Gå til hovedindhold

Nyt fra Hovedsbestyrelsen

HB-udtalelse om EU

En ny dansk regering bør starte forhandlinger om Danmarks forhold til EU

Som vi mere grundigt har forklaret det i vores EU-program, mener Enhedslisten, at EU er skadelig for befolkningen i Danmark, befolkningerne i de øvrige lande og globalt.

På den anden side famler Løkke-regeringen i blinde. Det virker, som om den helt har opgivet at gøre andet end det, EU-toppen ønsker. Hvad er regeringens og folketingsflertallets politik i forhold til EU? Det spørgsmål bliver mere og mere presserende. Derfor foreslår Enhedslisten, at en ny regering efter næste valg tager til Bruxelles og genforhandler Danmarks forhold til EU.

For at sikre trygge og ordentlige vilkår er det helt afgørende at Danmark, og alle andre EU-lande som ønsker det samme, sikres ret til at gå foran, når det gælder sunde fødevarer, forbrugersikkerhed, dyrevelfærd og sociale rettigheder. Samtidig må vi sikres en social protokol, som giver ubetinget ret til at forhindre social dumping. EU’s indre marked skal ikke kunne bruges som en undskyldning for at forhindre højere standarder og bedre levevilkår. Dette perspektiv samarbejder Enhedslisten allerede med kræfter i Europa om

Det genforhandlede resultat skal sendes til folkeafstemning, så befolkningen får mulighed for at godkende eller forkaste resultatet. Sikrer disse forhandlinger ikke en social protokol, retten til selv at fastlægge den økonomiske politik og retten til at gå foran, må der i stedet gennemføres en folkeafstemning om det fortsatte danske medlemskab af EU.

Vedtaget af Enhedslistens hovedbestyrelse d. 4. marts 2017

Emner:

Intern udtalelse: Der er brug for feminisme

 

Vi lever i en tid, hvor fattigdommen vokser, den sociale arv vejer stadig tungere og det bliver sværere og sværere at få en uddannelse. De mange nedskæringsreformer som både den socialdemokratisk ledede regering og den nuværende regering har gennemført skaber et fattigt samfund, både når det gælder levevilkår, uddannelsesmuligheder og tryghed. Især kvinderne bliver ramt hårdt.

Med kontantjælpsloftet, der trådte i kraft d. 1. oktober 2016, har over 33.000 voksne fået beskåret deres kontanthjælp, heraf er 69 % kvinder. Det skyldes at loftet først og fremmest falder ned i hovedet på enlige forsørgere – oftest kvinder der i forvejen forsøgte at få en skrabet økonomi til at hænge sammen for sig selv og deres børn. Mange af disse kvinder mangler ikke blot et job, men er ramt af sygdom eller alvorlige sociale problemer.

I december 2016 besluttede regeringen og Socialdemokraterne at fjerne muligheden for at tage en ny videregående uddannelse. Dermed forsvinder mange menneskers mulighed for at få en uddannelse, der kan give en ny retning eller blot et levebrød. Også her har man med søvngængeragtig sikkerhed ramt kvinder hårdere end mænd. To tredjedele af de, der tidligere har taget en ny uddannelse var kvinder, der typisk søgte en uddannelse inden for de store velfærdsområder.

Og de mange tusind kvinder der er ansat på sygehuse, skoler, daginstitutioner eller i hjemmeplejen, oplever konstante økonomiske nedskæringer, der giver et stadig stigende arbejdspres og formindskede muligheder for at udføre pleje, behandling, omsorg og undervisning fagligt forsvarligt.

For Enhedslisten står kampen for velfærd og tryghed centralt – men denne kamp kan ikke stå alene.  Enhedslisten er et socialistisk, feministisk og grønt parti, der ser tingene i sammenhæng. Feminisme og velfærdskamp er uløseligt forbundet.

I dette forår sætter Enhedslisten feminismen på dagsordenen. Vi vil debattere et nyt delprogram om feminisme, således at vi på årsmødet i maj kan vedtage delprogrammet. Men debat og vedtagelser kan ikke stå alene. Feministiske vinkler skal med i den daglige politiske indsats – når vi kæmper for tryghed for syge og arbejdsløse, når vi slås i kommunalbestyrelser og i folketinget for at sikre velfærden og når vi på de offentlige arbejdspladser siger nej til yderligere nedskæringer og arbejdspres.


