Gå til hovedindhold

Retspolitik

Hvad skal vi med fængsler?

Mandag, 2. juni 2003 - 0:00
Af Line Barfod, advokat og MF for Enhedslisten Folk, der kommer i fængsel, fortsætter oftere med at begå kriminalitet end folk, der får andre straffe end fængsel. Folk, der kommer i fængsel, har risiko for at blive narkomaner. De ansatte i fængslerne har et dårligt arbejdsmiljø, sygefravær på 24 dage om året, og ca. halvanden procent af dem førtidspensioneres om året i en alder af 47 år i snit. Over 4.000 står på venteliste til at komme i fængsel og risikerer i mellemtiden at få problemer med arbejde og uddannelse. Så hvorfor overhovedet have fængsler? For narkomaner, psykisk syge, udvikingshæmmede, småtyve osv.Læs mere

Lene Espersen kridter banen op

Onsdag, 7. maj 2003 - 0:00
– om regeringens kamp mod rockerkriminalitet og andre »terrorister« Nedenstående artikel af Line Barfod, retsordfører for Enhedslisten, er fra det seneste nummer af Advokatrådets tidsskrift Lov og Ret (maj 2003). Justitsminister Lene Espersen har mange jern i ilden. For kort tid siden lagde ministeren en glovarm sag på ambolten, hvor den nu skal bearbejdes. Men jeg frygter, at det, der kommer ud af smedjen, er noget forfærdeligt retssikkerhedsskrot. »Organiseret kriminalitet som f.eks. rockerkriminalitet er et markant samfundsproblem, og det er derfor vigtigt, at politiet får de nødendige redskaber til at bekæmpe også denne form for kriminalitet«, slog ministeren fast i en pressemeddelelse, da hun offentliggjorde sit lovudspil.Læs mere

Forbyd våbentransporter

Tirsdag, 22. april 2003 - 0:00
Af Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten Fredag den 25. april skal Folketinget diskutere et forslag fra Enhedslisten om at forbyde våbentransporter til lande, vi ikke vil sælge våben til. I dag er loven skruet sådan sammen, at selv om både regering og Folketing er imod at sælge våben til et givet land, er der intet, der forhindrer danske skibe i at sejle våben til det pågældende land. Et konkret eksempel fra nyere tid er rederiet T&C a/s, der i 1999 fragtede kampvogne fra Polen til Sudan. Sudan lå i blodig borgerkrig, og regeringen var kendt for en uhyggelig undertrykkelse af befolkningen i et sydlige Sudan.Læs mere

Pia K., omskæring og børnevold

Onsdag, 13. november 2002 - 0:00
Af Søren Søndergaard, MF Enhedslisten Det var en klam melding, der kom fra nogle af de såkaldte imamer fra Somalia vedrørende omskæring. »Det står i Koranen, derfor er det en pligt at gennemføre omskæring af småpiger«, forklarer flere af disse åndsformørkede mænd. Hvis vi lige ser bort fra, at det ifølge andre imamer kniber med at finde præcis, hvor i Koranen det står, at det er en hellig pligt at udøve vold mod forsvarsløse piger, så er det skræmmende at høre, hvordan disse mænd forsøger at begrunde deres ret til at udøve vold. Hvad man tror på, er en privat sag. Enhver kan efter min meing bede til, hvem de vil.Læs mere

Folketinget kan ikke løse alt

Mandag, 23. september 2002 - 0:00
Af Line Barfod, MF for Enhedslisten Kirsten Chesnut har siden 1. maj siddet foran Christiansborg hver dag, fordi hun har mistet retten til at være sammen med sin søn i USA. Og både hendes advokat og mange andre har kontaktet mig og andre folketingspolitikere for, at der skal ske noget i hendes sag. Problemet er bare, at det er amerikanske myndigheders og domstoles afgørelser, der skal ændres, hvis hun skal se sin søn igen. Og det har det danske folketing ikke magt til. Det, vi kan gøre, er at se på, hvordan den type sager kan håndteres i Danmark, og om der er begået fejl under behandlinen af Kirsten Chesnuts sag.Læs mere

