Gå til hovedindhold

Referat af Enhedslistens 4. HB-møde

Tilstede: Per Clausen (lørdag), Marianne Frederik, Inger V. Johansen, Falle Hjorth, Jaleh Tavakoli, Thomas Eisler, John Littau, Sara Sindberg Bentsen, Søren Egge Rasmussen, Bruno Jerup, Niels C. F. Rasmussen, Ingelise Bech Hansen (lørdag til kl.18.45 samt søndag), Baltser Andersen, Vibeke Syppli Enrum, Rosa Hjôrvar, Finn Sørensen, Peter Hegner Bonfils, Bizhan Alankesh, Søren Søndergård (søndag).
Deltagere i øvrigt: Maibritt Kerner, Hans Jørgen Vad om lørdagen, Brian S. Nielsen (kom under punkt 3 lørdag), Helge Bo Jensen (søndag), Maria Sloth (søndag)
Afbud: Majbrit Berlau, Jørgen Arbo-Bæhr, Johanne Schmidt- Nielsen, Jack Hansen, Janne Glerup, Susanne Flydtkjær, Søren Søndergård (lørdag), Per Clausen (søndag)

1 Indledning, konstituering, godkendelse af dagsorden og referat
Dirigenter valgt: Jaleh Tavakoli Bruno Jerup og Falle Hjort 14.00
Referenter valgt: Maibritt Kerner lørdag, Helge Bo Jensen søndag
Journalistisk referat til RGL: Helge Bo Jensen

Forslag til dagsorden er godkendt.
Referat fra sidste HB-møde den 24.-25. juni godkendt med følgende rettelser:
Forslag til en klimakonference – oplægget var ikke kun fra Søren Egge Rasmussen men fra hele klimagruppen.
Tovholdergruppen for organisationsudvalget: Der skal stå Majbrit Berlau i stedet for Marianne Frederik

2. Den aktuelle politiske situation i mellemøsten
Oplæg ved Inger V. Johansen.

Der er indført våbenhvilen med en FN resolution, der er pro-israelsk, som alle parter dog har accepteret. USA og Israel har ikke opnået hvad de ville med krigen – nemlig at gøre en ende på Hizbollah og opnå afgørende indflydelse på regeringen i Beirut. Hizbollah nuværende position: har opnået stor opbakning blandt det libanesiske folk og er meget tilstedeværende i Sydlibanon, men er svækket rent militært. Libanons infrastruktur er ødelagt, mange mennesker dræbt.
Afvæbningen af Hizbollah som indgår i FN resolutionen er urealistisk, da Hizbollah står for stærkt og den libanesiske hær kun vil tage de våben Hizbollah er indforstået med.

Israels angreb på Libanon har været planlagt længe med det for øje at ændre styret i Libanon.
Højrefløjen i USA kritiserer Condelezza Rice/Bush for ikke at have fået nok ud af felttoget og demokraterne kritiserer efterretningstjenesterne i USA for at have undervurderet Hizbollahs styrke – og en evt. krig mod Iran virker længere væk.
I Israel går kritikken på de tab der er sket og de mange penge der er brugt uden at vinde krigen.
Man vil dog ikke forsøge at finde en forhandlingsløsning i forhold til Palæstina, der er således ingen tegn på at Israel opgiver en militær løsning på konflikten.
Man udskyder problematikken – også med tilbagetrækningen af nogle bosættelser på Vestbredden.

Indsættelse af en FN styrke: Frankrig skulle være ledende i at stille med styrker til FN tropperne, men har reduceret den styrke de vil sende af sted betragtelig. Det ser i det hele taget ud til at blive sværere en antaget at finde styrker nok at sætte ind.

Demonstrationen i København ”Våbenhvile nu og fred uden besættelser” var en succes på trods af at Hizbollah optrådte blandt demonstranterne. Der blev under demonstrationen taget afstand fra Hizbollah på talerstolen og arrangørerne opfordrede dem til at gå hjem. Man kan imidlertid ikke forhindre dem i at deltage i demonstrationen.
Hizbollahs tilstedeværelse betød, at en israelsk fredsaktivist ikke ville tale, hvilket var ærgerligt. I stedet kom hun en del i medierne – så det var godt, vi inviterede hende.