Vedtaget af Enhedslistens hovedbestyrelse d. 5. feb 2017

Emner:

Palæstina - Afslut 50 års besættelse

 

I juni 2017 er det 50 år siden at Israel besatte Vestbredden, Østjerusalem og Gaza

FNs gentagne krav om fredsforhandlinger og en fredsaftale, der skal sikre en løsning, hvor Israel og Palæstina kan leve fredeligt side om side, er blevet udskudt igen og igen, fordi Israel med USA's opbakning har nægtet at deltage i realitetsforhandlinger.

En fredsaftale forudsætter

∙       at der i forhandlingerne tages udgangspunkt i FNs resolutioner og grænserne fra før 1967 – den såkaldte grønne linje

∙       at Israel ophæver besættelsen af Vestbredden og Østjerusalem,  og trækker de mere end 760.000 bosættere hjem

∙       at blokaden mod Gaza ophæves og genopbygning af området efter krigen i 2014 igangsættes

∙       at der sikres en aftale om Jerusalem som udelt by for begge lande

∙       at der findes en tilfredsstillende løsning for de palæstinensiske flygtninge

∙       at mere end 9000 politiske fanger, heraf mange børn, løslades fra de israelske fængsler

FNs sikkerhedsrådet krævede i december 2016 stop for israelske bosættelser på Vestbredden.
Israel skal straks og fuldt ud indstille aktiviteter med bosættelser i det besatte palæstinensiske område. Udtalelsen slår fast, at bosættelserne er en trussel mod en to-statsløsning med en selvstændig palæstinensisk stat side om side med Israel.
14 ud af 15 medlemmer af sikkerhedsrådet stemte for. USA der som regel står på Israels side, undlod at stemme.

Tiden er inde til aktiv handling fra alle FNs medlemslande.

BDS-bevægelsens (Boykot, Disinvestment, Sanction) aktiviteter har de sidste 3 år bredt sig internationalt. I kølvandet på aktiviteterne har flere virksomheder og lande trukket deres investeringer fra Vestbredden. EU har lagt genforhandlinger af den privilegerede samarbejdsaftale med Israel på is. 

Enhedslisten opfordrer alle til at deltage aktivt i BDS-aktiviteter og andre aktiviteter i forbindelse med 50 året, der kan fremme en fredsløsning.

Den danske regering skal bakker aktivt op om FNs vedtagelser og forstærker presset overfor Israel for at indgå reelle forhandlinger.

Det mest effektive vil være en global boykot af Israel - begyndende med en effektiv våbenembargo. Helt aktuelt skal den danske regering afbryde de forhandlinger, der i disse måneder foregår om en meget stort køb af udstyr til det danske artilleri fra det israelske firma Elbit.

50 års besættelse er mere end nok - Nu må der handles.

 

Vedtaget af Enhedslistens hovedbestyrelse d. 5. feb 2017

Emner:

Udtalelse om Brasilien

 

The Red-Green Alliance denounces the impeachment of Dilma Rousseff and express support to the forces that struggle to reestablish Brazilian democracy

The Red-Green Alliance (Enhedslisten) from Denmark denounces the impeachment of the President of Brazil, Dilma Rousseff, and expresses our full support to the forces that fight to reestablish Brazilian democracy as well as transparency and social justice.

An anti-corruption campaign supported by a biased coverage by mainstream media has been used as an excuse to launch an impeachment process against the democratically elected President Dilma Rousseff. Since it has not been possible to accuse President Dilma Rousseff of corruption, the impeachment is based on allegations of breaking budgetary laws. The allegations refer to a budgetary practice also used by several local governors and former presidents, including the now installed President Michel Temer in his time as Vice-president.

Brazil is in the middle of a major corruption scandal, where at least one third of the members of congress are under suspicion or accusation of corruption, as well as one third of the ministers in the coup government that replaced the Dilma administration. In fact, there is strong evidence that the ousting of President Dilma Rousseff is due to a fear that her government is a threat to a corrupt practice which has been commonplace in Brazil.

All this clearly indicates that President Dilma Rousseff was impeached as part of a political coup. The opposition used an opportunity to shift the government, thus disregarding the popular will of the majority of Brazilians that voted for her as president. In other words: a coup d’état.

We therefore urge the Danish government and the European Union to follow the example of many of Brazils neighbouring countries that does not recognize the illegitimate coup government of Brazil.

Simultaneously, we express our support for the forces in Brazil that struggle to reestablish the democratic culture of the country, combat corruption and tax evasion, and fight for a more social just society.

