Gå til hovedindhold

Bolig-social politik - udsatte boligområder

De almene boliger er en rigtig god boligform, som stabiliserer samfundsøkonomien, fordi de i modsætning til ejerboligerne og de private andelsboliger er spekulationsfri. De hviler i sig selv økonomisk, og man kan flytte ind uden at skulle låne en million i banken.

De almene boliger er også en demokratisk boligform, hvor beboerne sammen bestemmer budget, aktiviteter og fremtidsplaner.

Fra 1966 og frem er et stigende antal almene boligafdelinger blevet pålagt en voksende økonomisk byrde i form af tvangsbidrag til Landsbyggefonden.

Samtidig er ejerboligerne og de efterhånden kapitaliserede andelsboliger blevet favoriseret bl.a. gennem rentefradrag, der især gavner de rigeste, nye låneformer og helt skattefri salgsgevinster. Dermed er boligøkonomien blevet skævvredet i Danmark med større ulighed til følge.

En række boligområder er blevet udpeget som ghettoer af V, K, O-regeringen. Og de har foreslået at sætte bulldozerne ind for at fjerne problemer i det de kalder ”de sorte pletter”. Desværre har S-SF valgt at gå med på den retorik og har fremsat forslag om særlige retsregler for disse områder.

Mange forskere har påpeget at det er fuldstændig forfejlet at snakke om ghettoer i Danmark og at den stigmatisering der ligger i ghettobegrebet, er med til at forstærke problemerne i stedet for at løse det. Ligesom en række af de redskaber V, K, O vil betjene sig af vil øge opsplitningen og diskriminationen i samfundet.

Men samtidig er det vigtigt, at vi erkender at der er nogle boligområder der er udsatte og har sociale problemer, som kan vokse sig større, hvis ikke vi sætter ind og løser områdernes vanskeligheder nu.

Vi kan se i Paris forstæder, storbyer i England, USA og flere andre steder i verden, hvilke problemer vi kan stå med om 10-20-30 år, hvis ikke vi gør noget.

Udsatte boligområder er boligområder, hvor en stor del af beboerne er uden arbejde og lever i fattigdom og hvor mange af beboerne har en lang række andre sociale og sundhedsmæssige problemer. V, K, O har valgt også at medtage beboernes etniske baggrund i deres definition af ”ghettoer”. I Enhedslisten mener vi ikke at folks etniske baggrund i sig selv udgør et problem. Men når man fastholder flygtninge og indvandrere i fattigdom, så bliver integration i samfundet meget sværere og det kan sammen med den diskrimination og racisme, der generelt findes i samfundet og sammen med andre sociale og sundhedsmæssige problemer forstærke problemerne i nogle boligområder.

Mange almene boligområder har flotte grønne arealer, frisk luft, lyse og veldisponerede lejligheder og gode fælles faciliteter. Ofte er der også et godt sammenhold. Mange mennesker er glade for at bo der. Der er store ressourcer, både i beboerdemokratiet og blandt helt almindelige beboere. Disse ressourcer kan udfoldes optimalt, hvis den almene sektor får fair betingelser og ordentlige økonomiske rammevilkår.

Vores vision

I Enhedslisten har vi en vision om at få vendt udviklingen. Vi har en række forslag til, hvordan vi i løbet af 10 år kan sikre, at ingen boligområder er udsatte. Samtidig mener vi at det er helt afgørende at få gjort op med, at vi i stigende grad bor i grupper, der ligner hinanden med hensyn til indkomst, social baggrund mm og uden kontakt med andre grupper.

 Vi har en vision om boligområder, der bygger på mangfoldighed blandt beboerne både aldersmæssigt, socialt, kulturelt og etnisk. Det vil også give mulighed for at mennesker, der har et tilhørsforhold til hinanden, der ønsker og har glæde af at bo sammen, fx flere generationer sammen, får mulighed for det. Vi ønsker at blande familieboliger til både store og små familier, ældreboliger, handicapboliger, ungdomsboliger, bofællesskaber, skoler og institutioner, kulturtilbud, sportsfaciliteter, forretninger, cafeer, rekreative områder og arbejdspladser. Vi vil bygge varieret og attraktivt med boliger til en husleje, der er til at betale også hvis man har en lav løn eller er på overførselsindkomster. Alle skal have råd til og mulighed for at bo alment. I de eksisterende homogene boligområder vil vi søge at få variation ved at ombygge, omdanne og tilføje, hvor det lader sig gøre og i samarbejde med de nuværende beboere.