Herhjemme har medierne og regeringen givet Hizbollah hovedansvaret for konflikten og det er et stort problem, at folkestemningen igen bakker op omkring Israels politik - særlig med tanke på det palæstinensiske folk. Vigtigt at der bliver skabt mere fokus på Palæstina-konflikten og Israels voldelige ageren i de besatte områder.
Den politiske situation i Norge er meget anderledes. Palæstina-kampagnen står stærkere i Norge, men Venstrefløjen er delt:
SV regeringspartiet har demonstreret under parolen ”Stop Israels terror overfor Palæstina og Libanon”, hvor de klart placerer hovedansvaret for konflikten hos Israel.
En repræsentant fra Rød valgalliance er gået så langt at han har givet sin uforbeholden støtte til Hizbollah - centrale medlemmer har dog senere udtalt, at sådanne udtalelser er at gøre alliancen en bjørnetjeneste. Men samtidig har de hyldet en politisk Hamas repræsentant på deres landsmøde.
Jorstin Gaarder fik desuden for alvor sat gang i debatten, med hans formulering om at ”vi anerkender ikke længere Israel”. Artiklen indeholder en fundamental kritik af staten Israels ageren siden 1967.

PPP kommer højst sandsynlig på besøg i næste måned. Ligeledes får vi besøg af en israelsk fredsaktivist, som vi også skal forsøge at få i medierne.

Efterfølgende diskussion:
Den efterfølgende diskussion tog meget udgangspunkt i FU´s forslag om at HB skulle godkende hovedlinierne i Pelle Dragsteds artikel fra RGL
Kritikken gik bl.a. på formuleringen ”upræcise bombardementer” som af nogle blev opfattet som en opblødning af fordømmelserne af Hizbollahs bombardementer af civile. Baltser Andersen ønskede i denne sammenhæng, at det tydeligt skulle fremgå af referatet, at han er imod enhver antydning af ”støtte” eller uklarhed omkring Enhedslisten opfattelse af Hizbollah i den konkrete konflikt. Desuden synes han, at det er en håbløs situation FU har sat HB i – ved at bede HB stemme om at tilslutte sig hovedlinierne i Pelles artikel.
Til gengæld synes flere at Frank Aaens artikel på forsiden af samme nr. af RGL var mere præcis.
Andre HB-medlemmer påpegede at HB netop kun godkendte hovedlinierne i artiklen og at det derfor ikke er noget problem at nogle formuleringer ikke er helt klare.
Samtidig blev det ytret, at det er meget vigtigt, at Enhedslistens ledelse sender klare signaler ud til vores medlemmer om, hvad Enhedslistens holdning er til Hizbollah.

Der blev også diskuteret, hvilke faktorer der er afgørende for at folkestemningen i Danmark igen er pro-israelsk. Således blev der både argumenteret for, at det havde sin sammenhæng med den dårlige samvittighed fra 2. verdenskrig der igen blusser op, eller at det er hændelser som 11. september og kampen mod terror, der gør at den danske befolkning bakker Israel op og/eller om det er den ensidig pressedækning, der er afgørende for vores stillingtagen.

Diskussionen synliggjorde også, at HB mangler at tage stilling til en evt. 1 eller 2 statsløsning i Palæstina-konflikten og at der er brug for at få diskuteret situationen i mellemøsten evt. til et seminar.
Det blev endvidere forslået at Enhedslisten bør arbejde meget på at FN til at undersøge om, der er sket krigsforbrydelser.

Afstemning 1, Per 1: Ændringsforslag til punkt 1. ”HB tilslutter sig til hovedlinierne i Franks og Pelles indlæg i RGL”
Vedtaget 14/2/2

Afstemning 2, Søren Egge 1: Punkt 1 i FU´s indstilling (se nedenfor) til HB udgår: Faldet

Afstemning 3, Vibeke 1: Punkt 3 i FU´s indstilling til HB (se nedenfor) skal udgå: Faldet

Samlede afstemning 4, FU´s indstilling til HB med Pers ændringsforslag: Vedtaget (12/2/4)

1) HB godkender hovedlinjen i ”Hvad mener Enhedslisten om konflikten af Mellemøsten” af Enhedslistens internationale sekretær, Pelle Dragsted, som Enhedslistens linje i forhold til den aktuelle situation i Mellemøsten og Franks artikel ”En varig fred kræver en Palæstinensisk stat”(RGL nr. 12/2006).