 

Denmark 2016

Enhedslisten - The Red-Green Alliance

Emner:

Enhedslisten og Brexit

 

Udmeldinger fra repræsentanter for Enhedslisten efter den britiske folkeafstemning har skabt debat blandt Enhedslistens medlemmer. Med denne interne udtalelse vil Enhedslistens forretningsudvalg klargøre vores opfattelse.

For det første vil vi slå fast, at alle partiets udmeldinger og forslag om EU naturligvig bygger på det, EU-program, som årsmødet vedtog. Det betyder ikke, at alle dele af EU-programmet skal med hver gang. Lige sådan har EU-programmet sat en ramme for Enhedslistens EU-politik, men ikke taget stilling til alle de taktiske situationer, vi vil komme til at stå i.

Enhedslisten støtter dansk udmeldelse af EU dels som et led i at etablere et demokratisk internationalt samarbejde, der fokuserer på at udvide demokratiet, sikre sociale fremskridt og den grønne omstilling, dels som et led i vores mål om at svække, nedbryde og afskaffe EU.

Enhedslisten vedtog på årsmødet at støtte Brexit, og umiddelbart efter årsmødet vedtog både folketingsgruppen og FU, at vi støttede Folkebevægelsens underskriftindsamling for en dansk folkeafstemning om dansk medlemskab af EU.

Det ligger i naturlig forlængelse af disse beslutninger, at Enhedslisten nu kræver en folkeafstemning om Danmarks medlemsskab af EU. Som en del af kampen for en folkeafstemning udfordrer vi de EU-begejstrede partier, som hævder, at EU kan ændres indefra. Hvis de virkeligt mener det, så kan de lade handling følge ord og starte en genforhandling af Danmarks tilknytning til EU. Opnår de et resultat af de forhandlinger, kan dette resultat være alternativet til udmeldelse i en folkeafstemning. Vi har dog i Enhedslisten ingen illusioner om, at sådanne forhandlinger vil lede til reelle forandringer. Samtidig advarer vi mod, at sådanne forhandlinger trækker ud i det uendelige. De skal være afsluttet, således at der bliver god tid til en folkelig debat om de valgmuligheder, der så vil foreligge.

Vores mål med en udmeldelse er at svække EU, at give Danmark mulighed for at gå foran for at beskytte miljø, dyrevelfærd og sundhed, effektivt bekæmpe social dumping og have mulighed for selv at beslutte, hvilken økonomisk politik vi vil føre uafhængigt af EU direktiver og rammer, samt ikke mindst at skabe et demokratisk forankret europæisk samarbejde

 

Vedtaget af Enhedslistens forretningsudvalg d. 29.06.2016

Emner:

Det kommunale oprør fortsætter

 

- Omfattende folkelig mobilisering og demonstrationerne den 12. maj sikrede, at Regeringen ikke kom igennem med sine planer om at tage 2,4 milliarder kroner fra kommunerne gennem et omprioriteringsbidrag og 3,5 milliarder kroner ved at fjerne finansieringstilskudet. Det er en stor sejr, som viser, at modstand nytter.

- Alligevel betyder  KLs og Danske Regioners aftaler med regeringen, at der sker nedskæringer både i kommunerne og regionerne. Flere opgaver skal løftes for færre penge.

- Derfor fortsætter det kommunale oprør. HB opfordrer Enhedslistens afdelinger til at bygge videre på erfaringerne og samarbejdet i Velfærdsalliancen og udnytte disse til lokalt at skabe aktiviteter, som kan fjerne alle forslag om forringelser og sikre forbedringer i de kommunale og regionale budgetter.

- Afdelingerne opfordres til at sikre, at der den 15. september, som et led i den landsdækkende aktionsdag, med udgangspunkt i de lokale muligheder, arrangeres demonstrationer eller lignende for at fastholde modstanden mod forringelser i velfærden i kommuner og regioner. Denne modstand bør have fokus på regeringens ansvar for disse forringelser, men bør også vende sig imod lokale politikere, som har et medansvar for forringelserne.

Vedtaget af Enhedslistens Hovedbestyrelse den 12. juni 2016

Emner:

Kommunalt oprør - forsvar velfærden!

Ved folketingsvalget for under et år siden gik alle partier (pånær LA), der stod bag nedskæringer og forringelser af den kommunale velfærd, tilbage. Et klart flertal i befolkningen ønsker ikke ringere forhold for vores børn i skoler og daginstitutioner eller for vores ældre. Derfor kan og skal regeringens politik stoppes!