Vi tror på at mennesker kan mere sammen. At når vi har forskellige ressourcer og forskellig baggrund, så kan vi mere sammen, end hvis vi kun er sammen med nogen der ligner os selv. Sådan som forskning om skoler viser, at en blandet elevsammensætning styrker alle elever. 

Bekæmp fattigdommen – ikke de fattige og deres boliger

Problemerne i de udsatte boligområder løses ikke ved at rive dem ned. Problemerne er forårsaget af de sociale forhold, som præger de udsatte områder: fattigdom, arbejdsløshed, dårlig sundhedstilstand, sociale og psykiske problemer.

Hvis vi grundlæggende skal forbedre forholdene så skal vi afskaffe fattigdommen. Fattigdom øger risikoen for mange andre sociale problemer. Fattigdom giver dårligere sundhed, bl.a. fordi man ikke har råd til sund mad, tandlæge, medicin. Fattigdom betyder risiko for ensomhed, fordi man ikke har råd til at deltage i sociale aktiviteter. Fattigdom har store konsekvenser for børn både i form af afsavn og social marginalisering i forhold til andre børn.

Uligheden i vores byer er meget stor. Der kan være over 10 års forskel på levetiden i de forskellige bydele.

Selvom vi får afskaffet fattigdommen løser det selvfølgelig ikke alle problemer. Men det vil give langt bedre muligheder for at løse andre problemer og det vil samtidig forebygge at fattige mennesker får endnu flere problemer, fx hjemløshed som alt for mange ender i, fordi de ikke har råd til at betale husleje.

Konkret vil vi:

  • Afskaffe fattigdomsydelserne, dvs starthjælp, kontanthjælpsloft, 450-timers regel, ungeydelse, så alle får fuld kontanthjælp. Samtidig ønsker vi at fjerne ægtefælleafhængigheden.
  • Indføre en fattigdomsgrænse, så det bliver tydeligt hvor mange mennesker, der lever i fattigdom og om nye politiske tiltag øger eller mindsker fattigdommen
  • Få fuld satsregulering af overførselsindkomster, så de ikke løbende udhules
  • Arbejde for at alle overførselsindkomster hæves, så ingen skal leve for under 15.000 kr. om måneden
  • Fjerne loftet over børnefamilieydelse
  • Skabe arbejdspladser både generelt i samfundet, bl.a. gennem offentlige investeringer og konkret i boligområderne fx med renhold, vedligeholdelse, grønne områder, nyttehaver, sociale og kulturelle aktiviteter
  • Sikre så lave huslejer i alle almene boliger, så alle har råd til at bo alment. 

 

Styrk den almene boligsektor

Almene boliger er en rigtig god boligform. Det giver mulighed for billige boliger, der ikke er genstand for spekulation. Der er gode muligheder for fleksible løsninger, man kan bytte og flytte rundt. Det er en demokratisk boligform, hvor man dels kommer ind via en venteliste, dels via kommunal anvisning. Samtidig betyder det kollektive ejerskab og ansvar at beboerne er med i demokratisk at beslutte om deres egen hverdag. Det er som regel boligområder, hvor der er tænkt meget over at skabe mulighed for fællesskab og gode udfoldelsesmuligheder for børn.

V, K, O har i hele deres regeringstid angrebet lejerne og særligt almenboligsektoren. Først og fremmest ved igen og igen at stjæle lejernes penge fra Landsbyggefonden. De penge indbetales af lejerne og skulle først og fremmest bruges til renoveringer. Men i stedet er de blevet brugt til at bygge ældreboliger og andre opgaver, som hele samfundet burde være med til at betale for.

Samtidig er ejerboligerne blevet omdannet til et gigantisk spekulationsmarked med ekstreme lånemuligheder. I dag bor stort set ingen fra samfundets elite i almene boliger, de bor i ejerboliger og har prioriteret deres egen boligform.

