Gå til hovedindhold

redegørelse om finanslovsforhandlingerne til enhedslistens årsmøde

Folketingsgruppen, 16/11 96

Redegørelse om finanslovsforhandlingerne
til Årsmødet.

1) Indledning

Enhedlistens folketingsgruppe fremlægger denne redegørelse om det hidtidige forløb af finanslovsforhandlingerne som et bidrag til diskussionen på årsmødet.

På selve årsmødet vil der desuden foreligge et forslag til aktuel udtalelse om finansloven. Da situationen er uafkla-ret, kan dette udkast ikke udsendes sammen med denne redegørelse.

Folketingsgruppen foreslår,
at Enhedslistens bestyrelse
- på baggrund af diskussionen på dette årsmøde,
- og en efterfølgende vurdering af det samlede forløb (efter afslutningen af hele finanslovsforløbet),
udsender et forslag til vedtagelse om Enhedslistens linie i kommende finanslovsforhandlinger. Forslaget udsendes så tidligt, at det kan blive diskuteret grundigt i hele organisationen og vedtages på næste årsmøde - inden Folketingets åbning i oktober 1997 og dermed inden forhandlingerne om finansloven for 1998 er startet.

2) Erfaringerne fra de to foregående finanslovsforløb.

I diskussionerne om finanslovene i 1994 og 1995 meddelte vi på forhånd, at vi uanset forløbet ville stemme imod den samlede finanslov.

Vi modtog nogen kritik fra SF og Socialdemokratiet, der med henvisning til mandatfordelingen i Folketinget sagde, at vi dermed gav venstre og konservative et stærkt kort på hånden: Hvis Enhedslisten stemmer imod, skal regeringen i den aktuelle parlamentariske situation have tilslutning fra V og/eller K for at få flertal for en finanslov.

For at fratage de konservative muligheden for at true regeringen til hvad som helst, svarede vi, at konservative og venstre ikke bare kan tælle vores stemmer med i et stormløb mod regeringen. Vi bestemmer selv, hvad vores stemmer skal bruges til, og vil i den givne situation vurdere, om regeringen skal vælte eller ikke. I en sådan situation kunne vi altså beslutte at undlade at stemme imod finansloven (altså stemme ja eller undlader).

Dette standpunkt er forelagt af gruppen i arbejdsudvalg, bestyrelse og på sidste årsmøde. I diskussionerne blev desuden nævnt, at vi kunne stemme for en samlet finanslov, hvis den var udtryk for et klart brud med den hidtil førte politik, men der blev ikke taget en formel beslutning for/imod, om vi kunne stemme for en samlet finanslov eller undlade. Det skyldes givet, at ingen forestillede sig en situation, hvor der kunne tales om et klart brud med den hidtil førte politik.

3) Diskussionen i gruppen og bestyrelsen op til dette års finanslovsforhandlinger.

På sommergruppemøderne diskuterede vi vores lidt defensive situation i de to foregående finanslovsforløb. Vi var kun i ringe grad inde i den offentlige debat. Stort set ingen hørte på vores synspunkter fordi ingen regnede med, at vi ville få nogen som helst indflydelse på finansloven.

For at komme mere i offensiven vedtog vi i gruppen et udspil, som vi ville fremlægge meget tidligt i forløbet. Udspillet blev godkendt på et bestyrelsesmøde i august måned, hvor første udkast blev diskuteret om lørdagen og et revideret udkast med indarbejdede ændringsforslag blev vedtaget om søndagen.

Hovedpunkterne i forslaget er i sin helhed optrykt i RØD-GRØNNE stemmer nr. 7, september 1996. I sammen nummer af RØD-GRØNNE stemmer er desuden optrykt en udtalelse fra som-mergruppemødet den 6-7/9 96 hvoraf det fremgik, at den kommende finanslov kan vedtages sammen med venstrefløjen, hvis vores krav blev opfyldt. I denne udtalelse opsummerede gruppen vores krav i 5 punkter: Et tilbud om ordinært arbejde til alle arbejdsløse, væk med ventelisterne til hospitalerne, pasningsgaranti, nej til enhver forringelse og at pengene skal tages fra de rige.

I diskussionen på bestyrelsesmødet i august blev det gentagne gange understreget, at vi efter gruppens mening måtte sige ja, hvis vi blev spurgt, om vi efter at have fået alle vores krav opfyldt, så også ville stemme for den samlede finanslov. Argumentationen var bl.a., at vi dårligt kan sige andet end ja, hvis alle krav er imødekommet. Ellers er de rejste krav på forhånd for små. Videre var en del af argumentationen, at et principielt nej vil være det samme som at sige, at regeringen, efter at have opfyldt vore krav, skulle bede de konservative om et sikre kravenes endelige vedtagelse.

Efterfølgende er der enighed om, at bestyrelsen allerede i august i en vedtagelse på skrift skulle have formuleret, hvad der var vores position vedrørende den endelige finans-lovsafstemning: Ja, hvis alle vore krav blev opfyldt. Der er dog ingen tvivl om, at et stort flertal i bestyrelsen hele vejen har stået bag den linie folketingsgruppen har fulgt, lige som hele gruppen har været enig. Ved den eneste afstemning om spørgsmålet, på bestyrelsesmødet den 26/10 stemte 10 for linien, 2 imod mens 1 undlod. Arbejdsudvalget har løbende diskuteret og godkendt gruppens udspil i finanslovsforhandlingerne.

