Gå til hovedindhold

thoremilie-forliset:

Til
forsiden
 
16. januar 2002

Thor Emilie-forliset:
Kaptajn uden ansvar
Af Søren Søndergaard,
MF for Enhedslisten

Hvor stort et ansvar har en kaptajn på
et skib for besætningens sikkerhed?

Åbenbart ikke ret meget, hvis man
skal tro en pressemeddelelse fra den 7. januar fra politimesteren i Svendborg
om en sag, hvor seks søfolk gik ned med et dansk skib i Middelhavet.

I februar 2000 skulle coasteren Thor Emilie
sejle fra Frankrig til Sardinien, angiveligt med en ganske ufarlig last,
zinkmalm. To dage før afsejling, og igen en time før afsejling,
modtog kaptajnen imidlertid papirer, som gjorde det klart, at lasten ikke
var zinkmalm, men zinkskimmings. Denne oplysning på fragtbrevet,
reagerede han ikke på, selvom han skrev under på dokumentet.
Angiveligt bemærkede han det ikke.

Den undladelsessynd fik store konsekvenser.
Zinkskimmings kan eksplodere, når det kommer i forbindelse med vand,
og Thor Emilie var slet ikke bygget til den slags transporter. Et sted
i Middelhavet eksploderer lasten, og sender Thor Emilie tilbunds sammen
med seks søfolk. Kun kaptajnen redder livet.

Lad os i denne sammenhæng se bort
fra en teori om, at både kaptajn og rederi udmærket vidste,
hvad de sejlede med. Der er jo penge i skidtet! Lad os bare antage, at
det er rigtigt, at kaptajnen (som repræsentant for rederen) blot
undlod at sætte sig ind i, hvad han skulle sejle med. Men er det
ikke et udtryk for grov uagtsomhed?

Efter min mening burde det være en
klokkeklar forpligtelse for en kaptajn at vide, hvad han sejler med. At
det ikke skete i denne sag, kostede menneskeliv.

I Lov om Sikkerhed til Søs står
der, at såvel skibsfører som rederi har ansvaret for sikkerheden
om bord. Men går det efter politimesterens hoved, så har ingen
enkeltpersoner, hverken kaptajn, direktør eller befragter, optrådt
uagtsomt på en måde, der berettiger til straf. Nu ender sagen
måske med, at rederiet T&C a/s bare får en bøde
for det overordnede ansvar.

Det har jeg svært ved at acceptere.
Og skulle den opfattelse virkelig ligge inden for lovens rammer, så
må loven laves om. Det skylder vi de døde søfolk.

Debatindlægget er sendt til en
række dagblade
 

Onsdag, 16. januar 2002 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]