Især i Københavnsområdet er en væsentlig grund til at der bor så mange med store sociale problemer i de udsatte boligområder, at kommunerne har ret til at anvise mennesker til 25 % af de almene boliger. En tilsvarende anvisningsret gælder ikke til andre boligformer. Samtidig er der nogle kommuner der har taget et stort boligsocialt ansvar og har mange almene boliger, mens andre kommuner stort set intet ansvar påtager sig. I Københavns Kommune er det ikke nok at være boligløs for at kunne få anvist en bolig, man skal også have andre sociale problemer fx alvorligt misbrug. Andre steder i landet er der tomme boliger og alle boligløse får anvist boliger. Alle steder er en væsentlig årsag til, at der opstår udsatte boligområder, at der er mange mennesker, som ikke har noget valg, når de skal finde en bolig. De har ikke mulighed for at købe en bolig og kender ikke nogen, der kan skaffe dem en billig privat lejebolig. Især ikke mennesker der lever i fattigdom og med sociale problemer.

Flertallet i folketinget har ikke villet udbrede det boligsociale ansvar, men har i stedet indført love, der giver almene boligorganisationer og kommuner mulighed for at give bestemte grupper fortrinsret til almene boliger, i stedet for kun at tildele ledige boliger efter ventelisterne, og til at nægte personer på bl.a. kontanthjælp ret til at flytte ind i bestemte områder, såkaldt fleksibel eller kombineret udlejning. V, K, O havde også et ønske om at lovgivningen kunne bruges til at sortere folk med anden etnisk baggrund fra. Det er et ønske om social diskrimination og strukturel racisme, som vi tager afstand fra.

Det er typisk mennesker i arbejde, der kommer før i køen. Det kan også være studerende, eller ældre, eller folk der lige er blevet skilt. I nogle boligområder har det ført til tomme boliger, fordi kommunen hellere vil betale husleje for tomme boliger end at lade kontanthjælpsmodtagere flytte ind. Vi mener at kontanthjælpsmodtagere har samme ret som alle andre til at få en bolig og at ens etniske baggrund ikke skal have betydning for om man kan få en bolig. Derfor stemte vi imod de lovforslag.

Den langsigtede løsning er at sikre, at alle kommuner og boligområder tager boligsocialt ansvar og at huslejerne bliver til at betale i langt flere boliger. Der skal arbejdes på, at alle kommuner får almene boliger. Kommunerne skal have mulighed for at stille krav til boligtypefordeling i forbindelse med byudvikling. Indtil vi får flertal for det og for at afskaffe de diskriminerende love, vil vi arbejde for at de mennesker, der ikke får den bolig, de står først i køen til, sikres ret til en anden bolig, så de ikke kommer til at stå længere tid på venteliste.

Her og nu tror vi på at man kommer rigtig langt med dialog og tilbud. Hvis kommune og boligorganisationer snakker godt sammen og snakker med den enkelte boligsøgende og så giver gode tilbud om boliger i forskellige boligområder, i stedet for at kommunen sender alle til ét bestemt boligområde, så vil det forebygge en stor del af problemerne.

Konkret vil vi:

  • Stoppe tyveriet fra Landsbyggefonden. I stedet skal pengene bruges til renoveringer, især klimarenoveringer, så beboerne på længere sigt kan spare på energien
  • Staten skal støtte renoveringer og nybyggeri og boligsocialt arbejde, ligesom man gør til andre boligformer
  • Fjerne moms på administration af almene boliger
  • Fjerne muligheden for at sælge almene boliger til ejerboliger
  • Give almene boligorganisationer mulighed for billigere lån og 50-årige lån
  • Give almene boligorganisationer mulighed for at opkøbe ejer- og andelsboliger og omdanne dem til almene boliger – også villaer i rigmandskvarterer
  • Indføre kommunal anvisningsret til private lejeboliger
  • Sikre regional planlægning af boligbyggeri og i hovedstaden sikre at den kommunale anvisningsret kan bruges til lejeboliger i hele regionen, så alle kommuner kommer til at løfte deres del af ansvaret, men selvfølgelig i en dialog med den boligsøgende, så man fx ikke får flere timers transport.
  • Arbejde for at den kommunale anvisning sker i et tæt samarbejde med de almene boligorganisationer og lejerorganisationer, så man løbende har dialog med beboerne og kan justere anvisningsmønstre.
  • Åbne for at flere personer, uden at være i parforhold, kan dele en almen bolig, for på den måde at gøre almene boliger mere tilgængelige og attraktive for bl.a. studerende.
  • Sikre sundt, attraktivt og klimaneutralt nybyggeri, så alle både har råd til og mulighed for at bo alment 

Mange mennesker er på grund af handicap afskåret fra at kunne blive boende eller flytte ind i ældre boligområder, fordi byggerierne ikke er tilgængelige. En procentdel at Landsbyggefondens midler til gennemgribende renoveringer bør reserveres til at gøre eksisterende boligområder mere tilgængelige.

