Gå til hovedindhold

Pressemeddelelser

Kaos fortsætter efter tre år i Irak

Fredag, 17. marts 2006 - 0:00
Ifølge internationale medier gennemfører koalitionsstyrker og irakiske regeringsstyrker i disse timer den største luftoffensiv mod oprørere siden invasionen af Irak. Enhedslisten fordømmer på det skarpeste den nye offensiv. Rune Lund, Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører siger: - Luftangreb på større byer kan ikke undgå at ramme civilbefolkningen. Vi hører altid om præcisionsbomber og beskyttelse af civile, men hver gang der gennemføres større luftangreb viser det sig, at hundredvis af civile bliver ofre for koalitionens bomber, ligesom vi så det i Fallujah.Læs mere

Velfærdsnedskæringer skal finansiere defensiv globaliseringsstrategi

Torsdag, 16. marts 2006 - 0:00
Udover de pinlige 10 mia., så vil regeringen finansiere sin globaliseringsstrategi med provenuet fra de bebudede velfærdsreformer. Enhedslisten afviser at investeringer i uddannelse og forskning skal betales via nedskæringer på velfærden. På dagens pressemøde om regeringens udkast til en globaliseringsstrategi, sagde statsministeren bl.a. at regeringen vil gennemføre en ”velfærdsreform, der vil skabe økonomisk råderum, som vi vil investere i uddannelse, forskning og innovation.” Per Clausen, der er Enhedslistens forskningsordfører, siger: - Den udtalelse får selvfølgelig de allerstørste alarm-klokker til at ringe. Regeringens plan er altså at finansiere sin globaliseringsstrategi ved at skære på velfærden. Det må vi i Enhedslisten på det skarpeste afvise som en farbar vej. Vi ved, at der er penge nok til mere velfærd, så forslaget afspejler udelukkende regeringens ideologiske mål, og ikke en politisk nødvendighed.Læs mere

Defensivt og provinsielt globaliseringsudspil

Torsdag, 16. marts 2006 - 0:00
Globaliseringen er ikke en naturkraft, men et politisk fænomen, der kan forandres. Alligevel har regeringen ikke andre bud end tilpasning. - Regeringens globaliseringsstrategi er defensiv og provinsiel, siger Enhedslistens forskningsordfører, Per Clausen, i en kommentar til regeringens globaliseringsudspil. - Men det overrasker ikke. Regeringens udgangspunkt har hele tiden været, at globaliseringen er en naturkraft, hvis konsekvenser vi bare må tilpasse os her i lille Danmark. Men den økonomiske globalisering er ikke en naturkraft. Den er et politisk fænomen og kan derfor ændres – hvis der er politisk vilje til det.Læs mere

Brev til folketingets formand om Muhammed-sagen

Torsdag, 9. marts 2006 - 0:00
København den 8. marts 2006 Henvendelse til Folketingets formand om Muhammed-sagen Kære Christian Mejdahl. Jeg skriver til dig fordi regeringen efter min opfattelse i Muhammed-sagen har forsømt sig mod den forpligtelse, der er til at informere Folketinget, herunder Det udenrigspolitiske Nævn. Der er en klar uenighed i Folketinget om hvordan Muhammed-sagen skulle være grebet an og Statsminister Anders Fogh Rasmussen har helt ret når han i denne diskussion fremhæver, at der er tale om politisk uenighed. Problemet er bare, at Folketinget ikke har haft adgang til helt centrale dokumenter og informationer i forløbet, og dermed ikke haft tilstrækkelige muligheder for at vurdere om regeringens udlægning af sagen har været dækkende.Læs mere

Muhammed-sagen: Regeringen har ikke overholdt loven

Onsdag, 8. marts 2006 - 0:00
I sagen om Muhammed-tegningerne og den eskalerende krise har regeringen informeret Udenrigspolitik Nævn så ringe, at det er i strid med loven. Det mener Enhedslistens Frank Aaen, som derfor har bedt Folketingets formand om at se på sagen. I et brev beder Frank Aaen Folketingets formand Christian Mejdahl om at ”præcisere over for regeringen, at den har pligt til at give Folketinget de oplysninger, der er nødvendige for at Folketinget kan kontrollere regeringens embedsførelse.” Frank Aaen begrunder henvendelsen: - Ikke på ét eneste møde i Nævnet, tog regeringen Muhammed-sagen op – før den 24. januar 2006, efter krisen var brudt ud. Ikke i ét eneste af de 80 bilag regeringen sendte til nævnet i perioden fra ambassadørernes brev og frem til den 24. januar 2006, kunne man læse, at der var en krise under udvikling.Læs mere

