Gå til hovedindhold

Vi har ikke råd til de private banker

Vi har ikke råd til de private banker – offentlig bank nu!

De private banker er alt for risikable og skader samfundet mere end de gavner. Nedenfor kan du læse om de problemer, som den private banksektor skaber.  

Det er på tide, at vi diskuterer, hvordan banksektoren i Danmark egentlig fungerer. Bankerne kastede på grund af overdreven spekulativ adfærd og alt for store og risikable udlån resten af samfundet ud i en finanskrise, der kostede tusindevis af almindelige mennesker arbejdet. Og ikke nok med det. Bankerne havde rodet sig selv ud i så store problemer, at de var ved at gå under. Kun gennem enorme bankpakker finansieret af samfundet kunne bankerne overleve.

Har det så fået bankerne til optræde mere ansvarligt og samfundsansvarligt? På ingen måde. Bankerne agerer akkurat lige så grådigt, kortsigtet og samfundsskadeligt som inden krisen. Dette vidner en lang række forhold om.

  • Bankerne har efterladt en regning på 26 mia. kr. fra bankpakkerne

Bankerne har sammen med det politiske flertal talt om, hvor god en forretning bankpakkerne har været for den danske stat. Nye beregninger fra Reuters viser dog, at bankerne har efterladt en regning på over 26 mia. kr. Den er resultatet af de 30-årige obligationslån den danske stat optog for at kunne redde de skrantende danske banker, der i 2008 desperat manglede kapital. Bankerne har ikke talt om denne gældsforpligtigelse de har påført den danske stat. Og de har heller ikke tænkt sig at betale den med mindre de bliver tvunget til det.

  • Bankerne scorer kassen på stigende gebyrer og provisioner

Bankernes indtjening på gebyrer og provisioner er voldsomt stigende. Fra 2011-2015 har bankerne hentet mere end 7 mia. kr. ekstra ind på kreative gebyrer og provisioner. Det er en stigning på hel 40 procent. Penge, der hentes direkte op af kundernes lommer, og som kunne være blevet brugt på at skabe økonomisk aktivitet i økonomien. Bankerne forsvarer sig med, at de bliver nød til dette på grund af den lave rente, der blandt andet betyder, at bankerne taber på kundernes indlån. En gennemgang af de seneste ti års udvikling viser dog, at bankerne stadig har højere renteindtægter end man havde før finanskrisen. [Læs notat her]

  • Bankernes udlånsrente er for høj

Bankerne opererer ifølge en analyse fra Aarhus Universitet med en for høj udlånsrente. En analyse foretaget af økonomer fra Aarhus Universitet, herunder professor Johannes Raaballe, peger på, at de danske bankkunder betaler for meget for de penge de låner i banken. Ca. 2 procentpoint betaler kunderne for meget på deres lån. Det bliver rigtig mange penge når det meste af det danske samfund har lånt penge i banken. Og det er privatkunderne, der betaler mest for det, men også erhvervskunderne betaler en overpris.

  • Bankerne hæver bidragssatser på boliglån på et tyndt grundlag

Bankerne fik i 2007 lov til at udstede boliglån gennem de særligt dækkede obligationer (SDO). Når det gælder boliglån holder bankerne sig heller ikke tilbage for at skrue bidragssatserne op. Realkredit Danmark, som er ejet af Danske Bank, skruede således gevaldigt op for deres bidragssatser på de kort-forrentede lån, og Nordea har senest også hævet deres bidragssatser for at dække de internationale krav til økonomisk polstring. Men Nordea har et forklaringsproblem. Ifølge en analyse fra FinansWatch kræver Nordea nemlig 27 gange mere ind i bidragssatsstigning end der reelt er behov for, for at leve op til polstringskravene.