 

Inklusion og tryghed i stedet for marginalisering

Under V, K, O har den stigende racisme, diskrimination og stigmatisering af flygtninge og indvandrere og italesættelsen af nogle boligområder som ”ghettoer”, ”sorte huller” osv. fået tegnet et billede af, at beboernes etniske og kulturelle baggrund er årsag til sociale problemer, utryghed og kriminalitet. Det har gjort, at V, K, O har kunnet gennemføre love og regler som ellers ikke ville blive accepteret.

Den diskriminering og stigmatisering der foregår, er også med til at nogle af beboerne vender ryggen til samfundet. Især nogle af de unge mænd, der ikke kan få praktikplads og gang på gang bliver diskrimineret i nattelivet og hele tiden i medierne bliver hængt ud som rødder og bandemedlemmer og ender med at give op i forhold til at blive en del af samfundet.

Flere af de unge mænd søger i stedet fællesskabet i en ”gangsta” kultur som vi kender fra mange andre vestlige storbyer. Hvor man hænger sammen og holder sammen – hvor gruppen er den eneste autoritet, og hvor man holder sammen mod alle andre – og mod autoriteter som skole og politi. De udviser en ”gangsta”attitude med sexistisk kvindesyn og en meget rå omgangsform.

Men selvom vi ved, at det er sociale problemer og marginalisering der ligger bag, så er det ikke en undskyldning for vold og hærværk. Vi vil ikke acceptere at sådanne grupper af unge dominerer bestemte boligområder eller skoler eller bliver rollemodeller for mindre børn. Derfor er det nødvendigt at vi sætter ind med både en social indsats og en politiindsats.

Det er desværre ikke kun de unge mænd, men også mange andre socialt udsatte, der ikke oplever at samfundet er for dem. De kommer i klemme i systemerne og forstår ikke de breve de får. Nogle søger derfor rådgivning hos andre, det kan være religiøse ledere, naboer, nogle gange plattenslagere, eller nogle der bare vil tjene penge. Det kan føre til helt forkert rådgivning.

Konkret vil vi:

  • Sikre fritidsjobs til udsatte unge
  • Sikre ungdomsuddannelse og praktikpladser til alle unge
  • Sikre godt boligsocialt arbejde, der også er opsøgende og igangsætter aktiviteter
  • Sikre at der tæt på boligen er aktiviteter med stærke fællesskaber for børn og unge, så de får et alternativ til gadens fællesskab
  • Sikre at der er gode folkeskoler i lokalmiljøet med tilstrækkelige ressourcer og store skoledistrikter, der omfatter flere slags boligområder, i stedet for tvangsspredning
  • Sikre et godt nærpoliti der arbejder tæt sammen med beboerne
  • Styrket indsats mod organiseret kriminalitet
  • Indføre statskontrol med salg af hash og dermed fjerne en milliardindtægt fra de kriminelle
  • Oprette social- juridisk rådgivning/retshjælp i de udsatte boligområder, som kan yde vejledning og rådgivning om juridiske og sociale forhold og hjælpe med kommunikation med boligorganisationen og diverse myndigheder, såsom politi, retsvæsen, kommunekontorer, statsforvaltning og udlændingeservice
  • Sikre familiekoordinatorer, så en familie ikke skal håndtere 17 forskellige sagsbehandlere, men har én koordinator til at sikre at tiltag og kommunikation med forskellige myndigheder koordineres
  • Oprette opsøgende traumeteams til familier med flygtningebaggrund, så fx krigs- og torturtraumer ikke går i arv til næste generation
  • Sikre en koordineret ny start til meget udsatte familier
  • Sikre hurtig og koordineret indsats overfor børn og unge der er i eller på vej i kriminalitet

 

Lokale løsninger – demokratiske løsninger

Vi skal sikre at almene boliger udvikles, så de også passer til de behov vi har i dag og i fremtiden. Der skal være gode tidssvarende boliger til mange slags mennesker, og gode fælles faciliteter både indendørs og udendørs. Ikke mindst mange aktivitetsmuligheder til børn og unge.