Muhammed-sagen: Nu må alt frem

Fredag, 24. februar 2006 - 0:00
Enhedslisten kræver nu at udenrigsministeren informerer Udenrigspolitisk nævn om alle relevante henvendelser fra udenlandske regeringer vedrørende Muhammed-sagen. Det sker efter at det er kommet frem, at Egypten i november sendte et brev til FN, hvor de afviser at deres ambassadør ønskede et indgreb i ytringsfriheden. På trods af brevets store vigtighed blev Udenrigspolitisk nævn hverken orienteret om brevet eller om udenrigsministerens svar. Frank Aaen, der er Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører, siger på den baggrund: - Det er helt uacceptabelt at nævnet er blevet holdt i uvidenhed om brevet, alt imens statsministeren fortsatte sin fejlagtige udlægning af ambassadørernes krav.Læs mere

Fra spin til katastrofe

Fredag, 24. februar 2006 - 0:00
Af Frank Aaen Statsministeren er Danmarks spin-konge nummer et. Det er ikke mindst Muhammed-sagen et godt eksempel på, senest illustreret af Statsministerens afvisning af kravet om en undersøgelse af forløbet, der ledte op til den aktuelle krise. Afvisningen af undersøgelsen byggede på to argumenter, der hver for sig lyder tilforladelige. For det første: Sagen er af politisk og meget principiel art. Derfor skal et politisk opgør foregå i fuld offentlighed i form af en debat i Folketinget. Det kan de færreste indvende noget imod. For det andet: En undersøgelse kan ikke afdække forløbet, fordi der er tale om fortrolige oplysninger. Det lyder jo også umiddelbart rigtigt. Men ved nærmere eftersyn falder statsministerens spin til jorden med et brag. For hvordan kan man få en åben debat, hvis væsentlige oplysninger er hemmelige og kun kendt af den ene part i debatten, nemlig regeringen? Selvfølgelig skal der tages en principiel debat, men en forudsætning for at en sådan debat er at vi kender fakta. Det kan kun sikres gennem en undersøgelse, hvor en uvildig undersøger eller Udenrigspolitisk Nævn har adgang til de hemmelige dokumenter, så regeringens oplysninger og argumenter kan kontrolleres.Læs mere

CIA-fly: Regeringen gør grin med Europarådet

Torsdag, 23. februar 2006 - 0:00
Regeringen har den 21. februar sendt sin rapport til Europarådet om CIA-fly i dansk luftrum og danske lufthavne. Rapporten er 19 siders ikke-svar. Regeringen siger, de ikke ved noget om CIA-fly, men regeringen løfter ikke en finger for at finde ud af noget om det. Rune Lund, Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører og Enhedslistens repræsentant i Europarådet, siger: - Det er en skandale at behandle Europas vigtigste menneskerettighedsinstitution på denne måde. Regeringens rapport er en lang opremsning af dansk lovgivning, som ikke forholder sig konkret til lovgivningens sammenhæng med CIA-flyene. Der er 18,5 siders opremsning af dansk lovgivning – og en halv sides ikke-svar om CIA-fly.Læs mere

EL støtter danske virksomheders boykot af Israel

Mandag, 20. februar 2006 - 0:00
Det er kommet frem, at en række danske virksomheder i årevis har indgået aftaler med lande i mellemøsten om at boykotte Israel økonomisk, da dette har været en betingelse for at handle med disse lande. Enhedslisten har absolut ingen problemer med disse aftaler om økonomisk boykot af Israel. EU har en frihandelsaftale med Israel. Så sent som fredag den 27. januar havde Enhedslisten et forslag i Folketinget, der skulle ophæve denne frihandelsaftale for at straffe Israel økonomisk, fordi Israel overtræder adskillige konventioner, menneskerettigheder og bryder folkeretten.Læs mere

Regeringens ansvar skal undersøges

Søndag, 19. februar 2006 - 0:00
Det startede med en forkert tolkning af brevet fra ambassadørerne i oktober 2005. Da den forkerte udlægning blev kritiseret allerede dengang, kan det konkluderes, at det var en bevidst forkert udlægning, der blev fremlagt - for at undgå at få den debat om dansk udlændingepolitik, som ambassadørerne ønskede. Siden afvisningen af mødet har regeringen undervurderet de reaktioner, der om på den baggrund - og regeringen har bevidst søgt at skyde al skyld over på andre. For at afdækket regeringen ansvar har Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører i dag fremsendt en række spørgsmål til statsministeren (se neden for). Enhedslisten mener desuden, at Folketinget skal sikre en uvildig undersøgelse af forløbet, evt. ved at nedsætte en undersøgelseskommission.Læs mere

Sider

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]