Gå til hovedindhold

Stop privatisering af børn

Enhedslisten opfordrer regeringen til at indføre et stop for privatiseringer. Den sag BUPL har fremvist fra Århus Kommune, hvor børn af bl.a. studerende forældre mister deres fripladser ved privatisering af de kommunale daginstitutioner, viser med al tydelighed, at det ikke er vejen frem. 

Enhedslistens socialordfører Line Barfod udtaler i den forbindelse:

- Vi har set det med privatiseringen af sundhedsvæsenet. Det skaber et a- og et b-hold, hvor den lige adgang til velfærdsydelserne forsvinder. At regeringen nu også vil skabe en sådan forskel for børnene er grotesk.

Lars Løkke Rasmussen har som sundhedsminister sat fuld fart på privatiseringen af sundhedsvæsenet og udhuling af det offentlige sundhedsvæsen. Nu vil han som statsminister gøre det samme i forhold til børnene.

De, der har råd, vælger de private løsninger, mens de fattige må tage til takke med de offentlige, som i takt med at skattepengene kanaliseres over i det private, får svært ved at opretholde et ordentligt tilbud. Derfor er Enhedslisten vred over, at statsministeren ønsker en endnu højere grad af privatisering af børneområdet.

- Privatiseringen af børneområdet bør helt skrottes, og statsminister Lars Løkke Rasmussen bør indføre et stop for privatiseringer. I forvejen er uligheden i Danmark stigende og har ikke mindst ramt familier med børn. At man nu via lovgivningen vil cementere uligheden er absurd. Det er i vores institutioner, at børn fra alle dele af samfundet får mulighed for at møde hinanden. Den sammenhængskraft ryger, hvis ikke den lige adgang til institutionerne bevares, udtaler Line Barfod.

Line Barfod vil på onsdag den 29. april, spørge Socialminister Karen Ellemann, om det virkelig kan være regeringens ambition bevidst at skabe a- og b-hold for børn:

1) Mener ministeren, at der bør være lige adgang for alle børn til vores daginstitutioner? 

2) Er ministeren enig i, at en friplads i daginstitutionerne bør være afhængig af forældrenes indkomst og ikke afhængig af, hvilket tilbud der vælges?

For yderligere information:

Line Barfod

 tlf. 3337-5001

Se BUPLs artikel her: http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/1ea85c8010e5ec90c12569b60052d382/19e16f4f6d7f94d4c125759f003adeb7!OpenDocument 

Torsdag, 23. april 2009 - 6:52

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]