Gå til hovedindhold

Spørgsmål og svar om 30 timers arbejdsuge

Q: Skal jeg gå ned i løn, så arbejdstiden kan blive kortere?

Nej. Vores forslag er, at arbejdstiden sættes ned med fuld lønkompensation. Det vil sige uden lønnedgang.

Q: Har vi som samfund råd til at sænke arbejdstiden?

Ja. Selvom arbejdstiden bliver kortere, vil velstanden vokse. Enhedslisten har fremlagt beregninger, der viser, at arbejdstiden kan sænkes uden at det slår bunden ud af statskassen, og uden at lønmodtagerne skal gå ned i levestandard. Dette kan lade sig gøre, fordi produktiviteten stiger og lønmodtagerne får større andel af overskuddet i virksomhederne. https://enhedslisten.dk/tid-til-mere-job-til-flere/oekonomien-bag-30-timer

Q: Bliver der så ikke råd til lønstigninger til de lavtlønnede?

Jo, vi har i vores modeller arbejdet med, at der fortsat skal være råd til at hæve lønnen for de lavest lønnede, selv om det meste af produktivitetsstigningen går til at sænke arbejdstiden.

Q: Vil det tage 21 år at gennemføre, som Enhedslisten skriver?

Nej, 30 timers arbejdsuge kan gennemføres langt hurtigere. Tempoet afhænger udover produktiviteten af, hvor stor en del af overskuddet lønmodtagerne tilkæmper sig ved overenskomstforhandlinger. Siden krisen er lønmodtagernes andel af overskuddet faldet – særligt i de eksportorienterede erhverv. Hvis lønmodtagerne får en større del af virksomhedernes overskud, så kan 30 timers arbejdsuge gennemføres over 2-3 overenskomstperioder.

Q: Bliver jeg tvunget til at gå ned i tid?

Vi forestiller os, at det er normalarbejdstiden, der over en årrække, skal sænkes til 30 timer i stedet for de 37 timer, som den er i dag. Også i dag er der mange, der reelt arbejder mere end 37 timer, og under forskellige former bliver betalt for overarbejde og merarbejdet. Det vil naturligvis også kunne lade sig gøre fremover.

Q: Skal deltidsansatte tvinges op i tid?

Mange deltidsansatte vil gerne op i tid og vil få bedre muligheder for det, hvis arbejdstiden generelt sænkes. Men ingen skal tvinges op i tid. Modellen er heller ikke økonomisk afhængig af, at alle deltidsansatte går op i tid, for der er faktisk bedre økonomi i det for det offentlige, hvis arbejdet i stedet erstattes af folk på overførsler, som ikke længere vil skulle have understøttelse.

Q: Er det Folketingets opgave at bestemme over arbejdstiden?

Nej. Enhedslisten lægger op til, at arbejdstiden som hidtil aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Det offentlige har dog en rolle at spille som en meget stor arbejdsgiver. Dels skal der findes 11 milliarder kr., hvis arbejdstiden i det offentlige skal sænkes uden forringelser i løn og øvrige forhold. Dels har det offentlige mulighed for at gå forrest ved at afsætte penge til forsøg med en 30 timers arbejdsuge, der kan gøre os klogere på, hvad det vil betyde for produktiviteten, sygefraværet, kvaliteten osv.

Q: Er der nok kvalificeret arbejdskraft til at løse opgaverne, hvis flertallet går ned i tid?

Der vil helt givet opstå et øget behov for uddannelse og opkvalificering for at imødegå flaskehalse. Investeringer i mere uddannelse er godt både for samfundet og for den enkelte, der får flere kompetencer. Erfaringen er samtidig, at arbejdsstyrken vokser, når efterspørgslen efter arbejdskraft stiger, hvilket vi senest oplevede i tiden op til finanskrisen, hvor flere blev trukket ind i arbejdsstyrken af højkonjunkturen.

Q: Hvor skal pengene komme fra, hvis de offentligt ansatte skal gå ned i tid uden at gå ned i løn?

Vi når frem til, at det vil koste 11 milliarder kr., som vil gå til kortere arbejdstid og flere kolleger, når arbejdstiden sænkes i den offentlige sektor, uden at løn og øvrige vilkår forringes. De penge foreslår vi at finde hos dem med de højeste indkomster og virksomhederne, hvilket der er rigeligt råd til efter skattesænkning på skattesænkning de seneste årtier.

Q: I regner med, at der kan afbureaukratiseres i den offentlige sektor svarende til 30.000 stillinger. Hvordan det?

Det vil vi gøre ved at fjerne unødige dokumentationskrav og andet overflødigt bureaukrati, som New Public Management-styringen af den offentlige sektor har skabt. Det drejer sig om at finde 15 minutter om dagen for alle. Cevea er i en analyse for FTF nået frem til, at det kan lade sig gøre.

Q: Hvor ved I fra, at sygefraværet vil falde, hvis arbejdstiden sænkes?

De ansatte i den offentlige sektor har i mange år været hårdt spændt for og underlagt stadigt skrappere effektiviseringskrav. Det er vores antagelse, at det vil mindske sygefraværet, hvis de offentligt ansatte går ned i tid samtidig med, at der bliver ansat flere for at kompensere for nedgangen i arbejdstid. Det vil alt andet lige betyde flere hænder og et mindre arbejdspres, der vil medvirke til at nedbringe sygefraværet, så det kommer på niveau med sygefraværet i den private sektor. Erfaringerne fra svenske forsøg tyder på, der er et meget stort potentiale for at mindske sygefraværet ved at sænke arbejdstiden.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]