2) HB godkender FUs linje og initiativer i forhold til at opbygge den bredest mulige mobiliseringer mod Israels angreb på Libanon, herunder først og fremmest initiativet til og gennemførelsen af demonstrationen mandag den 7. august på Rådhuspladsen i København under parolen ”Våbenhvile nu – fred uden besættelser”.

3) HB tilslutter sig FUs beslutning om at Enhedslisten ikke er medarrangør af demonstrationer o.l., hvor Hizbollah står som medarrangør eller får en officiel platform, f.eks. som taler. Omvendt er det ikke Enhedslistens politik fysisk at forsøge at forhindre nogen i at deltage i brede mobiliseringer, så længe disse respekterer det politiske grundlag og de organisatoriske spilleregler, som er opstillet af arrangørerne.

Hans Jørgen Vad orienterede om overfaldssagen i Århus, der ifølge politiet er uopklaret. Hans Jørgen har læst politiets materiale og mener der er mange beviser og tilståelsessager. Derfor køres der en klagesag over politiets afgørelse.

Inger V orienterede om Palæstina-initiativet vil tage kontakt til fagbevægelsen og der arrangeres et forberedelsesmøde i Odense den 17. september i forbindelse med kampagnen mod muren.

3. Opfølgning på arbejdsplan
Oplæg ved Marianne Frederik
Marianne orienterede kort om de projekter og opgaver det er lykkedes hende at følge op på og resten supplerede de involverede HB-medlemmer med:

- Velfærd til alle: Lavet en meget vellykket folder der omdelt både til medlemmerne og organisationer, der mobiliseres til konferencen den 2. september. Kommunalpolitiske seminar i morgen følger også op på kampagnen.
- Klimakampagnen: Alternativ-avisen skulle gerne ligge klar den 7. september – der opfordres sandsynligvis til uddeling nogle bestemte dage.
- Lige ret til alle: Aviserne Alternativ og Respektavisen er på vej. Der er deadline på Alternativ den 29/9.
- Globaliseringskampagne: Går fremad – ved at komme fokus i det politiske indhold og der er tilknyttet SUF´er og der tales om evt. at lave en fælles kampagne.
- SUF inviteret til at turnere med DFU på erhvervsuddannelserne om integrationsproblematikken.
- Den sundhedspolitiske kampagne: der mangler at blive nedsat en gruppe – gøres søndag.
- EU initiativer er der lagt planer for. Seminaret den 20. januar arbejdes der allerede på.
- Der er sat en kønspolitisk undersøgelse/forespørgsel i gang Afdelingsnyt og ude i udvalgene med deadline for svar den 30. september.
- Der arbejdes med tekster til Afdelingsnyt i forhold til arbejdet med at styrke antiracistisk Netværk.

Kort kommentering til allerede overståede arbejdsopgaver:
- Det er vigtigt at man starter tidligt med at lave en forside til avisen Alternativ.
- Det er vigtigt at redaktionsgruppen af Alternativ eller en hvilken som helst anden tekst/folder allerede fra start gør sig nogle tanker om, hvem avisen eller folderen retter sig imod.
- Kritik af velfærdsfolder – mangler en etnisk/antiracistisk vinkel og den nye udlændingelov, desuden blev 13.000 kr. kravet efterlyst såvel som finansieringsforslag.
- Velfærdsgruppen skal have skabt en bedre beslutningsgang.
- Uklarhed om arbejdsgangen i HB – ikke gavnligt for arbejdet - vi skal strukturer vores projekter noget mere og vi skal selv følge op på de beslutninger HB tager.
- FU vil lægge Afdelingsnyt på hjemmesiden, så det bliver nemmere for alle f.eks. at se, hvilke kampagner der kører for øjeblikket.