Det er positivt at en række borgmestre har udtalt, at de ikke vil acceptere regeringens krav om, at der skal skæres 1 procent af de kommunale budgetter hvert år de kommende tre år. Vi er helt enige og vil opfordre KL til under ingen omstændigheder at indgå en aftale med regeringen, der indeholder det såkaldte omprioriteringsbidrag eller andre forringelser af kommunernes økonomi. Hvis velfærden skal sikres, er der brug for flere penge til velfærd i kommunerne - ikke færre. Vi opfordrer alle kommunalbestyrelser at diskutere konsekvenserne af regeringens politik og træffe beslutninger, som kan få KL til at afvise enhver aftale, der forringer kommunernes økonomi. Det gælder også i regionerne, hvor de ansatte presses af effektiviseringskravet. Vi opfordrer til, at Socialdemokraterne og DF i folketinget vil leve op til deres valgløfter om at sikre vækst i den offentlige service.

Hvis regeringens forslag om markante nedskæringer i kommunernes økonomi skal afvises, kræver det modstand fra de offentligt ansatte, fagforeninger, brugere af den kommunale service, de politiske partier til venstre for regeringen og aktive borgere. Derfor er det positivt, at en række fagforeninger i København er gået sammen om at danne en velfærdsalliance. Vi opfordrer til at dette initiativ udbredes til resten af landet.

Enhedslistens byrådsmedlemmer, medlemmer og afdelinger vil aktivt understøtte alle aktiviteter, som kan rulle regeringens planer om nedskæringer på den kommunale velfærd tilbage. Her vil vi samarbejde med alle kræfter, som er enige med os i denne målsætning. Et bredt forankret kommunalt oprør er det eneste, som kan sikre den kommunale velfærd i årene fremover.

 

Vedtaget af Enhedslistens hovedbestyrelse d. 7. feb. 2016

Emner:

Mødekalender HB 2015 - 2016

 

Mødeplan for Enhedslistens hovedbestyrelse 2015-2016

 

27. september på årsmødet, Gladsaxe

31. okt/1. nov., Skanderborg

12. dec., København, Internationalt tema

9. jan., København, Fællesmøde med SUF

6.-7. feb., København, kommunalt tema samt EU-program og opstilling til EU-parlamentet

12. marts, Århus, tema om miljø/ klima

2. april, København, tema om det faglige arbejde

14.-16. maj – Årsmøde!

Fælleserklæring - nej-partierne om retsforbeholdet

 

ÅBENHED, NÆRHED OG DEMOKRATI I EU – OGSÅ I RETSPOLITIKKEN

Med den indgåede Europa-politiske aftale forsøger Regeringen, Venstre, Konservative og Socialistisk Folkeparti (de ukritiske EU-partier) at skabe et billede af, at afskaffelsen af retsforbeholdet alene handler om, hvorvidt Danmark fremover skal være med i politi-samarbejdet med Europol om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

De ukritiske EU-partier forsøger at fremstille retsforbeholdet som årsagen til, at Danmark må forlade europol-samarbejdet, og at vi dermed får et b-politi, der ikke kan samarbejde med de andre landes politi. Sådan forholder det sig naturligvis ikke. Tværtimod. Det er et forsøg på at tage Europol som gidsel i kampen for at få afskaffet retsforbeholdet.

De ukritiske EU-partier undlader samtidig at nævne, at de er blevet enige om at overføre dansk suverænitet til EU på en stribe centrale områder. Deres aftale indeholder nemlig en række retsakter af langt bredere vidde, herunder strafniveauer, fælles anklagemyndighed, udlændingepolitik, retssikkerhedsgarantier, civilret mm. De giver altså EU magt over en lang række retspolitiske områder, der intet har med Europol at gøre.

Vi er bekymrede for den måde, dansk EU-politik håndteres på. De ukritiske EU-partier aftale betyder, at selvom Danmark i første omgang kun tiltræder en del af området for retslige og indre anliggender, så vil et dansk ja betyde, at et flertal i Folketinget bestående af de fem EU-begejstrede partier, vil kunne bestemme om Danmark skal tiltræde nye dele af retssamarbejdet. Dermed kan der de facto afgives ny suverænitet, uden befolkningen bliver spurgt ved en folkeafstemning.

