Gå til hovedindhold

Sundhedsområdet og kommunalreformen

Sundhedssektoren sorterer i dag under amterne, men vil i fremtiden blive lagt i spændetrøje under regionerne. Regionerne vil kun marginalt kunne udvide sektoren, fordi de ikke må udskrive skatter og fordi der er grænser for hvor meget de kan få ind hos kommunerne.

Enhedslisten mener der skal satses meget mere på forebyggelse end på behandling, og der er faktisk nogle positive ord i den nye sundhedslov om at kommunerne skal spille en aktiv rolle i forebyggelsen. Der følger bare ikke penge med til kommunerne til f.eks. at tilbyde gratis og sund mad i daginstitutioner og skoler, som jo ellers regnes for et godt forebyggende tiltag mod fedme og fejlernæring. Også mad af bedre kvalitet på plejehjemmene kunne gøre underværker.

Ligeledes er det et stort problem, at regionerne ikke får den nødvendige mulighed til at udvikle det danske sundhedsvæsen, som amterne har i dag. Regionerne burde være omfattet af kommunalfuldmagten helt på linje med kommunerne og dermed gives samme adgang til at udvikle deres opgavefelter.

EL mener, at alle sundhedsydelser bør være gratis for befolkningen og forsøgte under debatten om den nye sundhedslov at få indskrevet i formålsparagraffen, at der skal være »fri og lige« adgang til sundhedsvæsenet. Sammen med SF foreslog EL at man lavede en liste over de undtagelser, der gælder i dag. Undtagelserne ville gøre det muligt at fortsætte med den brugerbetaling, der er i dag, f.eks. på behandling hos tandlæge. Men det kunne der ikke skabes flertal for, så nu er vejen juridisk banet for at der kan laves mere brugerbetaling.

Med modellen for finansieringen af regionerne er opfundet en brugerbetaling for kommunerne, som opkræves hver gang en af kommunens borgere bliver indlagt på sygehus eller går til læge/speciallæge.

Under behandlingen i Folketinget fremkom ministeriet med en liste over, hvad de enkelte kommuner må forventes at skulle betale for sine borgere. Den viser en stor forskel kommunerne imellem. Søllerød Kommune skal således kun betale 0,5 % af sit beskatningsgrundlag (d.v.s. grundlaget for indkomstskat og en del af grundværdierne og ejendomsværdierne i kommunen), mens Samsø Kommune skal betale 1,5 % af sit beskatningsgrundlag.

Forklaringen er både, at indkomsterne og jord- og ejendomsværdierne er meget ulige fordelt og at der er tendens til større forbrug af sygehus- og lægeydelser i fattige udkantskommuner end i velhaverkommuner. Listen over hvad de enkelte (nuværende) kommuner forventes at skulle betale for deres borgeres brug af læge og sygehus kan findes her på Folketingets hjemmeside.

Denne medfinansiering er SF og EL meget skeptiske overfor, dels fordi der er mange grunde til at gå til læge eller komme på sygehus, som kommunen ingen indflydelse har på (akut blindtarmsbetændelse, trafikulykker, fødsel o.lign.), og dels fordi brugerbetalingen indbyder til, at kommunerne søger at forhindre indlæggelse og besøg hos lægen simpelthen fordi nogle kommuner vil være meget økonomisk pressede.

Der vil blive lagt et pres på de praktiserende læger for ikke at indlægge borgeren, og på plejehjemmet vil de ansatte blive presset til at forhindre beboeren i at søge læge. Det er ikke en adfærd, der fremmer sundhed i befolkningen. Selve ideen om at kommunerne skal søge at forebygge sygdom er naturligvis helt fin, og her kan Enhedslisten pege på sund og gratis mad i daginstitutioner og skoler, motion i skolerne, rygestopkurser, kampagner mod misbrug af alkohol og andre rusmidler, et sundt arbejdsmiljø, m.m.m.

SF og EL finder desuden, at det er uhensigtsmæssigt at flytte genoptræning og forebyggelsesarbejdet fra amterne over i de mindre enheder, kommunerne, fordi det faglige miljø smadres og kvaliteten forringes. De fleste kommuner har ikke den nødvendige faglige kapacitet til at udvikle eksisterende og nuværende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Den nødvendige viden kan ikke tilvejebringes umiddelbart, for de ansatte i amtet kan jo ikke bare deles ud på flere kommuner og fungere på samme sæt og vis som nu. De faglige miljøer går dermed i opløsning.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]