- Lokalafdelinger følger ikke specielt med i, hvad HB beskæftiger sig med – HB ansvarlige kan ikke blot pålægge eller regne med at afdelinger udfører arbejdet. Rejsesekretærerne vil gerne bruges til at tage kontakt til afdelingerne.
- Forslag om at vi i næste nummer af RGL skal redegør mere for HB´s arbejdsplan som årsmødet har vedtaget.
- Vigtigt at HB er hele tiden har føling med hvad der rør sig i lokalafdelingerne.

Beslutning:
HB-medlemmerne har (jf. Baltser Andersens forslag på sidste HB-møde) stadig til opgave at tage kontakt til samtlige lokalafdelinger de er ansvarlige for.

4. Organisationens udvikling
Ingelise Bech Hansen orienterede om tovholdergruppens indstillinger til HB omkring udvalgets arbejde.
Tovholdergruppen er siden sidst blevet mindre, da Janne Gleerup og Inger V. Johansen har trukket sig af personlige/arbejdsmæssige grunde.
Derudover har tovholdergruppen frasorteret nogle af de opgaver HB umiddelbart havde placeret i organisationsudvalget – da de ikke mener det er muligt at nå i organisationsudvalget: det drejer sig om opbygning af et fagligt netværk, tilgængelighed for handikappede og tilgængelighed vedr. ufaglærte arbejder samt skoling. Til disse opgaver indstiller tovholdergruppen at HB finder nogle andre til at udfører arbejdet.

Særligt oplægget til en organisationsanalyse blev et stort diskussionsemne. Af de forskellige meninger der kom frem kan nævnes; At oplægget ikke lægger op til at undersøge det vigtigste problem i Enhedslisten har – nemlig at vi ikke kan lave fælles prioriteringer af politiske satsninger. At en organisationsanalyse på det niveau der er lagt op til ikke er realistisk. At det er en alt for ambitiøs plan som ikke kan nås til næste årsmøde. Det handler i stedet om, at få nedskrevet vores egen opfattelser af vores organisation, bl.a. på baggrund af de papirer, der allerede eksisterer. At papiret ikke er gennemarbejdet nok til at aflevere til studerende og derfor ikke kan nås at blive indleveret til vidensbutikken. At vi bliver nødt til at lave en organisationsanalyse inden næste årsmøde – for det har årsmødet vedtaget. Desuden kom der en kraftig opfordring til, at man benytter sig af det snart forekomne afdelingseminar til at få svar på nogle af de spørgsmål som ellers skulle foregå per interview.

Desuden kom der en klar opfordring til HB om, at sørge for, at udvalget ikke bliver en syltekrukke. Organisationshåndbogen ligger færdig – skal blot ud over rampen.

Derefter blev der stemt om ændringsforslag til oplægget om organisationsanalysen og til tovholdergruppens oplæg til arbejdsplan:

Afstemning 5, Thomas 1: ændring af 4.2 side 4: Sidste sætning efter ”organisationsudvalget” ”burde således inddrages i” ændres til ”står for” (vedr. planlægningen af afdelingsseminar d. 18/11).
Vedtaget

Afstemning 6, Thomas 2: Ændring af 4.2 side 4: Første sætning ”Afklaring af forholdet ml. aktive og passive” slettes (vedr. diskussion af forholdet mellem aktive og passive medlemmer). Vedtaget.

Afstemning 7, Finn 1: Ændring af 4.3 organisationsanalyse: 5. afsnit 5 på side 1 udgår (hvor)
Vedtaget

Afstemning 8, Falle 1: Ændring af 4.3 organisationsanalyse: 1. afsnit side 2 udgår
Vedtaget

Afstemning 9, Jaleh 1: Ændring af 4.3 organisationsanalyse: FU forbereder snarest sammen med organisationsudvalget mål og rammer for analysen. Derefter finder man nogle studerende på et af landets universiteter til at foretage denne analyse.
Faldet

Afstemning 10, Inger V. 1: Ændring af 4.3 organisationsanalyse: Tidsplanen ift. organisationsanalysen udskydes. En mere afgrænset plan for analysen udarbejdes til HB-mødet i oktober.
Vedtaget

Afstemning 11: Samlet vedtagelse af 4.2 ”Referat af møde i ”Det midlertidige eller forberedende organisationsudvalg” i Odense lørdag d. 12. aug.” med ændringer.
Vedtaget 18/0/0

Afstemning 12, Peter 1: Ændringsforslag til organisationsudvalgets sammensætning: Grænsen på 7 ophæves. Dette betyder fredsvalg.
Faldet 1/ 14/3

Beslutning:
Efter fredsvalg af HB-medlemmer til organisationsudvalget er følgende HB-medlemmer valgt: Ingelise Bech Hansen, John Littau, Majbrit Berlau og Susanne Flydtkjær.