Grundlovens krav om tre behandlinger af alle love sættes systematisk til side, når beslutninger flyttes til EU. Langt hovedparten af EU's direktiver gennemføres administrativt i Danmark gennem embedsmændenes og ministrenes bekendtgørelser og cirkulærer. De fleste forordninger vedtages uden forelæggelse for Folketinget. Dermed svækkes demokratiet og idealet om åbenhed.

De ukritiske EU-partiers aftale om at afskaffe det retspolitiske forbehold er derfor en god anledning til at få fornyet fokus på manglen på åbenhed og det demokratiske underskud i europapolitikken. Størstedelen af gældende dansk ret har sit udspring i beslutninger truffet i EU, hvor der er en voldsom mangel på åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne. Europa-Parlamentet har fået voksende indflydelse, men det hverken kan eller skal erstatte det danske folkestyre.

Vores retssikkerhed, domstolenes indretning, efterretningsvæsen og politi, flygtninge og indvandring, er alle spørgsmål af yderste væsentlighed, som bør behandles åbent og demokratisk. Undertegnede opfordrer derfor Folketinget til at bringe orden i eget hus. Et godt sted at begynde er ved at skabe åbenhed om, hvad en afskaffelse af retsforbeholdet egentlig betyder i stedet for at lade som om, at der skal siges ja eller nej til dansk deltagelse i europol-samarbejdet.

Derfor fremlægger vi to alternativer til den aftale, som de fem gamle partier har indgået bag lukkede døre. Vi ønsker nemlig en anden vej. Både ved eventuel dansk deltagelse i EU's retspolitik og som grundlag for den politiske debat om EU i Danmark. På den baggrund er undertegnede parter enige om nedenstående principper, der sikrer adgang til dokumenter og åbenhed om forhandlinger og et krav om folkeafstemninger, såfremt Danmark skal længere ind i EU’s retspolitik.

Adgang til information:
1) Folketingets og Europa-Parlamentets danske medlemmer informeres efter mindst samme regler, som er vedtaget mellem den tyske regering og Forbundsdagen 4.juli 2013. Det betyder, at Folketinget skal have adgang til langt flere dokumenter end i dag, herunder dokumenter fra uformelle ministermøder; fra alle arbejdsgrupper, der udfører forberedende opgaver for institutionerne; fra triologer, uformelle ministermøder og sager ved Den Europæiske Unions Domstol, hvor Danmark er part eller intervenient.

 

2) Alle partier og folketingsmedlemmer behandles ligeværdigt med alle oplysninger fra den udøvende magt i Danmark og EU. Offentlighedslovens § 27 stk. 2 undtager alene regeringens og partiernes forhandlingsoplæg og ikke faktuelle informationer og vurderinger fra ministerier og EU. Uanset om man ønsker mere eller mindre EU, og uanset om man ønsker at afskaffe retsforbeholdet eller ej, bør man kunne enes om, at åbenheden bør øges. Det er udtryk for hemmelighedskræmmeri, at der ikke er åbenhed om de dokumenter og spørgsmål, der er udvekslet under forhandlingerne om den såkaldte tilvalgsordning. De fem partier opfordrer regeringen og de øvrige EU-partier til at lægge alt åbent frem, så befolkningen har det bedst mulige grundlag at tage stilling på.

3) EU får mere og mere magt. Det er derfor afgørende, at befolkningens og folketingets indflydelse følger med udviklingen. Der skal sikres resurser til civilsamfundet og Folketinget kan få indsigt og indflydelse til at præge EU-politikken. Folketingets debat og kontrol med EU-lovgivningen, ministrenes mandatpositioner på ministerrådsmøder og statsministerens positioner til EU-topmøder bør styrkes. Det gælder også kontrollen med proportionalitets- og nærhedsprincipper, hvilket bør ske ved, at EU-lovgivning behandles efter Grundlovens principper for lovbehandling i Folketingssalen samt at statsministerens oplæg til EU-topmøder sættes til debat i Folketingssalen samt øvrige initiativer, der skaber mere åbenhed.

Dansk deltagelse i EU’s retspolitik.
4) Gennemførelse af retsakter, der i dag er omfattet af retsforbeholdet, sker via parallelaftaler eller ved konkret anvendelse af tilvalgsordningen på de enkelte retsområder. Beføjelser kan ikke overlades til fremtidige beslutninger. Grundlovens § 20 iagttages for hver ny retsakt, der kan udvide de overladte beføjelser. 

