Brian Mikkelsen er nu kommet med regeringens handlingsplan for at tiltrække store idrætsevents til Danmark. Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslistens idrætspolitiske ordfører, siger: – Jeg er lodret uenig med ideerne i regeringens idrætspolitik. Der er mange smukke ord, men de holder ikke i virkelighedens verden. – Hele ideen om, at idrætsevents og elite skulle fremme fællesskab, sundhed og integration er noget sludder. Der er ikke belæg for, at danske topresultater får flere til at dyrke idræt. Det er lige omvendt, bredden, der skaber en elite. – Jeg frygter, at denne satsen på store idrætsevents går ud over den nødvendige satsning på idræt for de mange. Oven i købet er der ikke den ringeste garanti for, at satsningen på events vil give synlige resultater. – Jeg vil derfor nu tage initiativ til en forespørgsel i Folketinget om bredere visioner for idrætten i Danmark.
Læs mere