De opstillede til de sidste 3 pladser i udvalget, der ikke skal udgøres af HB-medlemmer var:
Hans Jørgen Vad 7 Valgt
Brian Nielsen 1
Thomas Bugge 6 Valgt
Pernille Kristensen 6 Valgt
Maibritt Kerner 3
Vagn Kofoed 5
Gitte Pedersen 6

Eftersom der var stemmelighed mellem Thomas Bugge, Pernille Kristensen og Gitte Pedersen blev der foretaget en lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen var at Gitte Pedersen ikke blev valgt.

Beslutning:
Pernille Kristensen, Hans Jørgen Vad og Thomas Bugge blev valgt til de sidste 3 pladser i organisationsudvalget.

Afstemning 13, Rosa 1: HB tager dirigentens afgørelse til efterretning:
Vedtaget

5. Foreliggende sager
Orientering fra FU v/Per Clausen:
- Der er lavet en groupcare mailingsliste for FU og der laves snart en for HB
- FU skal holde møde med SUF´s koordineringsgruppe
- PPP inviteres i september til møde med relevante EL folk og evt. offentlige møder.
- Der vil blive udarbejdet nogle retningslinier for indstik til RGL, som vil blive forelagt HB.
- Italienske venner – vi skrev et brev til dem om at det vil være en dårlig ide at sende italienske tropper til Afghanistan. Det blev dog vedtaget.
- En Phd. studerende har fået udleveret HB, folketingsgruppens og FU referater i tidsperioden, hvor pinsepakken blev diskuteret og vedtaget. For fremtiden vil man bede om at ikke offentlige personer anonymiseres.
- FU bakker op om en indsamling til advokater til sagen i Århus

Valg af FU efter at Majbrit Berlau er udtrådt af FU:
- Da der ikke opstillede yderligere kandidater blev de øvrige 7 medlemmer af FU genvalgt uden afstemning: Johanne Schmidt-Nielsen, Søren Søndergaard, Falle Hjorth, Marianne Frederik, Jaleh Tavakoli, Per Clausen, Inger V. Johansen.

Vedr. HB-mailen:
- Der ligger intet forslag, så det udsættes til næste møde

Kommissorium for IU:
- Finn Sørensen og Thomas Eisler nedsættes til at redigere teksten til godkendelse søndag.

Opsupplering af arbejdsgruppe vedr. prostitution:
- Følgende indgår i arbejdsgruppen: Annelise Ebbe, Pernille Søndergård, Vincent Clausen, Line Barfod, Nina Andersen, Ingelise Beck Hansen og Vibeke Syppli Enrum.

EU-aktiviteter i efteråret 2006 og foråret 2007:
- Tidsplanen er taget til efterretning.
- FU får bemyndigelse til at færdiggøre sagen på baggrund af HB-mødet og Europagruppemødet.
- Der skal tænkes mere i EU vinkler på vores kommende kampagner.
- Mails med gode forslag kan sendes til Inger V. Johansen

Søndag

Kommissorium for IU

Forslag 14 og 15. Med en enkelt ændring (indfløjelse af ordet ”vedtagne”) blev forslaget til kommissorium for IU vedtaget

Sundhedspolitik
Baltser Andersen fremlagde forslag til sundhedspolitisk programgruppe. Derefter diskussion og forslag til yderligere vægt på forebyggelse, repræsentation af brugere, alternativ behandling, det psykiske område.

Forslag 16. Thomas 3. HB godkender en tovholdergruppe bestående af Baltser Andersen, Pernille Jensen og Margit Kjeldgaard. Vedtaget.