Vi afviser derfor anvendelsen af tilvalgsordningen på hele EU's retspolitik, og mener, at dansk deltagelse i EU's retspolitik skal finde sted ved anvendelsen af enten parallelaftaler, en begrænset brug af tilvalgsordningen – eller en kombination af disse to modeller. Ikke ved at give EU-partierne frit lejde til at omgå Grundlovens intentioner og tilvælge mere EU uden at spørge danskerne ved folkeafstemninger, som er konsekvensen af EU-partiernes tilvalgsordning.

Konkret er der således to alternativer:

Det første alternativ overlader ikke beføjelser til EU, men sikrer samarbejdet om væsentlige områder med de andre EU-lande via indgåelse af parallel-aftaler, som det eksempelvis kendes fra Norge, Island og Schweiz samt en lang række andre lande. Dermed sikres fortsat dansk deltagelse i Europol-samarbejdet, hvor Danmark på lige fod med alle andre lande, der deltager i samarbejdet, indgår i det operationelle politisamarbejde på tværs af grænserne. Med denne løsning bliver Danmark ikke en del af et overnationalt Europol og kan, hvis det er i Danmarks interesse, trækkes os fra samarbejdet, hvis det udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning. Samtidig muliggør en parallelaftale, at vi kun deltager i dele af Europol-samarbejdet, såfremt Folketinget ønsker dette. Det kan fx blive relevant, hvis Europol-samarbejdet ændrer ved danske retssikkerhedsgaranter. En parallelaftale giver dermed mere gennemsigtighed og demokratisk handlefrihed end den suverænitetsafgivelse, der ligger i en tilvalgsordning.

Det andet alternativ (en begrænset anvendelse af tilvalgsordningen) accepterer at overlade retspolitiske beføjelser til EU på et nærmere bestemt område – eksempelvis Europol og terrorbekæmpelse. På alle øvrige områder af EU's retspolitik fastholdes suveræniteten i Danmark. Dermed sikres det, at enhver overladelse af beføjelser til EU skal i høring, diskuteres og behandles grundigt i Folketinget ligeværdigt mellem alle Folketingets partier – og at enhver overladelse af beføjelser sker ved folkeafstemning efter Grundlovens § 20. Dermed sikres det, at danskerne får mulighed for at tage konkret stilling, når der overlades suverænitet, samt at et flertal i Folketinget ikke senere kan afgive yderligere suverænitet, med mindre vælgerne spørges, som det er tilfældet med EU-partiernes forslag.

De to modeller kan også kombineres. Det er den diskussion, vi nu må have med hinanden i stedet for et diktat fra lukkede forhandlinger, hvor en stribe af Folketingets partier og alle vælgere er blevet holdt i uvidenhed, afskåret fra indsigt i de reelle politiske forhandlinger til skade for den demokratiske proces i dansk EU-politik. Den bevidst manglende rettidige omhu omkring Europol skal ikke misbruges til at skrive en blankocheck til et EU-begejstret flertal på Christiansborg.

 Ændringer af EU-samarbejdet.
5) Enhver fremtidig ændring af EU-traktaterne forelægges folkeafstemning, uafhængig af om der juridisk er tale om suverænitetsafgivelse eller ej. Det er helt essentielt, at EU-systemet demokratiseres, hvis det skal udbygges. Ændringer af traktaterne har ofte så grundlæggende betydning for danske borgere og Folketingets handlemuligheder, at det reelt er ligeså stor en ændring og magtafgivelse, som en egentlig suverænitetsafgivelse i Grundlovens forstand, at der er behov for en folkeafstemning. Det gælder eksempelvis EU’s finanspagt.

------------------

Partierne er desuden enige om, at den af regering afgivne analyse vedrørende retsakterne inden for retsforbeholdet ikke et brugbart grundlag for den videre debat og en kommende folkeafstemning, idet analysen dels er udarbejdet af embedsmænd, som er underlagt loyalitetspligt overfor ministeren, og at der desuden har været en ”politisk følgegruppe, der har givet løbende indspark i prioriteringen af embedsmændenes arbejde”. Dermed kan analysen ikke betragtes som objektiv eller politisk uafhængig og bør derfor heller ikke anvendes som sådan i den fortsatte debat. Partierne er derfor enige om at opfordre regeringen til at afsætte midler til en egentlig uafhængig analyse, eller at give fortalerne for et fortsat forbehold tilsvarende midler til udarbejdelse af en analyse.

Underskrevet af: 

Dansk Folkeparti,  Enhedslisten,  Liberal Alliance,  Folkebevægelsen mod EU,

Person: Emner:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]