Gå til hovedindhold

Spørgsmål og svar om lærerlockouten

Hvad skiller parterne ad?

Den store uenighed mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og de offentlige arbejdsgivere er planlægningen af lærernes arbejdstid.

Fra starten af har de offentlige arbejdsgivere krævet, at den arbejdstidsaftale, som blev indgået ved overenskomstforhandlingerne i 2008, skulle fjernes helt.

Lærerne har siden starten af forhandlingerne lagt forskellige kompromisforslag frem, men de er alle blevet afvist af de offentlige arbejdsgivere, som ikke ønsker, at der skal være en minimumsgrænse af tid til forberedelse.

Men er det ikke rigtigt, at lærerne arbejder for lidt?

Lærerne arbejder lige så mange timer som andre, der er ansat i en 37 timers stilling, nemlig 1924 timer om året - på nær seniorer som kan få nedsat arbejdstid. Men KL siger, at lærerne underviser for lidt. KL vil  have flere undervisningstimer ud af lærerne for de samme penge. Her er de uenige med Danmarks Lærerforening om, hvad der tæller med som undervisningsopgaver, og hvor meget forberedelse der bør være forud for undervisningen.

Lærerne har syv ugers sommerferie!

Lærerne har lige så meget ferie som andre med overenskomst. 5 ugers ferie og 5 feriefridage.

Det er da rimeligt, at KL kræver, at lederne skal kunne bestemme – ligesom på andre arbejdsplader?

Lærernes arbejdstidsaftale er en ramme for, hvordan den enkelte lærer bruger sin arbejdstid. Den er delt ind i tre kategorier: Undervisning, opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver. Allerede i dag kan skolelederen forlange, at lærerne arbejder mere end 37 timer på en uge i de uger, hvor eleverne er i skole.

Kan lærerne ikke forberede sig mindre?

Spørgsmålet er ikke, om de kan, men om vi ønsker, at de skal forberede sig mindre. Som med så meget andet i livet hænger forberedelse og kvalitet nøje sammen. Og hvis man dykker ned i tallene, så viser det sig, at en folkeskolelærer i gennemsnit har mulighed for at forberede sig to minutter per elev per lektion. Det er ikke meget. Især ikke når man tænker på, at hver enkel elev skal have noget ud af timen, læreren skal have den nyeste viden om emnet, der undervises i – og om hvordan man pædagogisk og didaktisk underviser bedst muligt. Hertil kommer brugen af IT i undervisningen, som jo også kræver forberedelse.  

Men erfarne lærere har jo ikke brug for samme forberedelsestid?

Der er faktisk allerede en differentiering i dag, hvor erfarne lærere har flere undervisninger end nyuddannede, så de nyuddannede lærere kan bruge mere tid på forberedelse end deres erfarne kollegaer. Men det er klart, at uanset hvor erfaren en lærer er, så er den gode undervisning afhængig af ordentlig forberedelse.   

Hvorfor blander I folkeskolereformen sammen med overenskomstforhandlingerne?

Det ville klart give mest mening at snakke folkeskolereform for sig og overenskomstforhandlinger for sig. Det er heller ikke Enhedslisten, men regeringen, der har blandet de to ting sammen.

Regeringen vil finansiere deres folkeskolereform ved at få lærerne til at undervise mere - og derfor kan man desværre ikke skille de to ting ad.

Hvorfor blander I jer i konflikten?

Vi undrer os meget over, at regeringen ikke genoptager de forhandlinger, som staten, via finansminister Bjarne Corydon, har ansvar for – hvorfor vil ministeren ikke igangsætte reelle forhandlinger? Samtidig undrer det os, at regeringen ikke vil drøfte situationen i folketinget, og det rejser spørgsmålet: Har regeringen ikke et ønske om at parterne skal forhandle sig frem til et resultat?

Det tyder det ikke på. Og det er vores klare vurdering, at regeringen og KL længe har planlagt, hvordan de med denne proces skal spare en masse penge og samtidig finansiere store dele af regeringens folkeskolereform.

I Enhedslisten frygter vi bestemt, at det vil ende med et regeringsindgreb, hvor regeringen vil lovfæste de krav, som KL gik til forhandlingsbordet med. Altså at lærerne bliver tromlet af Corydon og KL.

Det tilsidesætter den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor frie forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, uden politisk pres, er en central del.

Derfor holder vi i Enhedslisten et vågent øje med, hvordan regeringen og KL agerer i denne sammenhæng.

 

Se seneste nyheder med emneordet

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]