6. Økonomi
Punktet indledtes med gruppearbejde. Derefter diskussion og beslutninger:

Forslag 17. Søren Søndergaard: På dette møde træffes ingen beslutninger som først har virkning fra 2007. Budgettet for 2007 vedtages på HB-mødet 25.-26. november. 14 for, 2 imod, 2 undlod. Vedtaget

Forslag 18. FU: ”FU indleder forhandlinger med Enhedslisten København om at betale sine telefonudgifter, samt betale for brug af mødelokaler og kælder”. 16 for, 0 imod, 2 undlader. Vedtaget.

Forslag 19. Søren Egge Rasmussen: ”Budgetposten støtte til lokalafdelinger og SUF sættes ned i 2006 fra 80.000 til 25.000”. Vedtaget.

Forslag 20. Jaleh Tavakoli: ”Vi deler nogle udgifter med SUF. Det undersøges nærmere hvordan og hvornår og til hvad i forbindelse med kampagner og lignende”. 13 for, 4 imod, 1 undlager. Vedtaget.

Forslag 21. Søren Egge Rasmussen: ”HB arbejder for at indsamlingen til Alternativ giver mere end 150.000 kr. ” 17 for, 1 imod. Vedtaget.

Forslag 22. Søren Egge Rasmussen: ”Til HB-mødet i november fremsendes oplysninger om: Hvor meget er stemmepenge til lokalafdelinger og regioner steget? Hvor meget er den lokale partiskat fra kommunalbestyrelsesmedlemmer steget efter valget i 2005?”. 17 for, 1 undlader. Vedtaget.

Forsalg 23. Sara Lindberg Bendtsen: ”Afdelingerne såvel som landsorganisationen opfordres til at lave indsamlinger ved forskellige arrangementer, fester eller lignende”. 17 for, 1 undlader. Vedtaget.

Forslag 24. Finn Sørensen: ”Ved afholdelse af HB-møder dækker organisationen HB-medlemmernes udgifter til transport, forplejning og overnatning”. 3 for, 13 imod, 2 undlader. Forkastet.

Afstemning om det samlede reviderede budget for 2006. Heri indgik følgende forsalg fra FU uden afstemning:

1. Partiskat for tidl. Folketingsmedlemmer hæves til 70.000 kr. i 2006, da posten allerede er overskredet.
2. Div. støtte hæves fra 10.000 til 20.000 kr. Det bør være muligt, hvis vi sørger for at komme med opfordring til støtte altid, når vi svarer på henvendelser, på hjemmesiden og i annoncer.
3. Kopiudgifterne hævet til 125.000 kr. da vi i første halvår har overskredet budgettet. Det budgetterede er afskrivning af kopimaskine 68.000 kr. og 37.000 kr. til forbrug.
4. Husleje. Opsigelse af lokaler på 2. sal snarest. Budget ud fra at vi kommer ud af huslejeforpligtelsen pr. 1/11 2006.
5. Lokaleindretning, samt EDB er sat op til 100.000 kr. Vi har allerede brugt 90.000 kr.
6. Kontorartikler. Hævet til 40.000, da vi allerede har brugt 34.000, bl.a. til ny frankeringsmaskine.
7. Hensættelser til Folketingsvalg er sat ned fra 350.000 kr. til 250.000 kr.
8. Hensættelser til Barselsfond sættes ned til 25.000 kr. Der står i øjeblikket 69.000 kr. på kontoen. I 2005, blev der brugt 26.000 kr. fra denne pulje.
9. Hensættelser til Rød Fond stoppes.

Afstemning om det samlede reviderede budget: 18 for, 0 imod, 0 undlader. Vedtaget.