Terrorlovgivning et år efter

Onsdag, 11. september 2002 - 0:00
Af Line Barfod, advokat og folketingsmedlem Forord: Der er fuld tryk på unionsopbygningen. I mange år gik det trægt, men så besluttede man at gennemføre det Indre Marked i midten af 80’erne selvom lovgivningen slet ikke var på plads. Siden da har markedskræfterne og det brændende ønske om unionsopbygning betydet at det har gået stærkt med at udviske grænserne mellem landene. I mange år har der været ønske om at gøre det samme på det strafferetlige område. Der er siden EF blev oprettet i 60’erne løbende blevet indført forskellige straffebestemmelser i forbindelse med overtrædelse af EF/EU-regler, men det gik efter elitens mening alt for langsomt, når nu målet er en supermagt. Derfor kom i slutningen af 90’erne forslaget om en europæisk arrestordre. Ligesom man begyndte at diskutere fælles krav til hvad der skal være kriminelt og hvor hårdt det skal straffes. Men der var ikke politisk opbakning til så vidtgående et skridt som den europæiske arrestordre - før det forfærdelige terrorangreb den 11. september. Derefter gik det pludselig stærkt og nu er der fuld fart på harmoniseringen af strafferetten og indførelse af unionsborgerskab. Jeg vil i denne artikel især beskæftige mig med EUs to rammeafgørelser om terror og den europæiske arrestordre. En rammeafgørelse vedtages af alle landene i enighed, så det enkelte land har mulighed for at sige nej eller tage forbehold og den danske regering skal have folketingets godkendelse for at Danmark kan være med til at vedtage en rammeafgørelse. Retssikkerhed – før og nu Hellere lade 10 skyldige gå fri end dømme én uskyldig. Det har hidtil været det principielle udgangspunktet for et retssamfund. I den europæiske menneskerettighedskonvention taler man om retten til en retfærdig rettergang. Både i den danske grundlov og de fleste andre forfatninger har man bestemmelser om magtens tredeling;der skal være adskillelse mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Ideen om magtens tredeling og de grundlæggende menneskerettigheder er opstået i kampen mod enevælden for at sikre borgerne mod vilkårlighed fra statsmagtens side. Der har altid været kamp om fortolkningen af kravet om en retfærdig retssag og magtens tredeling, men udgangspunktet om at hindre at uskyldige blev dømt har hidtil ikke været anfægtet. I takt med at staten har vokset sig stadig større og opgøret mod enevælden er gået i glemmebogen er der imidlertid sket en glidning så begrebet retssikkerhed i dag nærmest fuldstændig har skiftet betydning. Hvor retssikkerhed tidligere handlede om at sikre den enkelte borger mod statsmagten, så bliver det i dag af især socialdemokratiske og borgerlige politikere brugt om borgerens sikkerhed for ikke at blive udsat for kriminalitet. Og under nogle debatter og i argumentationen for nogle forslag har man indtrykket af at det grundlæggende princip er ændret til Hellere lade 10 uskyldige blive dømt end lade èn skyldig gå fri. Det mest skræmmende eksempel er de terrorlister, der er indført efter 11. september, hvor man bliver udråbt som terrorist i hele verden og får indefrosset alle sine økonomiske midler uden at man har haft en chance for at forsvare sig, uden retssag og i nogle tilfælde fuldstændig uden mulighed for efterfølgende at få det prøvet ved en domstol. Den fundamentale ændring på det retspolitiske område har været længe undervejs og der er brugt en række gode sager som argument for indskrænkningerne af den enkelte borgeres retssikkerhed mod staten. I mange år var det narko; selv folk på den yderste venstrefløj har fortalt om hvordan de følte sig presset til ikke at stemme imod stramninger der skulle ramme narkobagmænd, fordi de jo også ønskede at bekæmpe den modbydelige narkokriminalitet. Men det har desværre gang på gang vist sig at stramningerne måske nok fører til at flere kommer i fængsel, men ikke har den store indflydelse på kriminaliteten. I de senere år har det især været rockerkriminalitet og børneporno der har været brugt til at indskrænke den enkelte borgers retssikkerhed. Men der har trods alt været en række tiltag, som der ikke kunne opnås politisk vilje til. Så kom det forfærdelige terrorangreb den 11. september og pludselig kunne alt gennemføres endog mere end selv politiet og anklagemyndigheden ønskede. Politiet vil altid ønske udvidede beføjelser for at kunne fange forbryderne. Det er deres arbejde og ethvert menneske vil helst gøre sit arbejde bedst muligt. I politiets tilfælde består arbejdet jo oveni købet i at fange mordere, voldtægtsforbrydere og andre slemme karle. Efter 11. september var der sågar folk fra FBI, der ønskede at få lov at bruge fysisk tortur mod terrormistænkte og i Israel har tortur været brugt i flere år. Men i et retssamfund skal lovgiver være garanten for at politiet har stramme rammer for hvilke midler, de kan bruge under efterforskningen af en forbrydelse og for at få mistænkte til at tilstå.Læs mere

