Gå til hovedindhold

Rune Lund

61624544

Mine politiske mærkesager:

Skab job - stop hetzen mod de arbejdsløse

Skab arbejdspladser. Ansæt flere hænder i den offentlige sektor, og skab grønne job ved for eksempel at fremme energirenovering. Og stop hetzen mod de arbejdsløse. Hetz mod de arbejdsløse skaber ikke flere job.

Turbo på den grønne omstilling

Vi skal kæmpe og arbejde målrettet for at undgå de ødelæggende konsekvenser af den globale temperaturstigning. Danmark skal være fuldstændig uafhængig af fossile brændstoffer så hurtigt som muligt og senest i 2040. Det kan lade sig gøre. Teknologien er til stede. Det handler kun om at tage de rigtige politiske valg.

Mere u-landsbistand, mindre militær

Skær ned på militæret og brug i stedet pengene på u-landsbistand, på at styrke FN og hjælpe flygtninge. Danmark skal være kendt for at være en humanitær stormagt – ikke en militaristisk lilleputnation.

Om mig selv

Jeg var medlem af Folketinget i valgperioden februar 2005 til november 2007. Her var mine primære ansvarsområder: Udenrigsordfører, forsvarsordfører, EU- og Europaordfører og trafikordfører.

Fra 2007 og indtil 2015 har jeg brugt tiden på at få vores tre børn, på at bo to år i New York, hvor jeg har arbejdet som økonomisk konsulent, samt på at arbejde i en dansk kommune - også som økonomisk konsulent. Jeg er nu medlem af Folketinget igen efter valget 18. juni 2015. Jeg er i dag skatteordfører og retsordfører.

CV for Rune

1995: Student, Vester Borgerdyd Gymnasium (i dag Københavns åbne Gymnasium). Formand for elevrådet.

1995-1996: Formand for landsorganisationen Operation Dagsværk (Mozambique-indsamling)

1996: Medlem af Enhedslisten

1996-1997: Ansat som hjemmehjælper i Holte på fuld tid

1997-1998: Fredsvagt i Guatemala og frivillig i Nicaragua

1998-2002: Aktiv i diverse græsrodsorganisationer, blandt andet Initiativet for et andet Europa, der arrangerede politiske aktiviteter og demonstrationer på tværs af landegrænser i Europa

1998-2007: Statskundskab, Københavns Universitet

2001-2003: Medlem af redaktionen i Tidsskriftet SALT

2002: Koordinator af diverse alternative topmødeaktiviteter under det danske EU-formandskab

2002-2006: Medlem af Enhedslisten Hovedbestyrelse og forretningsudvalg (indtil 2005)

2003-2008: Folketingskandidat for Enhedslisten

2005-2007: Valgt til Folketinget for Enhedslisten i valgperioden februar 2005 til november 2007. Ansvarsområder: Udenrigsordfører, forsvarsordfører, EU-og Europaordfører og trafikordfører

2008: Opstart af egen virksomhed

2009-2011: Ansat som konsulent i Gladsaxe Kommune

2011-2013: Bosat i New York. Arbejde som konsulent, primært i form af økonomistyrings- og ressourceoptimeringsopgaver for FNs udviklingsprogram, UNDP

2013-2015: Økonomisk konsulent, Gladsaxe Kommune

2014: Folketingskandidat for Enhedslisten og medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse

2015- : Medlem af Folketinget

 

 

Ordførerskaber

Skatteordfører, retsordfører

Storkreds

Fyn

Facebook

Pressebilleder

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]