Gå til hovedindhold

Pressemeddelelser

Vildleder Anders Fogh offentligheden?

Mandag, 13. februar 2006 - 0:00
Med henvisning til ytringsfriheden, nægtede Anders Fogh Rasmussen at mødes med 11 ambassadører fra muslimske lande. Det var et gigantisk fejltrin fra statsministerens side og noget tyder på, at det er gået op for ham. Han siger nemlig nu, at der har fundet et møde sted - mellem de 11 ambassadører og udenrigsminister Per Stig Møller. Dette er dog en sandhed, med meget kraftige modifikationer. Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører, Frank Aaen udtaler: - Alle ved, at krisen om Danmarks forhold til muslimer og de muslimske lande startede med statsministerens arrogante afvisning af ambassadørerne. Selvfølgelig skulle statsministeren ikke gå på kompromis med ytringsfriheden, men ambassadørernes henvendelse handlede om den samlede udlændinge debat i Danmark, og ikke alene om Jyllandpostens Muhammed tegninger. Det burde en statsminister være klog nok til, at sige ja til.Læs mere

Slaget om abens placering

Torsdag, 9. februar 2006 - 0:00
Spillet om at placerer ansvaret for den eskalerede konflikt i Mellemøsten er gået i gang. Regeringen og Dansk Folkeparti peger entydigt på de danske imamer, der tog på lobby-tur til regionen for at samle støtte til en protest mod Danmark. Enhedslisten vender sig mod denne groft forenklede ansvarsplacering. Frank Aaen udtaler: - Vi er fuldt bevidste om, at der findes højreekstreme imamer i Danmark og andre steder i verden, og at de forsøger at udnytte den aktuelle situation til at fremme deres egen dagsorden. Men det er altså kun en del billedet. - I Enhedslisten ønsker vi at tage udgangspunkt i den fremmedfjendske politik i Danmark, og den internationale situation hvor de militære angreb på Irak og Afghanistan, samt Palæstina-Israel konflikten spiller en stor rolle. Statsministeren bærer et stort ansvar, ved at afvise mødet med de 11 muslimske ambassadører, og ved systematisk at afvise, at tage udtrykkeligt afstand fra de mange ekstreme udtalelser fra medlemmer af Dansk Folkeparti. En række ledende DF-medlemmer bærer et stort ansvar for konstant at puste til den anti-muslimske ild.Læs mere

Anders Fogh, ekstremisterne og det fyldte bæger

Onsdag, 8. februar 2006 - 0:00
De fleste - også statsministeren - er enige om, at den internationale konflikt ikke længere handler om Muhammed-tegningerne. Statsministeren er også enig i, at ekstremister puster til ilden. Men så hører enigheden også op. Statsministeren afviser fuldstændigt at ekstreme ytringer fra Dansk Folkeparti spiller nogen rolle. Til gengæld er han ikke bleg for at kritisere ekstreme muslimer. »Er statsministeren enig i, at det ikke alene er Jyllands-Postens tegninger, der har udløst protester fra muslimske kredse, herunder at de 11 ambassadører i deres henvendelse den 12. oktober 2005 nævnte flere eksempler på det, de opfatter som en smædekampagne mod islam og muslimer?«, spurgte Frank Aaen i onsdagens spørgetid i Folketinget.Læs mere

Opfordring til regeringen: Lav en forsoningskonference under ledelse af Desmond Tutu

Mandag, 6. februar 2006 - 0:00
Opfordring til regeringen: Lav en forsoningskonference under ledelse af Desmond Tutu Frank Aaen, der er Enhedslistens udenrigsordfører, udtaler: - Det regeringen har gjort i de forløbne dage er åbenlyst ikke nok. Vi mener, der er brug for initiativer, der kan sætte en anden dagsorden og som tager højde for, at de vrede reaktioner i høj grad skyldes, at muslimer føler at Vesten på mange måder har trådt på dem. Det er også klart, at mange muslimer i Danmark føler, de er blevet trådt på og dagligt har skullet læse og høre, at de er et problem. - Derfor er der brug for en forsoningskonference med deltagelse fra Danmark – regering, partier og repræsentanter for de danske muslimer – samt med international deltagelse fra den muslimske verden. Og for at give konferencen de bedste muligheder for at få et godt forløb, der fremmer forsoning, kunne der inviteres en neutral person til at lede den, f.eks. en person som Desmond Tutu, der har erfaring med den forsoningsproces, man satte i gang i Sydafrika efter apartheid-regimets fald eller FN’s generalsekretær, Kofi Annan.Læs mere

Statsministeren har ansvaret for forsoning

Mandag, 30. januar 2006 - 0:00
Enhedslistens folketingsgruppe opfordrer nu i et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen, at han indkalder et bredt udsnit af den muslimske befolkning samt andre mindretal til en forsoningskonference, hvor situationen omkring Muhammed-tegningerne kan drøftes. Enhedslistens udenrigsordfører, Frank Aaen udtaler: - Statsministeren burde for længst have udtalt sig klart og tydeligt omkring Jyllands-Postens tegninger. Jyllands-Posten er naturligvis i deres gode ret til at bruge deres ytringsfrihed, men lige så klar er Statsministerens ret til at sige sin mening om tegningerne.Læs mere

