Gå til hovedindhold

Økonomien bag 30 timer

Enhedslisten arbejder for at få normalarbejdstiden ned på 30 timer om ugen. Vores vision er udlagt i rapporten Tid til mere – job til flere, som beskriver, hvordan vi forestiller os en overgang, som er bæredygtig. I dette baggrundsnotat forsøger vi at regne på nogle af de samfundsøkonomiske konsekvenser af 30 timers ugen. Vi ser på, hvordan arbejdstidsforkortelsen vil påvirke konkurrenceevnen, produktionen, beskæftigelsen, lønudviklingen, og offentlige finanser.

Det er vigtigt at understrege, at beregningerne ikke er inddrager alle effekter i én totalberegning. Der er ikke tale om, at vi har kørt Enhedslistens 30-timersforslag gennem en bestemt økonomisk model. Men vi forsøger gennem en række regneeksempler, at give et kvalificeret skøn over, hvordan vores forslag vil påvirke økonomien. Vi kommer derfor heller ikke frem til ét tal for de økonomiske omkostninger og gevinster ved 30 timers normalarbejdsuge. Men vi drager en række slutninger om påvirkningen af økonomien, som samlet set peger i retning af, at vores forslag kan gennemføres uden at vælte økonomien.

Når vi skal vurdere virkningen af 30 timers arbejdsuge, måler vi virkningen op imod to situationer: Den økonomiske situation i dag og den forventede situation i fremtiden. Et eksempel på denne skelnen er, at vi vurderer, at 30 timers arbejdsuge vil kunne gennemføres samtidig med, at velstanden stiger. Dette er målt i forhold til velstandsniveauet i dag. Men velstanden – og dermed lønningerne – vil stige mindre end de ellers ville have gjort. Dette er målt i forhold til hvad, den forventede fremtidige stigning i velstanden er uden nedgang i arbejdstiden.

Det er et relevant politisk spørgsmål, om vi overhovedet ønsker, at velstanden og den økonomiske aktivitet skal stige i lyset af behovet for at begrænse den materielle produktion. Det ligger imidlertid uden for rammerne af dette notat at behandle denne problemstilling.

På den baggrund kan vores konklusioner opsummeres således:

Det er muligt at gennemføre 30 timers arbejdsuge uden at forringe lønkonkurrenceevnen.
Det kan ske ved at lade indfasningen følge med produktiviteten. Endvidere er det muligt at gennemføre 30 timers arbejdsuge hurtigere, hvis lønkvoten øges. Med et fuldt gennemslag af sænket arbejdstid, dvs. alle på arbejdsmarkedet får sænket arbejdstiden med 19 pct., vil lønkvoten stige med ca. 10 pct.-point, hvis arbejdstiden sænkes en time om året i 7 år.

Det er muligt at få reallønsfremgang samtidig med at arbejdstiden sættes ned.
Dette kan ske, når arbejdstiden sænkes langsommere end produktivitetsfremgangen og/eller hvis lønkvoten stiger. Dette sikrer de lavest lønnede en reallønsfremgang i hele perioden.

Det er muligt at sikre uændret serviceniveau i den offentlige sektor.
Selvom arbejdstiden falder for de offentligt heltidsansatte, kan man sikre hænder nok til at dække reduktionen i arbejdstimer ved at sørge for, at den forventede stigning i lønsummen bruges på personalekompensation. Vi beregner nettomerudgiften ved personalekompensation til 11 mia. kr. På sigt vil mindreindtægter fra lavere lønudvikling øge behovet for at finde nye skatteindtægter til at finansiere et ordentligt velfærdsniveau.

De offentlige indtægter fra personskatter falder ikke, da årslønnen ikke falder.
Skatter fra lønindkomst falder ikke forhold til situationen i dag, men vil stige langsommere i takt med lavere lønudvikling. Det betyder, at overførselsindkomsterne ikke forringes i forhold til det nuværende niveau. Det skyldes, at årslønnen stiger og dermed også § 20-satserne. Overførslerne vil dog vokse mindre end de ville have gjort.

Velstanden vil stige selvom arbejdstiden sænkes.
Selvom der indføres 30 timers arbejdsuge vil det danske samfund blive rigere i forhold til i dag. Væksten i velstanden bliver blot lavere end forventet, da der bliver arbejdet færre timer, men velstandsudviklingen vil stadig være markant. Fremskrivninger af Finansministeriets vækstprognose med standard ADAM-multiplikator tilsiger, at Enhedslistens model for 30 timer vil føre til at velstanden vokse med hele 15 pct., svarende til 272 mia. kr. frem mod 2027 i stedet for en vækst på 20 pct. eller 381 mia. kr., hvis ikke arbejdstiden blev sænket.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]