Gå til hovedindhold

Tale til demonstration for Ungdomshuset den 3. marts 2007 af Line Barfod

Det er forfærdeligt at det er kommet dertil i Danmark at man sætter politiets specialstyrker ind, at der kastes brosten og brændes biler af. Det er forfærdeligt og en stor falliterklæring for demokratiet.

Det var helt unødvendigt at foretage rydningen af Ungdomshuset. Det var så tæt på at man havde fundet en fredelig politisk løsning. Et flertal af politikerne på Københavns Rådhus havde indset at de måtte finde et nyt ungdomsh us. Og de unge havde accepteret at forlade Jagtvej 69 fredeligt og at få et nyt ungdomshus i Stevnsgade. Der manglede kun de sidste detaljer omkring vilkårene.

Der er en del der har sagt at man var nødt til at sætte politiet ind, fordi Faderhuset har købt Jagtvej 69 og så må man sørge for at opretholde loven. Men det er jo et politisk valg, hvad man bruger politiet til, hvilke ulovligheder man griber ind overfor.
Der er masser af ulovligheder på byggepladser i København. Masser af overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der betyder at arbejderne kan miste liv og lemmer. Tænk hvis man havde brugt de samme politiressourcer på at stoppe de ulovlige og farlige forhold på byggepladserne som man nu bruger på Ungdomshuset.
Vi ved at der er mange ofre for menneskehandel i Danmark. Kvinder der bliver holdt indespærret og udsættes for voldtægt flere gange dagligt. Tænk hvis man havde brugt alle de politiressourcer på at befri de kvinder.
Og tænk på hvor mange millioner det koster samfundet med de uroligheder vi nu ser efter rydningen af Ungdomshuset. Det ender med at koste mere, end hvis kommunen med det samme havde givet de unge et nyt ungdomshus.

Det allervigtigste lige nu er at få stoppet urolighederne, der er kommet fuldstændig ud af kontrol. Rigtig mange mennesker har en stor opsparet frustration og vrede, fordi de ikke føler demokratiet fungerer i Danmark. Og al den frustration og vrede kommer nu op til overfladen. Det er de vi ser når nogle hærger Christianshavns gymnasium, når nogle ødelægger tilfældige menneskers cykler og biler, når nogle smadrer butikker og når mange forskellige laver uroligheder rundt om i byen.

Der er rigtig mange der er klar over at vi skal have et nyt ungdomshus i København. Der skal være et sted som de unge selv kan styre og hvor de kan bruge deres megen energi på musik, kulturelle, sociale og politiske aktiviteter. Rigtig mange har i lang tid arbejdet for en fredelig løsning. Handelstandsforeningen på Nørrebro, mange skoler, institutioner og beboerforeninger på Nørrebro har opfordret Overborgmesteren til at forhandle med de unge til der er fundet en løsning.

Og det haster nu. Jo længere tid der går før de unge har fået et nyt ungdomshus, jo større er risikoen for at vi får tilstande som i Paris, hvor polariseringen i samfundet bliver større og større.

Derfor vil jeg gerne slutte med en kraftig opfordring til Socialdemokraterne og overborgmester Ritt Bjerregaard: Drop retorikken og kom i gang med at finde en løsning.
Og en kraftig opfordring til politiet: Lad være med at optrappe konflikten ved at arrestere retsgruppen og andre der prøver at hjælpe med fredelige midler.
Og en kraftig opfordring til de unge: Stop volden og afbrændingen. Brug fredelige midler til at få politikerne i tale. Det støtter vi Jer alle sammen i. Vi skal have et ungdomshus nu.

Lørdag, 3. marts 2007 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]