Regeringen modarbejder Europarådets undersøgelser af CIA-fly

Tirsdag, 24. januar 2006 - 0:00
Europarådets parlamentariske forsamling vil i dag diskutere undersøgelsen af de såkaldte CIA-fly, der i strid med internationale konventioner hemmeligt transporterer fanger til afhøring og tortur. Rune Lund, Enhedslistens repræsentant i Europarådets parlamentariske forsamling, vil tale på vegne af Venstrefløjsgruppen (UEL), hvor SF og Enhedslisten er medlemmer. Talen vil blive brugt til at kritisere den danske regering for nøl, og dermed i realiteten modarbejde arbejdet med at komme til helt bunds i sagen. Et eksempel – blandt mange - på denne nøl er, at Enhedslisten den 22. december stillede et spørgsmål (S 1653) til Per Stig Møller om, hvordan regeringen havde tænkt sig at besvare Europarådets undersøgelse, når regeringen samtidig ikke er interesseret i at lave en national undersøgelse, hvor alle sten bliver vendt. Sådan et spørgsmål skal ifølge folketingets forretningsorden besvares i løbet 6 dage. Nu er det gået en måned. Enhedslisten har rykket for svaret flere gange, men indtil videre forgæves.Læs mere

Kommentar til WTO-aftalen i Hong Kong

Mandag, 19. december 2005 - 0:00
Frank Aaen har været til WTO-topmøde i Hong Kong og har sendt denne kommentar til den indgåede aftale. Frank Aaen udtaler: - Det er en dårlig aftale af to grunde: EU og de andre rige lande har ydet alt for lidt, og udviklingslandene har måttet give alt for meget. - Det er ufatteligt, at EU og de andre rige lande for en beskeden pris har kunnet købe sig til at deres store industrier, finansielle virksomheder og andre multinationale selskaber får endnu friere muligheder i u-landene. - Det der skulle være en udviklingsrunde for u-landene, er i alt for høj grad blevet til en udviklingsrunde for de rige landes mægtige multinationale selskaber, siger Frank Aaen, der har deltaget i WTO-delegationen for Enhedslisten, siger Frank Aaen.Læs mere

Enhedslisten: EU's WTO-løfter er uden reelt indhold

Fredag, 16. december 2005 - 0:00
Læs mere om WTO: WTO – ikke for småbønder 13. dec. 2005: Frank Aaen til WTO-topmøde i Hong Kong Enhedslistens Internationale Nyhedsbrev om WTO ATTACs hjemmeside om WTO EU’s slagnummer under de igangværende WTO-forhandlinger i Hong Kong, den såkaldte udviklingspakke, er uden reelt indhold. Det er enten gamle løfter som man fremsætter på ny, penge som bliver flyttet fra en kasse til en anden eller løfter som skal betales af andre. Midlerne til Aid-For-Trade pakken tages fra midler, som man allerede har lovet ulandene. Toldfri adgang til ulandene er også et gammelt løfte som nu relanceres, og med hensyn til bomulds-initiativet er det USA, som kommer til at betale.Læs mere

Enhedslisten vil have dansk undersøgelse af CIA-fly

Onsdag, 14. december 2005 - 0:00
Kære Hanne Severinsen Jeg skriver til dig, fordi du er forkvinde for den danske parlamentariske delegation til Europarådet. Jeg ved gennem mit arbejde som Enhedslisten repræsentant i Europarådets parlamentariske forsamling, at kampen for demokrati og menneskerettigheder er noget, der ligger dig meget på sinde. Derfor skriver jeg nu til dig vedrørende sagen om CIA-flyene og de hemmelige fængsler, som Europarådet har valgt at undersøge. Den konkrete anledning er, at formanden for Europarådets komité for juridiske og anliggender og menneskerettigheder, Dick Marti, efter et møde i komitéen den 13. december har udtalt, at han finder oplysningerne om CIA-fly og hemmelige fængsler troværdige.Læs mere

Frank Aaen til WTO-topmøde i Hong Kong

Tirsdag, 13. december 2005 - 0:00
I denne uge afholdes WTO-topmøde i Hong Kong og Frank Aaen deltager i den danske forhandlingsdelegation. Som ved tidligere lejligheder er fronterne trukket hårdt op og meget tyder på endnu et sammenbrud i forhandlingerne. Krisen skyldes først og fremmest at EU og andre rige lande ikke vil sænke deres landbrugsstøtteordninger, og samtidig kræver nye hårde liberaliseringer i ulandene. Frank Aaen udtaler i anledning af sin afrejse: - Vi skal stå fast på, at dette er en udviklingsrunde. Det handler om at skabe udvikling og ikke om at give de multinationale selskaber større adgang til ulandenes markeder.Læs mere

Sider

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]