele jeres eksisterende afdeling, kan I overveje at arbejde som en underafdeling I starten, mens I afprøver, om ideen holder.

Mangler du tips og værktøjer til afdelingsarbejdet, se mere her: Værktøjskasse

Vil du vide mere om opstart af lokalafdelinger, kan du kontakte landskontoret:[email protected]

Tag på kursus
Enhedslisten afholder jævnligt træf og kurser for kontaktpersoner, bestyrelsesmedlemmer og andre lokalt aktive. Se mere her: Tag med på kurser og træf

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]