7. Fællesmøde med det kommunalpolitiske seminar – om velfærd og budget 2007
Oplæg ved Line Barfod.
Det var opmundrende med d. 17/5 – men slaget kommer til at stå i kommuner og amter her i efteråret. Fogh forsøger at undgå ansvaret for de nedskæringer der skal foregå. Der arbejdes målbevidst for at mere og mere skal vejes, måles og foregå på markedsvilkår. Det er spændende at se at selv nogle af de borgerliges egne borgmestre råber op.
Vi skal finde ud af hvordan vi kan støtte borgmesteroprøret – og vi skal finde ud af hvem vi kan samarbejde med, f.eks. FOA, 3F lokalt, BUPL, brugerorganisationer.
Og så skal vi give det retning mod regeringen. De 4 oppositionspartier har været enige om at det er en alt for stram vækstramme der ligger. A,F, B og Ø har stillet fælles forslag til vedtagelse i folketinget (det blev naturligvis ikke vedtaget):
”…Folketinget understreger, at et reelt kommunalt selvstyre kræver et reelt økonomisk råderum. Derfor forpligter den massive opbakning til videreførelse og udvikling af det kommunale selvstyre til fastlæggelse af rimelige økonomiske rammer. Folketinget konstaterer, at kommunernes og regionernes muligheder for at leve op til de forventninger, der stilles fra regeringen, Folketinget og borgerne om levering af ydelser og tilbud af høj kvalitet, fleksibilitet og punktlighed, i stigende grad begrænses af den kommunaløkonomiske lavvækst, der er ude af trit med den økonomiske udvikling i det omgivende samfund. ”
De fire partier siger at det offentlige forbrug skal følge det private. Der kommer snart en opgørelse over hvor mange penge mere det vil give til de enkelte kommuner. Kommunerne har mange forskellige problemer, der til sammen rammer de enkelte kommuner meget forskelligt: Udgiftsstoppet, udligningsreformen, strukturreformen, behandlingsgarantien.
Vores pointe er at der er råd. Vi foreslår derfor 10% flere offentlige ansatte samt 10% lønstigning (ikke til cheferne!).
Opgøret med den liberalistiske markesøkonomi skal tages. Vi går ind for frihed ofr borgere og ansattte til at bestemme deres egen hverdag. Vi må diskutere hvilke konkrete krav der må stilles i stedet for markedstankerne. Regeringen forsøger at individualisere det hele. Vi skal finde fælles løsninger. F.eks. styrke den lokale folkeskole i stedet for at børnene sættes i privatskole. VI bør overveje protestskat. D.v.s. frivilligt arbejde eller frivillig ekstraskat. Vi skal tydeliggøre at vi ikke accepterer de rammer og planer regeringen kommer med – vi skal selv bygge fællesskaber op.
Derefter diskussion om bl.a.:
- Meget forskellige vilkår og muligheder i de forskellige kommuner. Mange steder er det tale om at kommunerne klynker, men klapper hælene sammen!
- Der skal være sparerunde i samtlige østjyske kommner, måske muligt at lave noget sammen derfra. I Århus forberedes store nedskæringer. I København er rådighedsbeløbet rigtigt stort og der er råd til generelle forbedringer, men vækstrammen klemmer. I Odense er økonomien også rigtigt god – og de borgerlige gennemfører flere af vores forslag! I Region hovedstaden staartes med et ret stort minus, 400 mill.
- der bør udarbejdes en fælles oppositionspolitik ift. kommunerne
- dele af SD og den faglige ledelse diskuterer seriøst den norske model
- Vigtigt med konferencen d. 2. september i Nørrebrohallen. Der kommer ”visioner for velfærd”- oplæg til konferencen
- Fælles trafikselskab på Sjælland lægger op til takststigninger på 6%
- Mange penge at hente hvis kommunerne sætter ekstraordinært arbejde i gang og flytter folk fra bistandshjælp til dagpenge.
- Aktion på budgetdag i Gladsaxe hvor Enhedslisten uddelte fire 25 millioner kr. sedler (svarende til 100 mill. kr. som Gladsaxe ville have mere, hvis Enhedslistens forslag blev vedtaget) som folk kunne fordele til forskellige formål. Over 400 deltog.
- Måske kan der etableres en synlig markering i fobindelse med KLs næste repræsentantskabsmøde d. 28/9.
- Desuden diskussion af vores principper omkring de kommunale budgetter. Om hvilke betingelser der bør være opfyldt før det kan komme på tale at stemme ja til et budget.

Bilag til referatet:
1. Plan for organisationsudviklingsarbejdet i Enhedslisten frem til årsmødet i 2007 (Del af 4.2 ”Referat af møde i ”Det midlertidige eller forberedende organisationsudvalg i Odense lørdag d. 12. august” med ændringer)
2. det vedtagne kommissorium for Internationalt udvalg (5.1 med ændring)
3. det vedtagne reviderede budget for 2006 (6.1 med ændringer) (ikke online!)

Søndag, 20. august 2006 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]