Det er tydeligt, at der før bestyrelsens beslutning i august skulle have været en større debat inden linien blev fastlagt. Tidsmæssigt i forhold til arbejdet i Folketinget var der rigelig tid til at gøre det. I så fald var vort oplæg blot blevet offentliggjort lidt senere, på linie med de andre partiers udspil.

Både folketingsgruppe og bestyrelse bør være mere opmærksom på at sikre en ordentlig diskussion i organisationen på punkter, der må anses for at indeholde væsentlige princi-pielle spørgsmål. Modsat bør organisationen gøre sit til at organisere diskussioner, når der opstår tvivl om et så væsentligt spørgsmål. Det må noteres, at der gik ca. 2 måneder efter beslutningen i august måned før der kom gang i diskussionen, selv om Socialisten rejste debatten i en artikel så tidligt som den 6. september. Til gengæld er det tilfredsstillende, at der er kommet en bred debat om emnet.

4) Formidlingen af vores politik.

Der har været problemer i formidlingen af vores politik, dels internt i organisationen, dels gennem pressen.

Vedrørende kommunikationen i organisationen: Det er tydeligt, at gruppens og bestyrelsens beslutninger ikke er kommet klart nok ud i organisationen, hvorfor noget af debat-ten har bygget på mere eller mindre dækkende omtale i dags-pressen.

Vedrørende pressen har gruppen lært, at det i en så kompleks sag er afgørende at formulere enkle og meget klare synspunkter, så der er mindst mulig risiko for misforståelser og pressereferater, der kun delvis dækker vores synspunkter.

5) De principielle diskussioner

Diskussionen om finanslovslinien kan opdeles i flere emner:

a) Kan Enhedslisten under nogen omstændigheder stemme for en finanslov.

Det er gruppens opfattelse, at listen bør formulere krav, der ændrer finansloven så meget, at listen kan stemme for den samlede finanslov, hvis kravene opfyldes. Til gengæld skal det stå klart, at vi ikke kan støtte en finanslov, der bare fortsætter den politiske linie, der er indeholdt i de tidligere finanslove.

b) Kan Enhedslistens indgå forlig om finansloven.

Det er gruppens opfattelse, at Enhedslisten ikke kan indgå i traditionelle finanslovsforlig, hvor alle mulige spørgsmål typisk er blandet sammen. Listen vil tage stilling til hver enkelt emne for sig, herunder hvordan det skal finansieres, og vil ikke acceptere nedskæringer på ét område som betingelse for en forbedring på et andet.

c) Betyder et ja til Finansloven en accept af alle tidligere forlig og vedtagelser i Folketinget.

Det er gruppens opfattelse, at listen aldrig må forpligte sig til ikke at kritisere de dele af Finansloven, som bygger på flertal uden om Enhedslistens, lige som listen skal forbeholde sig ret til at stemme for ethvert ændringsforslag. Hvis listen stemmer for en samlet finanslov kan det kun tages som udtryk for en erkendelse af, at det ikke var muligt at komme videre i den konkrete situation, men at der er tale om et fremskridt (et klart brud med den tidligere linie), som listen ønsker at støtte.

d) Hvad skal der til, for at listen kan stemme ja.

Det er gruppens indstilling, at listen kan stemme for en finanslov, hvis der er tale om et klart brud med den hidtil førte politik. Kan den hidtil førte politik brydes i en aftale om Finansloven, er det gruppens opfattelse, at det vil skabe et godt grundlag for at videreudvikle de folkelige bevægelser, der skal til for at stadfæste indrømmelser og rejse nye krav.

5) Var listens fem krav stærke nok.

Det var gruppens opfattelse, at de krav, der blev vedtaget af bestyrelsen i august måned, herunder at alle arbejdsløse skal tilbydes et ordinært arbejde, både var stærke og egnede til at vinde opbakning og forståelse uden for Folketinget.

Gruppen har efterfølgende diskuteret, at kravet om økologisk omstilling (der var med i august-vedtagelsen) kom til at stå for svagt i det samlede billede. I det hele taget mener gruppen, det er afgørende i diskussionen om finanslovslinien, at tage stilling til om en gennemførelse af de rejste krav var nok til at stemme for, og om de samlet set gav den profil, listen ønsker at tegne.

6) Listen og kludetæpper.

I den situation, der tegner sig nu med delaftaler til højre og venstre, og hvor det samlede udkast ikke vil bryde klart med den hidtidig førte politik, vil listen stemme nej til finansloven. Selv om regeringen har brug for Enhedslisten til at stemme enkelte ændringer igennem, som den ønsker i modsætning til V og K, vil der være begrænsede muligheder for indrømmelser.

Gruppen fik på bestyrelsesmødet den 26. oktober mandat til at indgå i forhandlinger om delaftaler med regeringen på det grundlag, at listen vil stemme imod den samlede finanslov. Hovedkravet skulle være indrømmelser til de arbejdsløse. Både offentligheden og regeringen har fået præsenteret listens position: Uden en markant indrømmelse til de arbejdsløse, vil listen ikke indgå delaftaler med regeringen.

Ud over krav vedrørende de arbejdsløse - a-kassemedlemmer, bistandsmodtagere og vedrørende de unge - har listen lavet en liste over andre krav, vi vil lave aftaler om, hvis der er opnået indrømmelse til de arbejdsløse.

Enhedslisten vil under alle omstændigheder følge vores ge-nerelle princip om at stemme for forbedringer, imod forringelser. Dette gælder også, hvis vi ikke opnår enighed med regeringen om delaftaler.

Lørdag, 16. november 1996 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]