Gå til hovedindhold

Protester mod reaktionær imam

Enhedslisten protesterer, når reaktionær og kvindefjendsk imam taler på Nørrebro i aften. Kom og vær med, opfordrer folketingskandidat Pernille Skipper.

Den omstridte imam Shayk Khalid Yasin er blandt andet er kendt for sit reaktionære syn på kvinder og for hård fordømmelse af homoseksualitet.

Kvindehad og homofobi
Yasin har blandt andet udtalt, at kvinder skal underlægge sig mænd og ikke må gå i jeans, mens en mand til gengæld har ret til at slå sin hustru.

- Imam Shayk Khalid Yasin står for et undertrykkende kvindesyn. Og de holdninger bør ikke stå uimodsagt, fastslår Pernille Skipper, der er en af Enhedslistens spidskandidater til Folketinget.

Khalid Yasin har også udtalt, at homoseksualitet bør føre til dødsstraf. Det er helt forrykt, mener Pernille.

- I Enhedslisten mener vi, at man skal have lov til at leve sammen med den, man elsker – lige meget hvor de kommer fra, og hvilket køn de har.

Modstand mod intolerance
Vi har officielt ytringsfrihed i Danmark, og den nyder imam Shayk Khalid Yasin godt af, når han i aften holder foredrag på Nørrebro.

Men selv samme ytringsfrihed giver heldigvis også mulighed for, at vi kan vise vores modstand over for Khalid Yasins synspunkter. Den mulighed skal vi udnytte, mener Pernille.

- Khalid Yasin har selvfølgelig ret til sine holdninger, men det har vi heldigvis også. Og vi er modstandere af intolerance og undertrykkelse, uanset om kilden til den er Shayk Yasin eller Pia Kjærsgaard.


Praktisk info: Imam Shayk Khalid Yasin foredrag er arrangeret af foreningen Viden om Islam. Det foregår i Nørrebrohallen kl.19-21 i aften – og protesten foregår samtidig lige udenfor. 

Fredag, 3. december 2010 - 11:26

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]