Gå til hovedindhold

Enhedslistens forslag: Fra overdanmark til fattigdomsbekæmpelse

Fem mia. kr. fra millionærskat og beskatning af spekulation skal finansiere stop for kontanthjælpsloft, 225 timers-regel og integrationsydels samt sikre, at syge kan få førtidspension.

Initiativet blev første gang fremlagt på Enhedslistens sommergruppemøde 2016. 

Det vil Enhedslisten

De nye fattigdomsreformer truer med at sende tusinder af danskere ud i fattigdom. Mange familier risikerer at miste deres hjem, fordi de ikke kan betale huslejen med de nye lavere ydelser.

Samtidig har reformen af førtidspension parkeret tusindvis af sygdomsramte danskere på lave ydelser og under helt urimelige vilkår. 

Enhedslisten vil afskaffe de nye fattigdomsydelser og genoprette en rimelig førtidspension og fleksjobordning, der sikrer syge danskere tryghed og en indkomst, man kan leve af.

Her er pengene

I alt koster Enhedslistens tiltag mod fattigdomsreformer omkring fem mia. kr.

Enhedslisten vil finansiere disse forslag med to tiltag:

  • millionærskat, hvor indkomster over én mio. kr. beskattes med yderligere 10 pct.
  • en omsætningsafgift på aktier og investeringsbeviser på 0,5 procent.

Samlet set er Enhedslistens forslag overfinansieret med mindst 400 mio. kr.

 

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]