Gå til hovedindhold

Stop asylsmuglernes bagmænd

Af Søren Søndergaard (MF)

På anklagebænken i retten i Korsør sidder to palæstinensere. De er tiltalt i, hvad medierne kalder Danmarkshistoriens største menneskesmuglersag. Om anklagerne mod dem har noget på sig, vil retssagen vise. Et er imidlertid sikkert: Mens de to anklagede menneskesmuglere sidder på bænken, går
de ansvarlige bagmænd fri!

De ansvarlig for, at menneskesmugling er blevet en lukrativ og indbringende forretning for kriminelle miljøer og mafiaorganisationer, er de politisk ansvarlige for Fort Europa, som
har lukket grænserne, strammet visumpolitikken og skærpet overvågning af EU-ydergrænserne. Dét er grunden til, at smugling af mennesker er så attraktivt for de kriminelle. For markedet – flygtningen med behov for hjælp til at komme væk fra forfølgelse – er der jo. Men det lukker bagmændene i regeringerne og EU-systemet
øjnene for. I stedet gør de alt, hvad de kan for at gøre det vanskeligere for folk at komme i sikkerhed.

Der er intet glorværdigt ved at tjene penge på andre menneskers nød og elendighed. Det er usselt og nedrigt. Men de bagmænd, der skaber grundlaget for at menneskesmuglerne
kan fortsætte deres virksomhed, er bestemt medansvarlige.

Derfor burde de politikere og bureaukrater, der har rejst en mur omkring Europa, også stilles til regnskab for en menneskefjendsk og kynisk asylpolitik. Konsekvenserne af denne politik
skyller jævnligt op på kysterne og langs grænserne omkring Europa. Tænk bare på de unge kinesere, der led kvælningsdøden i en lukket container i Dover i forsommeren eller på de mange tusind mennesker, der er druknet i Middelhavet efter at været blevet overladt til deres skæbne i elendige plimsollere i forsøget på
at nå Fort Europa.

Hvis der virkelig skal sættes en stopper for kriminel udnyttelse af flygtninge, så burde regeringen lempe visumpolitikken for forfulgte, så de ikke er tvunget til at søge hjælp i kriminelle kredse for at redde livet. For det er langt fra sikkert, at det bliver deres redning. Ud over at risikere
at blive afvist, hvis de overhovedet ankommer til asyllandet, så står disse mennesker i stor fare for at blive udnyttet, ydmyget og misbrugt til kriminalitet som betaling for menneskesmuglernes hjælp, f.eks. i form af prostitution, tyveri, ulovligt arbejde og kurérvirksomhed. Og i mens kan menneskesmuglingens medansvarlige sidde på deres rengjorte kontorer i regeringsbygningerne og med hellig forargelse fordømme
de to på anklagebænken i Korsør!

 

Torsdag, 5. oktober 2000 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]