Vores byer er ikke ens og de udsatte boligområder er det heller ikke. Der er langt fra mindre bebyggelser som Mjølnerparken på Nørrebro i København til store næsten selvstændige byområder som Vollsmose i Odense og Gjellerupparken i Århus. Der er stor forskel på hvad kommunerne bevilliger til sociale og kulturelle indsatser til sine udsatte borgere, såvel som til sine udsatte boligområder.

Derfor kan der ikke laves detaljerede centralt fastsatte planer for alle udsatte boligområder. I stedet er det nødvendigt med vide rammer i de centrale initiativer, så beboere, boligorganisationer og kommuner kan tilpasse initiativerne til lokale forhold. Der vil være løsninger som ét sted er det helt rigtige, men i et andet boligområde vil være helt forkert.

Nogle boligområder trænger til at blive ”genplanlagt” ud fra situationen og behovene i dag. En del boligområder blev anlagt dengang man mente, at boligområderne kun skulle være til at bo i (sovebyer) og så skulle man køre et andet sted hen for at arbejde - og indkøbsmuligheder, kulturelle tilbud osv skulle også ligge andre steder. I dag ønsker vi at boligområderne også skal summe af liv om dagen og både af hensyn til mennesker og miljø ønsker vi, at der skal være arbejdspladser, forretninger, kulturelle tilbud m.m. blandet med boligerne. Ligesom der er kommet meget ny viden fx om at store græsplæner mellem blokkene ikke altid er den bedste måde at få mennesker til at bruge udendørs arealerne sammen. Der kan en variation med bakker, bevoksning, stier, legepladser, boldbaner, måske nyttehaver og andet virke langt bedre til at trække folk udendørs.

Der er også helt andre krav i dag til bygningerne fx i forhold til handicaptilgængelighed og klimamål.

Når et boligområde skal gennemgribende renoveres er det afgørende, at det sker i en demokratisk proces og med udgangspunkt i de mennesker, der bor i området og deres behov. Vi har lært af saneringerne i den gamle boligmasse, hvor man er gået væk fra bare at rive boliger ned, nogle gange med den bagtanke at komme af med nogle beboere. Vi har lært at vi i stedet skal satse på kvarterløftprojekter, områdefornyelser, gårdsaneringer m.m.

Vi skal også lære af det, der foregår i dag hvor en del politikere i regering, folketing og byråd tilsyneladende intet har lært, men ønsker at tvinge kommuner og de almene boligorganisationer til at støtte nedrivninger, salg til ejerboliger m.m. med henblik på at ændre beboersammensætningen og truer med kun at give støtte til renoveringer, hvis man samtidig følger kravene.

Det kan i nogle tilfælde være fornuftigt at rive bygninger ned, som det fx er sket med mange baghuse i København, men det må aldrig være ud fra ønsket om at komme af med nogle beboere eller nedbringe andelen af almene boliger, som nogen har ønsket i Gellerup. På samme måde kan det i nogle tilfælde være fornuftigt at slå små lejligheder sammen til større eller ombygge nogle lejligheder til fælles faciliteter. Men det er afgørende at der så sikres genhusning til beboerne og i mange tilfælde vil det være muligt at bygge nye boliger i samme boligområde. Renoveringer må selvfølgelig ikke føre til at huslejerne stiger, så beboerne ikke længere har råd til at betale huslejen. Antallet af almene boliger må ikke mindskes.

Vi ønsker at løse de sociale problemer der gør boligområder udsatte, ikke mindst den store ulighed i samfundet, der i høj grad præger boligområdet. Og vi ønsker at forbedre forholdene for almene boliger generelt. Fordi vi mener at alle har ret til en god bolig, de kan betale. Fordi vi mener, at almene boliger er en god og demokratisk boligform. Og fordi vi ønsker at leve i et stærkt fællesskab – som ikke er opdelt mellem rige og fattige. Et samfund der bygger på frihed, lighed og solidaritet.

Vedtaget på Enhedslistens årsmøde 2011

Om Enhedslisten

Enhedslisten blev dannet i 1989, og er et socialistisk og demokratisk græsrodsparti med lokalafdelinger over hele landet. Vores medlemstal er vokset de seneste år, men hvis vi virkelig skal rykke, har vi også brug for dig. Læs mere

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]