  • Bankerne betaler rekordstore udbytter til aktionærerne

Bankernes grådighed skyldes i høj grad de opskruede krav til afkast som investorerne har. De kræver simpelthen stadigt større udbytter. Og det får de. Bankernes udbyttebetalinger til aktionærerne er i 2016 på over 10 mia. kr. Det er det højeste tal i over ti år, og nærmer sig rekordniveauet før krisen. Bankerne kan levere disse enorme udbytter fordi de øger deres indtjening blandt andet gennem at suge penge ud af borgerne og virksomhederne gennem for høje udlånsrenter og stadigt stigende gebyrer. Når bankerne får flere penge i kassen burde disse penge bruges til at polstre bankernes egen kapitalbeholdning, så de bliver mere modstandsdygtige i en krise. Men i stedet udbetales der altså kæmpe udbytter. Dette har fået Nationalbankens direktør Lars Rohde, professor Jesper Rangvid og Finanstilsynet til at råbe vagt i gevær og kritisere bankerne for at give alt for store udbytter frem for at sikre bankernes egen økonomiske sikkerhed. [Læs notat her]

  • Bankerne er ikke bedre rustet til en ny krise

Oven på finanskrisen er der blevet indført skærpet kontrol med den finansielle sektor både nationalt og internationalt. Så skulle vi kunne være trygge. Men det kan vi langt fra. Analyser foretaget af økonomerne Johannes Raaballe og Anders Grosen fra Aarhus Universitet viser, at bankernes solvens, altså forholdet mellem bankens aktiver og forpligtigelser (fx udlån) ser kunstigt gode ud når man anvender den nuværende kontrolpraksis baseret på bankernes regnskabstal. Anvender man det alternative Markedssolvens mål ser det langt mindre positivt. Det er kun endnu mere betænkeligt, at Markedssolvens-metoden på historiske data er langt bedre til at bestemme, hvilke banker der kom i problemer under finanskrisen end den nu anvendte metode. Bankernes solvens er således overvurderede, og det er tvivlsomt om bankerne står meget bedre rustet, hvis en ny krise kommer.

  • Bankerne fifler med risikoen på deres aktiviteter

Bankerne kan stort set selv kan sminke deres reelle risiko-eksponering gennem sindrige matematiske modeller, de såkaldte risikovægte. Her går banken ind og vægter risikoen på fx udlån og andre investeringer. Der er ingen objektiv standard for, hvordan det skal gøres, så der er vidt rum til at bankerne kan foretage et skønmaleri. Og det gør bankerne så også. Finanstilsynet har travlt med at jagte bankerne og dele påbud og påtaler ud for lemfældig risikovurdering. Både Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit Bank har fået skæld ud af Finanstilsynet. De to første banker er systemiske banker, altså banker, der ikke må gå ned, og som vi som samfund har givet en implicit statsgaranti. Reelt set kender vi ikke bankernes reelle sundhedstilstand.

  • Private banker medvirker til skattely

Bankerne medvirker også til at snyde statskassen for milliarder af kroner ved at medvirke til skatteunddragelse. I foråret blev der lækket papirer fra skattely-selskabet Mossack-Fonseca i Panama. Her åbenbarede sig en hel industri, hvor hovedrige kunder, kunne få bankerne til at hjælpe dem med at oprette stråmandsselskaber i skattely, hvorved man kunne snyde vores alles fælleskasse for kæmpe beløb. Blandt de mest aktive banker var Nordea. Også Jyske Bank, der tidligere har været i søgelyset for medvirken til skattely var nævnt flere gange. Efter Panama-papirerne kom frem, påbegyndte Finanstilsynet en undersøgelse af bankernes brug af skattely-selskaber. Den første foreløbige undersøgelse har ikke kunnet give et fyldestgørende billede af bankernes ageren. Undersøgelsen fortsætter derfor. Finanstilsynet konkluderer dog at; ”De modtagne svar tyder på, at der i flere af de adspurgte banker hersker en kultur, hvor der ikke er tilstrækkelig fokus på vigtigheden af hvidvaskreglerne og deres forrang frem for øget indtjening”. Kort sagt bankerne fokuserer mere på at tjene penge end på at hjælpe med at overholde hvidvaskreglerne. Og kronen på værket er, at Finanstilsynet har meldt ingen ringere end Nordea til politiet fordi de slet ikke overholder hvidvaskreglerne.

BilagStørrelse
PDF icon Læs notat om udbytter397.77 KB
PDF icon Læs notat om gebyrer488.89 KB

Se seneste nyheder med emneordet

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]