Måske er du en forbryder

Onsdag, 8. maj 2002 - 0:00
Om den europæiske arrestordre. Af Line Barfod, medlem af Folketinget for Enhedslisten. »Klokken er 14.48. De har foretaget dem noget, der er forbudt i Portugal. De er anholdt.« Hvis Danmark tilslutter sig den europæiske arresteordre (se fakta om forslaget senere), kan danskere risikere at blive udleveret, hvis de har foretaget sig noget, der er forbudt i andre EU-lande. Vil landmænd, der hælder grøntsager ud over motorvejen i Sønderjylland og dermed blokerer transportvejen til resten af EU, kunne blive udleveret til Tyskland eller Frankrig? Vil en ung mand på 19 år, der lægger et billedeaf sin 17-årige kæreste på stranden uden tøj på ud på sin, kunne blive udleveret til retsforfølgelse i Italien for børnepornografi? Vil den læge, der i Danmark udfører abort på en irsk kvinde, kunne blive udleveret til Irland for drab? I dag er svarene på disse spørgsmål enkle: Nej, nej og nej.Læs mere

Notat om terrorpakken (pdf)

Mandag, 25. februar 2002 - 0:00
Resume: Regeringens terrorpakke: - Et angreb på demokratiet Terrorangrebet d. 11. september var forfærdeligt, men de lovændringer, regeringen foreslår vil indskrænke demokratiet. Det er meget uklart, hvad "terror" er, og vi frygter, at almindelige velmenende mennesker vil være bange for at blive mistænkt for terrorhandlinger, når de deltager i politiske aktiviteter, f.eks. solidaritetsarbejde med u-lande. For at opdage terrorisme vil regeringen give politiet flere muligheder for at overvåge e-mails, installere "snifferprogram" i folks PC'er, og hemmeligt ransage folks hjem og afkræve oplysninger fra journalister, advokater og revisorer. Endeligt vil asylsager bliver tilsløret af hemmeligheder, og langt flere asylsøgere vil blive afvist og udvist. Enhedslisten mener, der skal politiske midler til at hindre og begrænse terrorisme, nemlig målrettede FN-aktioner, en endelig og retfærdig løsning på krisen i Mellemøsten, respekt for et lands bestemmelse over egne råvarer og bekæmpelse af fattigdom. I det følgende er terrorpakken gennemgået kritisk punkt for punkt. Vi håber, at notatet kan medvirke til, at konsekvenserne af forslagene bliver kendt af offentligheden. Enhedslistens Folketingssekretariat 25. januar 2002Læs mere

Omstændighederne omkring Anders Nørgaards død

Mandag, 20. marts 2000 - 0:00
Af Søren Søndergaard, MF for Enhedslisten Onsdag den 15. marts blev den tidligere PET-agent Anders Nørgaard fundet død på sin bopæl. Intet tydede på andet end et selvmord. Alligevel gik Københavns Politi radikalt til værks, så snart de blev klar over, hvem de havde med at gøre: Justitsministeriet blev underrettet, drabsafdelingen blev involveret og en grundig efterforskning på stedet blev sat i gang. Så langt så godt. Til gengæld var det ikke særlig godt, at politiet bare gik i gang med at rode Anders Nørgaards papirer igennem, åbne 14 afskedsbreve og fjerne store mængder materiale, bla.Læs mere

Har man sagt PET må man også sige FET

Torsdag, 29. oktober 1998 - 0:00
Har man sagt PET må man også sige FET! Artikel til Rød-Grønne Stemmer af Søren Søndergaard, ordfører for undergravende virksomhed Tirsdag den 27. oktober fremlagde regeringen - efter længere tids intern diskussion - det længe ventede »Forslag til lov om undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste«. Umiddelbart er forslaget blevet mødt med kritik fra stort set alle sider og intet tyder på at forslaget vil få en let gang gennem folketinget. Enhedslisten har kritiseret lovforslaget på en række punkter og stillet spørgsmålstegn ved endnu flere. Vores hovedkritik kan opsamles i tre pukter: Alle efterretningstjenesterne Før det første er vi uenig i at den kommende undersøgelse er begrænset til at omfatte PET.Læs mere

Sider

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]